M84 addresse 67 virker ikke

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
LoftsNissen
Trafikelev
Indlæg: 7
Tilmeldt: 17 feb 2016, 00:07
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Dansk i etatens periode

Re: M84 addresse 67 virker ikke

Indlæg af LoftsNissen »

Den er nok den mest spændende tråd som jeg følger med spænding. Men er tråden død uden en konklusion?
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: M84 addresse 67 virker ikke

Indlæg af Søren »

Dog ikke. Men dekoderen har lige været inde til check. Jeg kan beskrive detaljerne senere når jeg kommer hjem. 🙂

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

ErikL
Lokomotivfører
Indlæg: 520
Tilmeldt: 12 feb 2015, 19:45
Digital: Ja
Scale: N
Skinnesystem: Minitrix

Re: M84 addresse 67 virker ikke

Indlæg af ErikL »

Spændende vil gerne høre konklutionen.

Mvh Erik
-----------------------------
Mini TRIX
Z21 + Digikeijs tilbagemeldinger mm. Qdecoder til signaler.
TrainController Gold

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: M84 addresse 67 virker ikke

Indlæg af Søren »

Jeg har testet dekoderen og konstateret at den er defekt. Jeg har ikke set den første dekoder, så jeg ved ikke om den er defekt. Baseret på de oplyste symptomer, er det dog nærliggende at tænke, at de to har haft samme problem. Det er dog ikke beviseligt. Det er meget sjældent det sker, men der kan jo være et dårligt batch.

M84 dekoderen har i alt 8 relæer internt. 2 stk. for hver port. Umiddelbart lader det til, at et af de to relæer til porten er defekt. Det kunne tyde på at det ene relæ for port nr. 2 er defekt. Der kommer godt nok en kliklyd når porten skifter status, men det er kliklyden fra det ene relæ der kan høres. Derfor synes dekoderen at fungere korrekt, men yderligere tests viser, at det gør den ikke.

Dioderne på dekoderens frontpanel er ikke i forbindelse med relæerne, hvorved de ikke kan bruges som indikator for om relæerne fungerer. De er kun en indikator for dekoderens indstilling.

Testen er foretaget med signal 73491, som giver en super indikator på om dekoderen fungerer. Signalet lyser henholdsvis rødt og grønt. Hvis en lampe, mod forventning, ikke lyser når den skal, så er der noget galt. Det er en meget simpel, men effektiv test. Husk dog, at når du tester dekoderen, skal signalkontakten bag på dekoderen være "ON", hvis den ikke er, vil signalet ikke lyse, og det giver en falsk positiv.

Observationer:

1. Først og fremmest: Det er helt ligegyldigt med adressen. Det er tilfældigt at der er oplevet problemer med adresse 67. Dekoderen fungerer heller ikke ved andre adresser. Så et skift af adresse vil aldrig have nogen betydning - uanset hvad der kan opfattes af tidligere indlæg. Dekoderen vil aldrig kunne fungere normalt.

2. Ved opstart af dekoderen fungerer tingene som de skal. Dekoderens relæ er slået fra, signalet er på rødt og der er ingen strøm på sporet. Dette er udgangspositionen, det fejlbehæftede relæ står tilfældigvis korrekt.

3. Efter første betjening begynder problemerne med port nr. 2 at opstå. Dekoderen kan sende spænding i sporet, men den kan ikke slukke igen. Herefter er der konstant strøm i sporet.

4. Jeg kan konstatere at signalet ikke kan lyse ved port nr. 2 = grøn. Signalet kan godt lyse ved port nr. 2 = rød. Dette er ikke normalt.

5. Hvis man virkelig nørder det igennem, så kan man høre at lyden af relæerne der skifter er højere når det er port 1, 3 og 4. Et udtryk for at begge relæer skifter, hvor det kun er det ene der skifter ved port 2. Port nr. 2 har højere skiftelyd ved første skift, herefter bliver den lavere. Et udtryk for at relæet virker ved opstart, men ikke efter første betjening.

6. Hvis man sætter en finger på relækasserne, kan man mærke at rystelserne i dekoderen, når portene betjenes, er også mere markante ved port 1, 3 og 4 end ved port nr. 2.

7. Det er muligt at problemet skyldes en dårlig firmware. Hvis der er gået kuk i skrivningen af firmwaren til chippen, kan det have uforudsigelige konsekvenser. Det er derfor muligt at en ny skrivning af firmwaren til dekoderen løser problemet. Jeg har dog ikke systemerne til at kunne skrive firmware til dekoderen. Dertil skal den på nuværende sendes ned til Tyskland.

8. Der mangler en skrue til skrueterminalen i port nr. 4. Hvis dekoderen var sådan fra starten, så er det et problem. Den kan også være skruet ud efterfølgende. Blot en konstatering.

Konklusionen er: Det er bedst at forhandleren ombytter dekoderen.

Men vigtigt: Sørg dog for at få dekoderen testet i butikken, så du ikke kommer hjem med endnu en defekt dekoder. Hvis vi er meget uheldige, så er der et dårligt batch i den levering forhandleren har fået. Det bør kontrolleres.

Igen: Den nemmeste måde at teste dekoderen er at tage et Hobby-hovedsignal og sætte til. Signalet skal kunne lyse rød/grøn ved hver port. Husk dog at indstille kontakten bag på dekoderen, så signalet rent faktisk lyser. Symptomer på en dårlig dekoder er at signalet f.eks. kun kan lyse rødt. Når du skifter til grøn vil signalet slukke. Det omvendte kan også være tilfældet.

Hvis dekoderen virker i butikken, og ikke når du kommer hjem, og herefter ikke ved en ny test, så vil jeg anbefale at du går din kabling igennem. Fejlbehæftet kabling burde ikke kunne ødelægge dekoderen, men jeg kender ikke din kabling, så det er svært at vide om det har betydning. Det er mistænkeligt hvis en fungerende dekoder, holder op med at virke. Det bør ikke ske; slet ikke flere gange i træk.

Det er første gang jeg hører om problemer med m84 dekoderen, så ovenstående må stadig være et sjældent tilfælde. Udgangspunktet bør altid være: Hvis der er noget som ikke fungerer, så er det næsten aldrig hardwaren. Det er næsten altid en forkert kabling eller lignende. Først når alt det omkringliggende er afvist, så kan vi begynde at tale om hardwarefejl.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar