Hejsa
Her deler jeg lidt fra mit projekt "hyldebane" som består af én station og lidt strækning. Anlægget er ca. 3 meter langt og 45 cm dybt. Det tager udgangspunkt i en tysk sidebanestation fra midt 80'erne og op omkring midt 90'erne.
Banen er bygget i håndtérbare sektioner på ca. 1 meter stykket. De kan tages ud og arbejdes på hver for sig. Det giver mig plads til at komme hele vejen rundt, så sektionerne tager sig lige pænt ud, uanset hvilken vinkel de beskues fra. Banen kan dermed tages ned fra hylderne, og stilles på et bord og stadig fungere.
Her er nogle billeder fra projektet fra start til nu.
Jeg bygger udelukkende i flamingo og kratigt pap. Jeg ser ingen grund til at gøre det mere besværligt, når fundamentet er en stabil hylde. Det gør desuden anlægget lettere og jeg kan løfte alle modulerne med én hånd.
Jeg bruger Nochs crepé papir som underlag for gipsen. Hvis du har set Nochs instruktionsvideoer, så ved du hvordan det fungerer. Det er meget enkelt at bygge landskab på den måde.
Den kraftige karton benytter jeg som sider, og som spanter under crepépapiret. Jeg synes det er nemmere at arbejde i end det pindesystem, som Noch ofte benytter. Med spanterne har jeg bedre kontrol over landskabskonturen.
Andre steder har jeg blot skåret flamingoblokke til og trukket crepépapiret ud over dem og smurt gips på bagefter. Det er sådan strækningsmodulet er bygget.
Gipsen er rørt op, så den har konsistens af spartelmasse/"kærgården" og herefter smurt på. Det gør det nemmere at styre, da den ellers vil løbe ned af papiret og være overalt.
Herefter malet med en brun grundfarve. Farven er tonepasta fra Jem & Fix. Det har den fantastiske egenskab af glansen er lig nul! Du har ingen glans what so ever, og den tører komplet mat ind. Det kan virkelig anbefales.
Jeg bruger en lidt lysere brun (karamel) langs skinnerne, så jeg kan lægge noget grus eller sand.
Jeg tester konstant gode fotovinkler. Jeg kan godt lide at fotografere mine modeller, så det er vigtigt for mig, at der nogle gode fotosteder.
Samtidig prøveopstiller jeg træerne, så jeg er sikker på at jeg bevarer mine gode fotosteder. Jeg vil gerne have at strækningsmodulet signalerer tæt skov.
Elektronikken kan jeg godt lide at holde ultra-simpel. Jeg ser ingen grund til at gå amok i elektronik, når det eneste jeg behøver ofte er tre ting:
- Feed til sporet
- Tilbagemelding
- Feed til tilbehør
Jeg løser problemet med en simpel loddeø, som jeg klæber fast med varmelim (ja, det er meget lavpraktisk, og det holder). Jeg kan senere tilføje tilbehør, hvis jeg får brug for det. Fra modulet til det næste modul, er der et par tykkere kabler, så strømmen har gode forhold.
Stikkene er bare klemrækker med stik. Jeg holder også kablerne fast med varmelim. Fordelen er, at hvis jeg vil lave noget om, så kan jeg bare "nulre" det af og starte forfra. Det er meget stærkt, og det er meget taknemmeligt.
Mit indkørselssignal er her forbundet til strækningsmodulets powerbus. Det er et Märklin-signal, så det kommer med sin egen dekoder og to ledninger, som blot skal forbindes. Min CS3 har selv fundet signalet og gjort det klart.
Jeg kan godt lide at bygge klipper, så det skal jeg selvfølgelig have. På billedet ovenfor, kan du se dem uden maling. Herunder har jeg malet dem færdige. Nu kan jeg endelig begynde at bygge landskab på strækningsmodulet.
Landskabet opstår lige så stille, fra bunden og op. Jeg bygger i sektioner, så jeg kan se om jeg rammer det udtryk jeg gerne vil opnå.
Jeg tester stadig mine fotosteder, så jeg er sikker på, at jeg ikke kommer til at ødelægge dem.
Jeg synes en af fordelene ved et langt smalt anlæg, er at jeg kan få afstand på. F.eks. giver det en fed effekt, at jeg kan se indkørselssignalet i det fjerne. Tingene fremstår ikke så kompakte, selvom anlægget er lille. Husk på, at det kun er 45 cm bredt.
Her er en fototest mere. BR 212 med "mitteleinstiegswagen". Stationen er bygget, så der kan holde to B-vogne og et lok af BR 212 størrelsen. Igen, bemærk den effekt det giver, at lagerbygningen "tårner" i det fjerne.
Stationen er bygget forholdsvis simpelt. Det er et sidespor med udtræk og læssespor ved varehus. Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvilken model af varehus jeg skal bruge, så jeg prøver et par forskellige.
Her er det et varehus fra Noch:
Her et noget mindre varehus, men med læsserampe fra Joswood.
Det er to meget forskellige varehuse, og de giver begge et meget forskelligt udtryk. Jeg bygger pladsen, så den er helt flad. Så kan jeg skifte varehuset ud efter behov. De bliver i udgangspunktet ikke limet fast.
Sporforløbet er vigtigt for mig. Derfor bruger jeg lang tid på at flytte skinnerne rundt, ind til jeg har et forløb jeg synes om. Der er stort set ingen lige stræk på banen, som mest består af meget svage kurver, selvom det er et aflangt anlæg. Jeg synes det giver et fedt udtryk.
Jeg kan ikke lide "knæk" i sporforløbet, så jeg fotograferer ofte sporene, når de er midlertidigt lagt, og kigger billederne igennem for "knæk". Når jeg er tilfreds, kan jeg begynde at lægge ballast.
Jeg holder sporene fast med søm, som jeg fjerner igen når ballasten er lagt. Ballastlimen er længe nok til at holde sporet på plads. Sømmene er de sølvgrå prikker du kan se på billederne.
Jeg er en sucker for små skinnebusser fra Uerdingen, her i efteråret fik jeg fat i denne specialitet, som er en model af den spanske variant. Jeg synes den er skæg fordi den har overgang mellem vognene, modsat den tyske. I Spanien var forbilledet til bredspor, men her hos mig ser jeg gennem fingre med det...
Det er dog stadig tydeligt at se det fædrene ophav. Modellen er fra Electrotrén.
Jeg skal bruge flere træer, så her bygger jeg nogle flere. Jeg bruger Nochs armaturer, og diverse "drys" som i sidste ende giver nogle fornuftige træer. Bevares, det er ikke toppen af poppen, men jeg kan lide dem, og det er jo det vigtigste.
En halv times produktion. Det tager ikke mange minutter at nå mange træer.
Det store dilemma på min bane har været perroner. Det er min absolut mindste favorit at bygge perroner. Jeg har derfor eksperimenteret med forskellige varianter. Herunder er det Nochs perroner, som er meget nemme at samle og umiddelbart tager sig godt ud. Du kan forme dem som du vil, hvilket er vigtigt, da min station ligger i en kurve.
Desværre, så er de for høje. På stationsområdet ligger mine spor plant med stationsarealet, og Nochs perroner er tydeligvis skab til andre typer spor (formentlig C-spor) og bliver derfor for høje. De er konstrueret på en måde, så det ikke er nemt at korte dem. En anden løsning var at holde en afstand til sporet, så det ikke betyder noget, men så kommer der et gab på ca. 0.6 H0-meter til toget. Det synes jeg er for stort.
Jeg har derfor valgt at gå med Auhagens flex perroner i stedet. De fås i en meget lav udgave, som er typisk for små landstationer. Her er de prøveopstillet forrest i billedet.
Jeg endte dog med kun at have perron til den ene side. Det er ofte sådan de små stationers perroner er bygget. Så skal lokomotivføren blot huske, kun at åbne dørene mod den ene side. Her findes der jo heldigvis forebilledelige løsninger på den slags udfordringer med hukommelsen.
Landskabet på stationsområdet skrider meget langsomt fremad. Jeg har brugt tid på at vurdere hvordan tilbagemeldingen skal ligge i sporene, og hvordan signalerne skal fungere. Det er alt andet lige nemmere inden jeg kommer ballast på sporet. De planer er nu næsten på plads, så jeg kan så småt gå videre.
Stationen er pt. en endestation, så jeg vil gerne have et lille serviceområde til skinnebusserne. Her prøveopstiller jeg et tankanlæg. Bemærk, at jeg har vendt modulet om. Det er så meget lettere når det ikke vejer noget, og kun fylder 1 meter.
Der er også blevet plads til en lille kolonihave langs stationsområdet. Jeg planlægger en mere, så der kommer lidt at kigge på.
Jeg er for tiden i gang med at færdiggøre landskabskonturene omkring stationen. Jeg kan godt lide afsidesliggende stationsbygninger, så stationen kommer til at ligge så man ikke kan se byen den tilhører. Bemærk de små perroner. Jeg synes de giver et bedre udtryk.
Udkørselssignalerne er fra Viessmann, og afventer deres elektronik.
Når der er lagt gips på, bliver terrænet malet. Jeg eksperimenterer med grundfarver, for tiden maler jeg grønt, hvis der skal være græs. Det "popper" bedre gennem græsset, men til gengæld skal jeg være ekstra opmærksom på helligdage når græsset er "sået". Det ser ikke så fedt ud, hvis der er bare grønne pletter.
Jeg tester stadig fotostederne, her er det fra en anden vinkel. For sjov prøvede jeg at stille nogle træer i efterårsfarver. Det har også sin charme.
Landskabet på strækningsmodulet er work-in-progress, om end det snart er færdigt.
