Hjælp til Märklin kabelfarver i dekoder

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Hjælp til Märklin kabelfarver i dekoder

Indlæg af moppe »

Du har en grå og en gul i hver ende.
Den grå er til det hvide lys og den gul er til det røde.

Din udgang på dekoderen med den grå ledning er til hvidt lys foran og den gule til hvidt lys bag.
Du kan så vælge at lade den grå ledning styre det røde lys bagerst samtidig med det hvide foran, eller lade det røde bagerst være styret af en anden udgang (Aux1 eksempelvis).

PÅ det originale print er der 1 kOhm modstand i serie med ledningerne til de enkelte lys for og bag. Jeg vil anbefale dig at gøre det samme.

Men mest af alt, vil jeg nok anbefale dig at teste hver enkelt lys individuelt med en 12 volts strømforsyning og en 1 kOhms modstand.


Klaus
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Hjælp til Märklin kabelfarver i dekoder

Indlæg af Søren »

Disclaimer: Nedenstående er en teori, jeg kender ikke det specifikke lokomotiv, så der kan være forskelle fra normen. Inden du styrter ud og gør nedenstående, så kunne det være fedt, hvis en anden (eller en med adgang til lokomotivet) kunne verificere teorien. Det ville være ærgerligt at ødelægge noget. Vær meget opmærksom på behovet for formodstande, som Klaus også skriver.

I min verden er det således:

Gul/Orange = Frontlys bagpå
Grå/Orange = Frontlys foran

Dog kun i det tilfælde, at der er tale om en pære. Hvis der kun var et sæt pærer i dit lokomotiv ville du se, at fatningerne var udstyret med ledninger svarende til ovenfor.

LED printet er anderledes, da det respekterer farvekoderne, men kun i forhold til sig selv.

Det betyder:
Orange = Fælles leder (+)
Grå = Frontlys
Gul = Røde slutlys

Derfor tror jeg frontlyset vil fungere korrekt, hvis du forbinder den ene Grå/Orange til LV og +UB på printet. Den anden Grå/Orange til LR og +UB på printet.

Som nedenfor:
maerklin_60977_a.jpg
På Märklin-dekodere er den orange lig med fælles leder for belysningen, MEN også for udgangene AUX1 - 4. Derfor burde du kunne forbinde de gule ledninger til henholdsvis AUX1 og AUX2.

Således:
maerklin_60977_b.jpg
Så vil lyset fungere således at det hvide frontlys tænder med lysfunktionen og skifter med kørselsretningen. Det røde slutlys tænder kun, hvis du tænder henholdsvis AUX1 for den ene ende, og AUX2 for den anden ende. Det er en manuel proces.

Fjernlyset burde du kunne sætte på en af de andre AUX'er 3 og 4. Som nævnt ovenfor, så kan der være noget hokus pokus i lysprintet der afviger fra normen, så det kan også være anderledes. Du bør, som Klaus skriver, teste lysprintet for at finde ud af hvad der er op og ned.

Røde slutlys
Märklin lokomotiver er typisk udstyret således at det røde slutlys skifter med kørselsretningen. Dernæst kan du ved aktivering af AUX1 eller AUX2 slukke lyset (front eller slutlys) ind mod vognene i deres respektive retning. Hvis du slukker begge AUX'er så tænder det hvide rangerlys. Det skal programmeres ind i dekoderen.

Jeg har tidligere skrevet en artikel der viser hvordan du gør det. Den finder du her:
viewtopic.php?t=2258

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Gylden74
Stationsbetjent
Indlæg: 30
Tilmeldt: 05 apr 2019, 15:48
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Hjælp til Märklin kabelfarver i dekoder

Indlæg af Gylden74 »

Hej igen

Nu har jeg testet lysenhederne (570030) på toget, og de virker ikke som de skal, er der noget der ved hvor man kan købe nogle nye?

MvH

René B.G.
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5229
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Hjælp til Märklin kabelfarver i dekoder

Indlæg af Søren »

Inden du kommer så langt. Hvordan har du testet?

Jeg talte tidligere med Klaus og der er også den mulighed at den lilla er leder for frontlyset. Fjernlyset skabes ved at øge spændingen til den lilla.

Kan du se om der er separate dioder til fjernlyset. Bedst af alt: Send et billede ind af lysprintet.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Gylden74
Stationsbetjent
Indlæg: 30
Tilmeldt: 05 apr 2019, 15:48
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Hjælp til Märklin kabelfarver i dekoder

Indlæg af Gylden74 »

Jeg har testet ved at sætte en 12 volt strømforsyning på, jeg har vedhæftet billeder af lysprintet
Vedhæftede filer
IMG_20191002_112508_1.jpg
IMG_20191002_112457.jpg
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Hjælp til Märklin kabelfarver i dekoder

Indlæg af moppe »

Stod jeg med din problematik, ville jeg tage en 1 kohm modstand (cirka) og sætte i serie med de +12 volt og forbinde den til den orange.
Så ville jeg sætte minus til den gule og bagefter den grå.

Hvis den ene ledning (gul) giver rødt lys og den grå intet lys, ville jeg lade minus være forbundet til den grå ledning og sætte de 12 volt (gennem modstand) til den lilla og se, hvad der så skete.

Alternativt ville jeg rykke plasticdelen af det ene lysmodul, følge printbaner og lime plastic på igen, når jeg havde det til at fungere.


Klaus
Gylden74
Stationsbetjent
Indlæg: 30
Tilmeldt: 05 apr 2019, 15:48
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Hjælp til Märklin kabelfarver i dekoder

Indlæg af Gylden74 »

Så har jeg fundet ud af hvordan det skal forbindes, jeg gjorde som Klaus foreslog, og fandt ud af at orange er + ledning og gul er baglys og lilla er forlys.

Mange tak for hjælpen :)

MvH

René B.G.
Gylden74
Stationsbetjent
Indlæg: 30
Tilmeldt: 05 apr 2019, 15:48
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Hjælp til Märklin kabelfarver i dekoder

Indlæg af Gylden74 »

Lige en opfølgning på mit problem
Efter at jeg havde anskaffet mig 2 nye lysenheder fandt jeg ud af at den grå ledning er fjernlyset.
Så nu spiller det hele :) , Det hvide og røde lys er koblet sammen så det skifter efter kørselsretningen, og fjernlyset er koblet til Aux 1, så det kan tændes manuelt.

Endnu engang tak for hjælpen :)

MvH

René B.G.
Besvar