Märklin åbner mfx-protokollen

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 3906
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Märklin åbner mfx-protokollen

Indlæg af Søren » 15 mar 2019, 19:50

I de senere år er der kommet flere og flere mfx-dekodere på markedet; dekodere fra andre producenter end Märklin.

Hvordan mfx-protokollen egentlig fungerer er en velbevaret hemmelighed, og derfor har alle 3. parts producenter benyttet sig af såkaldt "reverse engineering" for at skabe en kompatibel dekoder. Det har givet mange frustrationer hos kunder der regner med, at mfx-kompatibel betyder fuldt kompatibel og ikke den halve oplevelse som mange 3. parts dekodere leverer.

Märklin ønsker at kunder der køber mfx-dekodere produceret af 3. part, får den bedst mulige oplevelse med Märklins digitale produkter, og dertil kræves den bedst mulige kompatibilitet.

For at give kunderne den bedste oplevelse har Märklin derfor besluttet at åbne mfx-protokollen som en standard for modeljernbanebranchen.

For at sikre funktionerne på tværs af udstyr, nedsættes en arbejdsgruppe der består af repræsentanter for de forskellige producenter. Gennem samarbejdet sikres bedst mulige resultater.

En af de producenter er Uhlenbrock Elektronik.

Rüdiger Uhlenbrock udtaler til bladet Digitale Modellbahn: "Arbejdsgruppen øger kompatibiliteten produkterne imellem og dermed også tilfredsheden hos kunderne. Det er rigtig godt!".

Medlemmerne af arbejdsgruppen får muligheden for at producere mfx-dekodere med op til 16 funktioner. Denne begrænsning kan synes lidt mærkelig. Rüdiger Uhlenbrock udtaler: "Begrænsningen er en hindring, men tiden vil vise hvad arbejdsgruppen når frem til".

For at kunderne kan vide hvad der er op og ned introduceres et nyt mfx-logo, der kan vise kunden at dekoderen har bestået den test der skal til for at kunne kalde sig "ægte mfx". Logoet bærer teksten "fits mfx" (løst oversat: "Passer til mfx").

Märklins egne mfx-produkter, altså de "originale", bærer det velkendte mfx logo med rødt m.

maerklin-mfx-logo-300x147.png
maerklin-mfx-logo-300x147.png (28.62 KiB) Vist 569 gange

For at få logoet skal produkterne altså bestå en test som sikrer kompatibiliteten. Testprogrammet er tilgængeligt for alle medlemmer af arbejdsgruppen, så de selv løbende kan teste deres produkter og sikre den bedst mulige oplevelse for deres kunder.

Produkter der ikke bærer "fits mfx" logoet kan ikke garanteres at fungere uden problemer. Det samme gælder hjemmebryggede ord for mfx, som f.eks. ESUs M4. ESU kan vælge at teste deres produkter og dermed få "fits mfx"-logoet.

Med dette træk bliver det nu altså meget attraktivt for andre producenter at producere dekodere til glæde for alle der benytter Märklins digitalprodukter som f.eks. CS3 og MS2. Det betyder også, at lokomotiver der ikke har 21 MTC stikket nu kan få monteret ægte mfx-dekodere, selv om de er produceret af en anden producent. Dette er også meget attraktivt.

Når du ser "fits mfx" logoet, kan du altså trygt regne med at tingene fungerer som de skal. 👍
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 3906
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Märklin åbner mfx-protokollen

Indlæg af Søren » 05 apr 2019, 13:27

Zimo præsenterer, siden marts måned, nu dekodere med det ny "FITS mfx" logo. Det er altså dekodere hvor de har bestået certificeringen og kan regnes som ægte mfx-dekodere. Du kan derfor trygt benytte de ny Zimo MS-dekodere med dit Märklin digitaludstyr.

Læs mere i Zimos nyhedsbrev: http://www.zimo.at/web2010/newsletters/ ... erz_EN.pdf
zimo-fits-mfx.PNG
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

Anders63
Lokomotivfører
Indlæg: 211
Tilmeldt: 27 feb 2016, 19:49
Digital: Ja

Re: Märklin åbner mfx-protokollen

Indlæg af Anders63 » 18 apr 2019, 20:46

Det visar ingen information om hur många digitala funktioner Zimo kommer att presentera i MS dekoder med mfx protokoll.

Anders63
Lokomotivfører
Indlæg: 211
Tilmeldt: 27 feb 2016, 19:49
Digital: Ja

Re: Märklin åbner mfx-protokollen

Indlæg af Anders63 » 21 apr 2019, 11:09

Hej!
Här finns en pdf som visar en Zimo MS ljuddekoder i Rocos BR 85, som bland annat visar CS3 och 26 funktioner med mfx protokoll!
www.zimo.at/web2010/documents/MS450P22% ... 2.0_EN.pdf

Besvar