CS3 - 1.4.0 - Nye funktioner

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

CS3 - 1.4.0 - Nye funktioner

Indlæg af Søren »

Opdatering: Tråden omdøbt, da den nu også indeholder beskrivelse af de ny funktioner.

Tidligere titel: Opdatering af CS3 på vej.


På mandag d. 11 februar, kan du hente en ny opdatering til CS3 og CS2.

Opdateringen til CS3 hedder version 1.4
Opdateringen til CS2 hedder version 4.8

Yderligere info følger.

Du kan holde øje med hjemmesiden, hvor også USB opdateringen vil blive tilgængelig.

https://www.maerklin.de/de/service/downloads/

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

morten2665
Stationsbetjent
Indlæg: 27
Tilmeldt: 30 maj 2017, 19:50
Digital: Ja

Re: Opdatering til CS3 og CS2 på vej.

Indlæg af morten2665 »

Findes der allerede nu en oversigt over hvilke nye funktioner der kommer med CS3 update 1.4.0
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Opdatering til CS3 og CS2 på vej.

Indlæg af Søren »

Den bliver frigivet sammen med opdateringen.

Det er primært rettelser og stabilisering. Der vil formentlig også være forberedende funktioner til den ny drejeskive, men da den kommer til efteråret, så kan der nås en opdatering mere inden da.

Opdateringen vil formentlig også indeholde ny dekoderfirmware til mSD3 og mLD3. Den som allerede findes i Decoder Tool og CS2.

Til CS2 vil det være lignende rettelser.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: CS3 - 1.4.0 - Nye funktioner

Indlæg af Søren »

Så er opdateringen tilgængelig.

Der er meget nyt, og der skal nok komme detaljer senere.

CS3 og CS3 Plus:

Highlights:
- Nye mfx+ førerstande.
- Alle loks kan nu benytte mfx+ førerstande uden at være mfx+. Forbrug af ressourcer er stadig kun forbeholdt loks med mfx+ dekoderen, da den funktion er hardwarebetinget.
- Det er nu muligt at få vist et speedometer til hastigheden på lokomotivet; som du kender det fra CS2.
- Hjælpefilerne er tilgængelig via web interface.
- Web interfacet har fået support for IP kameraer, så du kan integrere din overvågning af f.eks. skyggebanegården i CS3s web interface.
- Forbedret mulighed for at tegne sporplaner. Yderligere info følger.
- Flere lokomotivikoner.

Hændelser:

- Nye avancerede muligheder for AND, NAND, OR og IF THEN ELSE.
- En bremsefunktion til standsning af tog foran signaler uden bremsemoduler.

Vedr. hændelser er det vigtigt at forstå, at de efterhånden meget avancerede muligheder kræver programmeringsforståelse. Vi beder om forståelse for at folkene i supportfunktionen ikke kan hjælpe med problemer der relaterer sig til de avancerede scenarier. Supportfunktionen kan hjælpe med emner der begrænser sig til de simple hændelser. Man kan selvfølgelig altid spørge her på Baneforum 😉.

Mere om de avancerede hændelser senere.

CS2:

- Nye mfx+ førerstande.
- Alle loks kan benytte mfx+ førerstande.
- Ikke flere lokomotivikoner. Grunden skal findes i at CS2 har nået sit loft for hvor meget plads der er på centralen. Du kan stadig uploade ikoner via web-interfacet. Vi anbefaler også at du sletter backups, som du ikke længere benytter.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Mogens
Lokomotivfører
Indlæg: 281
Tilmeldt: 16 dec 2017, 21:21
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: DK 2665 Vallensbæk Strand

Re: Opdatering til CS3 og CS2 på vej.

Indlæg af Mogens »

Søren, ikke fordi jeg vil være den første til at opdatere min cs3+, men alligevel. Jeg har haft min cs3+ tændt det meste af dagen, men der kommer ikke noget opdateringssymbol, er tilsluttet nettet og sat til at søge automatisk. Mener at have hørt at jeg kan gennemtvinge at den komer "igang" , jeg tænker at det måske også kan skyldes "kø".

Ved sidste opdaterin var det samme. Så der downloadede jeg til et usb og installerede så.

Hvis du har tid må du godt komme med et bud.

Med venlig hilsen
Mogens

Kører Märklin. CS3+ og Cs2, tysk materiel, enkelte DK modeller.

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Opdatering til CS3 og CS2 på vej.

Indlæg af Søren »

For at ikke alle CS3 skal belaste serveren ved at trække opdateringer samtidig, så kan det være at den sender opdateringen ud i puljer. Derved kommer turen til dig først.

Du kan også prøve at genstarte din CS3 og se om den ikke opdager opdateringen. Den kigger ved opstart og ellers med et givent interval, mener det er en time.

Du kan altid bare hente USB opdateringen og gi den gas, hvis du har muligheden, så er det hurtigst.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Mogens
Lokomotivfører
Indlæg: 281
Tilmeldt: 16 dec 2017, 21:21
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: DK 2665 Vallensbæk Strand

Re: Opdatering til CS3 og CS2 på vej.

Indlæg af Mogens »

Tak for info

Mogens

Med venlig hilsen
Mogens

Kører Märklin. CS3+ og Cs2, tysk materiel, enkelte DK modeller.

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Opdatering til CS3 og CS2 på vej.

Indlæg af moppe »

Søren skrev: 11 feb 2019, 14:17 Hændelser:
- Nye avancerede muligheder for AND, NAND, OR og IF THEN ELSE.
- En bremsefunktion til standsning af tog foran signaler uden bremsemoduler.

Mand, de tørrer r.. på de andre!


Klaus
esben2009
Ledvogter
Indlæg: 165
Tilmeldt: 23 maj 2015, 18:42
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: C-skinner

Re: Opdatering til CS3 og CS2 på vej.

Indlæg af esben2009 »

Jeg mindes fra tidligere undervisning i basisprogramering (1980'erne) at if then, and og or gav nærmest uendelige muligheder. Spændende.

Hvad betyder nand og else her ?
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: CS3 - 1.4.0 - Nye funktioner

Indlæg af Søren »

NAND betyder "Not AND".

AND funktionen returner "sandt" hvis alle betingelserne inde i AND-funktionen er sande (opfyldte).
NAND negerer AND-funktionens resultat. Altså AND-funktionen vil returnere "falsk" hvis alle betingelserne inde i en AND-funktionen sande.

Eksempel på AND-funktionen.

Vi vil gerne have, at en køf skal standse hvis et signal og et par sporskifter står på en bestemt måde.

Tilformålet opretter vi en alm. hændelse. Som noget nyt kan du tilføje de nye makro'er (funktioner) fra "+"-menuen.
cs3_and_function_1.png
Her vælger du AND (eller "OG makro" på dansk). Nu dukker der en AND-makro op i din opgaveliste i hændelsen. AND-makroen fungerer i princippet som en hændelse, men den kan kun aktiveres af andre hændelser.
cs3_and_function_2.png
Du finder den ny AND-makro i listen af hændelser. Når du åbner den kan du fylde betingelser ind i den. Her har jeg fyldt et signal og et par sporskifter ind. Deres stillinger skal være opfyldt før end AND-makroen vil returnere "sandt".
cs3_and_function_3.png
Nu kan jeg gå tilbage til min oprindelige hændelse og bestemme hvad der skal ske, når AND-makroen returnerer sandt. I dette tilfælde skal min Köf standse.
cs3_and_function_4.png
´
Du opnår NAND-funktionen ved at vælge "Negierend" (Negativ) under indstillingerne for makroen. I vores tilfælde vil det betyde det modsatte, min Köf vil nu fortsætte hvis betingelserne i AND-makroen er opfyldte.
cs3_and_function_5.png
Hvis betingelserne i AND-makroen ikke er opfyldte, vil hændelsen standse.

Du kan desværre ikke se på AND-makroens ikon om den er AND eller NAND. Mit forslag er at du benytter dens navngivning til at indikere det ene eller det andet.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar