Jeg synes køreledningerne fra Märklin og Viessmann grænser til at være for tykke. Viessmann har en variant, som er en anelse tyndere, den synes jeg godt kan gå. Især hvis man maler den sort i stedet for den grå standardfarve.
Sommerfeldt køreledningerne er rigtig fine, men de skal så loddes sammen, hvilket ikke synes lige så fleksibelt som de to andre. Men hvis man ikke bygger om så tit, så er det jo ikke et problem. Sommerfeldt har en udmærket guidebog, der beskriver hvordan man skal montere køreledningerne.
Hvis du vil køre med strømaftagerne oppe, så kræver det meget vedligehold, uanset system, da en skævhed her og der nemt kan ødelægge en strømaftager.
På mange lokomotiver (især Märklins billige, og PIKOs billige) er strømaftagernes kvalitet ikke til at køre med. De er skæve og gynger alt for meget. Her kan du med fordel skifte dem ud med Sommerfeldt strømaftagerne, der ligner dem fuldstændig, men er markant bedre kvalitet.
Her er et eksempel. Det første billede viser Märklins standardstrømaftager, og næste billede viser Sommerfeldts variant. Billederne taler for sig selv.
- Ved belastning på yderpunkterne (Märklin)
- Ved belastning på yderpunkterne (Sommerfeldt)
Sommerfeldt strømaftagere lægger sig desuden flat ned, når de er klappet sammen, hvor Märklins godt kan pege opad med albuen.
- Märklin venstre, Sommerfeldt højre
De fleste kører enten med strømaftagerne nede, alternativt fikserer dem lige under køreledningen med en lille sort snor. Det fungerer sådan set fint.