Lokprogrammer: Front- og baglys: Hvad står [ 1 ] for ?

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Stegim
Trafikelev
Indlæg: 11
Tilmeldt: 05 mar 2021, 09:21
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco Peco

Lokprogrammer: Front- og baglys: Hvad står [ 1 ] for ?

Indlæg af Stegim »

Lokprogrammer er et fantastisk værktøj, som jeg på den ene eller anden måde har anvendt på alle mine lokomotiver. På mange områder har jeg dog kun en overfladisk forståelse af funktionerne, og som ydmyg trafikelev i Baneforum oplever jeg en mangel på helt jordnære, ”kogebogs-agtige” vejledninger ("tutorials"), gerne med eksempler – både fra ESU selv og blandt de utallige videoer, der ligger på YouTube.
Et ”hul” i min viden vedrører ”frontlys” og ”baglys” på diesellokomotiver. I hver ende har lokomotivet jo et sæt hvide frontlys og et sæt røde baglys, som reelt er to adskilte funktioner, men som i reglen er koblet sammen. Men hvordan kan man selv styre dem, især når de driller?
I Function Mapping aktiverer funktionstasten F0 (generelt) ved kørsel fremad ( = Forward, F0 i 1. kolonne ”Conditions”) kommandoen Front light [ 1 ] i ”Physical Output” (2. kolonne). Ved kørsel baglæns (rækken under) udløser F0 (”Reverse, F0” i ”Conditions”) kommandoen Rear Light [ 1 ] i Physical Output. Her må man gætte på, at Rear Light er det hvide lys, når maskingen kører baglæns. Men hvad betyder ”1” helt konkret (rødt lys i modsat ende?) ? Hvad er forbindelsen til det røde lys, når F0 er sat op på denne måde? For lyset skifter jo automatisk med hvidt i kørselretningen og rødt bagud – i de fleste tilfælde. Og hvad betyder så [ 2 ], når dette forekommer, og kan man styre funktionen af det røde lys selvstændigt ?
Man kunne jo have lyst til f.eks. at slukke det, når der er vogne efter lokomotivet. Desuden kan det jo drille, hvilket skete for mig, da jeg programmerede min McK MZ 1438s Loksound 4.0 decoder med ”sound” fra ESU. Således lyste de røde lys kun i den ene kørselsretning. Dette fik jeg dog rettet ved at ændre i Physical output , så ”Forward F0” (1. kolonne) i 2. kolonne medførte ”Front light (1), Aux2 (1)”, og at ”Reverse F0” medførte Rear light (1), Aux1 (1). Dette var efter ”trial and error-metoden” og uden dybere forståelse. Men jeg antager, at det røde lys i dette lokomotiv er forbundet til Aux-udgangene ?? I en anden Hobbytrade MZ er de røde lys knyttet til Aux 1 og Aux 2. Så er dette generelt, eller gælder det kun Hobbytrade ??
I øvrigt: Hvis man har brug for to rækker til en funktionstast, som i Function mapping kun har én række ( man ønsker f.eks ”Forward F3” og ”Reverse F3” til F3, der kun har én række), kan man hente en af de tomme rækker nederst Function Mapping: Man markerer en række og henter den op med de blå piletaster øverst venstre. Når den er under F3, vælger man i drop-down menuen ”F3 On”, og så er der to F3 rækker under hinanden.

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4116
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Lokprogrammer: Front- og baglys: Hvad står [ 1 ] for ?

Indlæg af moppe »

Stegim skrev: 28 aug 2022, 16:24

Et ”hul” i min viden vedrører ”frontlys” og ”baglys” på diesellokomotiver. I hver ende har lokomotivet jo et sæt hvide frontlys og et sæt røde baglys, som reelt er to adskilte funktioner, men som i reglen er koblet sammen. Men hvordan kan man selv styre dem, især når de driller?

På nogle lokomotiver er de koblet sammen rent fysisk, specielt hvis du kigger på lokomotiver med 8 polet stik.
Hvis man skal styre dem separat, skal de være på egene udgange (typisk er de røde slutlys så koblet til Aux0 og Aux1).

Stegim skrev: 28 aug 2022, 16:24

I Function Mapping aktiverer funktionstasten F0 (generelt) ved kørsel fremad ( = Forward, F0 i 1. kolonne ”Conditions”) kommandoen Front light [ 1 ] i ”Physical Output” (2. kolonne). Ved kørsel baglæns (rækken under) udløser F0 (”Reverse, F0” i ”Conditions”) kommandoen Rear Light [ 1 ] i Physical Output. Her må man gætte på, at Rear Light er det hvide lys, når maskingen kører baglæns.

Korrekt

Stegim skrev: 28 aug 2022, 16:24

Men hvad betyder ”1” helt konkret

Lys for, lys bag, Aux1 og Aux2 har alle [1] og [2]
Det betyder at du kan have to separate opsætninger for hver af de 4 udgange

På billedet herunder har jeg sat Licht vorne [1] op til normalt lys og [2] op til at blinke.

1 og 2.jpg

Jeg kan så med funktionsmapping vælge om frontlyset skal være tændt helt normalt, eller blinke

Stegim skrev: 28 aug 2022, 16:24

Men jeg antager, at det røde lys i dette lokomotiv er forbundet til Aux-udgangene ?? I en anden Hobbytrade MZ er de røde lys knyttet til Aux 1 og Aux 2. Så er dette generelt, eller gælder det kun Hobbytrade ??

Det gælder for de fleste lokomotiver i dag.

Klaus

Stegim
Trafikelev
Indlæg: 11
Tilmeldt: 05 mar 2021, 09:21
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco Peco

Re: Lokprogrammer: Front- og baglys: Hvad står [ 1 ] for ?

Indlæg af Stegim »

Tusind tak for hurtige svar.
Det vil jeg have gavn og glæde af.

Venlig hilsen
Steen

Besvar