Lasercut og plastic

Forum for alle spørgsmål om modeljernbaner i alle skalaer. Her kan du debattere og stille spørgsmål om emner, der ikke finder plads i de andre fora.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Lasercut og plastic

Indlæg af Søren »

Hejsa

Jeg overvejer at bruge lasercut-bygninger på mit næste anlæg, men der er også mange bygningstyper, jeg gerne vil have, som ikke fås som lasercut.

Jeg synes der er kæmpe forskel på de to arter, plastic og lasercut, som gør dem næsten uforenelige. Selv med patinering ligner en plasticbygning det den er: En bygning af plastic. Lasercut har en lækker mathed over sig, som plastic aldrig kan få.

Hvad gør I andre? Blander I på kryds og tværs eller finder I andre løsninger?

Hvordan patinerer I dem? Jeg kender kun til washes, hvilket i hvert fald ikke virker på lasercut...

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Carsten B. Thomsen
Ledvogter
Indlæg: 165
Tilmeldt: 18 jul 2012, 12:30
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Tillig Elite og Roco Line
Geografisk sted: Frederikshavn

Re: Lasercut og plastic

Indlæg af Carsten B. Thomsen »

Hej Søren

Jeg har det lige omvendt - lasercut-ting er ofte meget "flade" i udtrykket og med en påfaldende mangel på detaljer.
Argumentet med at man undgår at bruge skrap lim til papbygninger holder heller ikke, for det er jo nødvendigt, når der skal er tilføjes ting på huset, som netop ikke kan fremstilles af pap - som f.eks. tagrender, hvilket er noget, der ofte er udeladt på paphuse, både byggesæt og hjemmelavede.

Kunsten at gøre plastic-huse mindre plasticagtige at se på består i bemaling og patinering - med mat maling.
Det er ikke så voldsomt svært :)

Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Medlem af Fremo, H0 2-skinne digital
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Lasercut og plastic

Indlæg af Søren »

Hej Carsten

Jeg har det lige omvendt - lasercut-ting er ofte meget "flade" i udtrykket og med en påfaldende mangel på detaljer.

Sådan har jeg også haft det, men jeg har også set rigtig mange superflot patinerede udgaver. Det er vel hvad man selv gør det til. Som du selv er inde på, så er det jo heller ikke forbudt at tilsætte yderligere detaljer.

Jeg synes ofte lasercut falder igennem, når man forsøger at skabe detaljer, som bare ikke lader sig gøre i pap. F.eks. har NOCH en jernbaneoverskæring hvor klokkeværket er sat sammen af flere lag formet som en klokke. Det ligner præcis hvad det er: Lag af pap formet som en klokke. Ikke det pæneste, men så må man jo gøre op med sig selv om man vil øge detaljegraden. Mange vil nok leve med det.

Det med limen har jeg aldrig hørt som et argument. Jeg hører oftest argumentet, at lasercut bygninger er mere realistiske i udtrykket. Jeg er ikke 100% enig i det argument, da bygningerne kommer i vidt forskellige detaljegrader. Nogle ligner vitterligt bygninger af farvet karton, mens andre er små kunstværker. Men igen, der findes et arsenal af bygningsdetaljer fra diverse producenter (Auhagen især), som jeg tænkte at jeg kan bruge til at øge detaljegraden hvis jeg synes den halter.

Min formodning er at det kræver mere at patinere en papbygning end en plastikbygning, men jeg ved det ikke, så derfor mit spørgsmål.

Jeg føler mig meget tryg ved at bygge og patinere plastikbyggesæt, så jeg synes det var på tide at rykke ud af komfortzonen og prøve det andet. Det skylder jeg mig selv engang imellem. 🙂

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar