Roco MA lyntog i traktion

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Cooldad
Godsforvalter
Indlæg: 105
Tilmeldt: 07 nov 2019, 15:31
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Roco MA lyntog i traktion

Indlæg af Cooldad »

Hejsa

Jeg fik indkøbt mig #2 Roco MA Lyntog, så jeg nu kan køre med 2 halve sæt i traktion. Begge er udstyret med Loksound 5 med DLS. #2 er inverteret via Lokprogrammeren. Begge er meldt ind via MFX på CS3, men når jeg opretter en traktion på CS3, så kører begge loks samme vej, hvilket vil sige væk fra hinanden. Hvis jeg lige løfter det ene lok op og laver et retningsskifte på det andet, så kører de som de skal, men næste gang jeg laver et retningsskifte via traktionen, så går der ged i den igen. Jeg kan ikke lige spotte hvor kæden ryger af, når #2 nu er inverteret som det skal være.

Nogen gode bud?

P.s. Når de kører sammen, går det faktisk forbløffende godt, og hvis de ikke er sammenkoblet, så løber de max 50cm væk fra hinanden over 10-15m. Tænker at jeg måske blot kan justere max hastighed lidt på det ene lok.

3-skinne med CS3 Plus. Udelukkende dansk materiel eller det som kører på de danske skinner.

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Roco MA lyntog i traktion

Indlæg af Søren »

Hvorfor har du inverteret nr. 2? Din CS3 antager at lokene er ens, hvilket afspejler den måde den forsøger at styre dem på.

Gør dem ens, så tænker jeg det virker. 👍

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Cooldad
Godsforvalter
Indlæg: 105
Tilmeldt: 07 nov 2019, 15:31
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Roco MA lyntog i traktion

Indlæg af Cooldad »

Mit tankesæt har været at i en alm traktion med f.eks to MY’er, så skal de køre samme vej. Med MA’erne så skal det ene lok jo dybest set bakke, når man vælger “frem” for transaktionen… derfor inverteringen. Men jeg prøver at fjerne den i morgen og se hvad der sker :)

Mvh
Klaus L.

3-skinne med CS3 Plus. Udelukkende dansk materiel eller det som kører på de danske skinner.

Cooldad
Godsforvalter
Indlæg: 105
Tilmeldt: 07 nov 2019, 15:31
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Roco MA lyntog i traktion

Indlæg af Cooldad »

Nå, så fik jeg slettet reverseflaget, og sandelig om ikke at det var det som skulle til :) !! Så tak for tippet :)

Umiddelbart kører traktionen fint, men jeg kan godt se at det ikke er helt uden udfordringer. Igangsætning er mildest talt ustabil, så det er lidt med forskel hvilket lok som først accellererer op. Hvis en sådan usynkroniseret igangsætning sker før f.eks. et sportskifte, så sker der nemt en afsporing. Jeg kan se at hvis jeg justerer så togstammen generelt er trukket ud, snarere end skubbet sammen, at så kører det fint.

I en stille stund tænker jeg at man burde pille motor/gearkasse/trækaksel ud af det bagerste lok, så det fungerer som dummylok. Det forreste lok trækker fint sig selv + 6 vogne, så mon ikke at det også kunne trække en dummy?

Er her andre som har tricks/erfaringer med MA traktion?

Mvh
Klaus L

3-skinne med CS3 Plus. Udelukkende dansk materiel eller det som kører på de danske skinner.

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4480
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Roco MA lyntog i traktion

Indlæg af moppe »

Hvis de skal køre i traktio0n og kunne adskilles, skal de justeres til at køre 100% en i alle køretrin.
Hvis de altid skal køre sammen, så piller du motor og snekker ud af den ene halvdel.

På modelbanen i Hadsten har vi kørt med en motor i de sidste cirka 10 år uden problemer.

Klaus

Cooldad
Godsforvalter
Indlæg: 105
Tilmeldt: 07 nov 2019, 15:31
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Roco MA lyntog i traktion

Indlæg af Cooldad »

Nu vil jeg lige hygge mig med lidt justering, men da sættene i praksis aldrig vil blive adskilt, så er det nærliggene af passificere det sidste sæt. :) Det løser i første omgang også problemet med Märklin bremsestrækning.

Mange tak for input :)

Mvh
Klaus L

3-skinne med CS3 Plus. Udelukkende dansk materiel eller det som kører på de danske skinner.

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5230
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Roco MA lyntog i traktion

Indlæg af Søren »

MA'en er ekstra svær at justere, fordi den reelt set er en sandwich. Da jeg havde et MA sæt, var udfordringen at vognene blev trukket af sporet fordi trækket mellem de to lok blev for stort. Det var dengang svært at justere ind, men der var det også en LokPilot 2.0 der sad i. Der er sket mere på motorstyrings-fronten i mellemtiden.

Som Klaus skriver, hvis du aldrig skal skille dem ad, så pil snekken ud. Du kan også kigge på at fjerne hæfteringene fra dine loks. Det trick benytter jeg også gerne. Så er trækkraften det mindre, men da der er to loks, så gør det ikke så meget. Det kræver, at du bestiller et sæt hjul uden hæfteringe som reservedele fra Roco. Nummeret er nævnt i brugsansvisningen.

Ang. bremsestrækning, så kan du føde hele blokken gennem en m84. Til din m84 tilslutter du bremsemodulet. Forrest i blokken indretter du en kontaktskinne, så du kan se når en vogn rammer den. I din CS3, opretter du en hændelse, der lukker bremsesignalet ud i hele blokken, når den forreste del bliver aktiv. Så vil dine tog altid standse foran signalerne. Uanset hvor blokken loket (eller lokene) befeinder sig.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Cooldad
Godsforvalter
Indlæg: 105
Tilmeldt: 07 nov 2019, 15:31
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Roco MA lyntog i traktion

Indlæg af Cooldad »

Så er kardanger, snekker og mellemgear pillet ud og det kører pefekt.

Men jeg bliver nød til at kigge lidt på Sørens forslag om at lægge DC-spændingen ud i blokken inden, da det jo også muliggør nedbremsning af styrevognstog, og ikke mindst af mine to McK IC3 togsæt som vel dukker op en gang i 2022 :).

Desværre er mit layout ikke skræddersyet til Sørens løsning, så den skal lige fintænkes. Tænker at når foreste vogn rammer en stopkontakt så betyder det at hele togstammen nu er inden for stationsblokken, og kan dermed frigive den foranliggende blok (fjerne DC-spændingen).

Mvh
Klaus L

3-skinne med CS3 Plus. Udelukkende dansk materiel eller det som kører på de danske skinner.

Besvar