Som jeg umiddelbart forstår det er det en mere avanceret måde, så tænker du at man skal holde sig til din måde eller er det en idé at give sig i kast med Märklins version.
Jeg skal ærligt sige, at jeg ikke har omtalte bog. Så jeg kan ikke sige så meget om den variant.
Ideen med min variant er at holde det så simpelt som muligt. Jeg lægger op til, at du har en kontakt så tæt på slutningen af perronsporet som muligt. Det ankommende tog aktiverer kontakten, stopper sig selv og sender naboen afsted. Sådan kører det i et loop.
Du kan sagtens bygge andre varianter der, hvilket der som sådan ikke er noget i vejen med, jeg ser bare ingen umiddelbar grund til at gøre det mere besværligt end nødvendigt for at løse opgaven.
I den "gamle" CS3 bog på side 147 er et diagram, der meget godt viser, hvordan jeg plejer at gøre. Der har du én kontakt, som standser det ankommende tog og sender naboen afsted.
Kontakten ved udkørslen er for at sikre at alle signaler går tilbage til rød. Dette sker for at sikre, at signalet falder tilbage når toget forlader sporet. Man kan omvendt sige at det er en redundant hændelse, da næste tog der ankommer sætter signalet på rødt og standser. Så ved nærmere eftertanke kan hændelsen der sætter alle signaler på rødt godt droppes. Den har ingen reel effekt, andet at end at være for synets skyld (signalet falder tilbage på rød, så snart toget forlader perronen).
Uden hændelsen vil signalet blot vise grønt ind til næste tog ankommer. Hvis du benytter m84 dekodere til at slukke strømmen i sporet, og ikke har deciderede signaler, så er det fuldstændig ligemeget. Du kan ikke se det alligevel.