Ny Viessmann Commander

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Ny Viessmann Commander

Indlæg af Søren »

Hvad tænker du på, når du skriver "teknologispring"?

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

pejft
Stationsforstander
Indlæg: 99
Tilmeldt: 01 feb 2016, 17:58
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Kontakt:

Re: Ny Viessmann Commander

Indlæg af pejft »

Med teknologispring tænker jeg fx Bluetooth eller lignende trådløse opkoblinger som i Hornbys nye system men særligt af anlægsdekodere, tilbagemeldingsmoduler m.m.

De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen

http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4488
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Ny Viessmann Commander

Indlæg af moppe »

Bluetooth og lignende vil kræve komplet tilbehørspakke af enheder, da de ting der eksempelvis findes Bluetooth i dag er proprietære systemer.
Helt ærligt - det har Viessmann ikke “kræfter” til……

Men de har trods alt implementeret BiDiB (eller rettere har planer om det).

Klaus

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5231
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Ny Viessmann Commander

Indlæg af Søren »

Hej Peter

Med teknologispring tænker jeg fx Bluetooth eller lignende trådløse opkoblinger som i Hornbys nye system men særligt af anlægsdekodere, tilbagemeldingsmoduler m.m.

Jeg forstår. Jeg spår ikke de store chancer for at ét firma kan have held med at introducere f.eks. nye dekodertyper, der vil kræve at jeg skulle skifte alle mine dekodere for at udnytte det fulde potentiale. Så skal det virkelig være et firma der betyder noget. Jeg tror det vil kræve at firmaerne arbejder sammen om at introducere samme teknologi i flere dekodere på samme tid.

Jeg mener det er essentielt for nye tiltag at være i stand til at operere ud fra de etablerede standarder. Her er allerede udmærkede muligheder for tilbagemelding (især RailCom) som de fleste, bortset fra Märklin, understøtter.

Märklin har dog åbnet en dør på klem med seneste version af dekoderen, dog kun i Plux22 versionen. Märklin har historie for at snige den slags ind ad bagdøren og pludselig er det til stede i alle modeller. Så mon ikke det kommer (jeg ved det ikke, men jeg tror det gør).

BiDiB har potentiale, men det vil kræve at en af "de store" hopper med på vognen ellers tror jeg det forbliver en niche.

Personligt spår jeg ikke Viessmann Commander 2 mange chancer. Ikke fordi den er dårlig, men fordi markedet er mættet. Commander 1 er bestemt ikke dårlig. Den er bare; ligegyldig; i et allerede mættet marked.
Jeg tolker den evige venten som, at Viessmann godt ved dette og derfor ikke bruger alverdens tid på udviklingen. Viessmann siger at de udvikler på centralen, men ærligt talt: Det tager ikke 6+ år at bygge sådan en enhed. Så der er andre årsager til at det ikke går hurtigere.

Ang. Hornby:
Hornbys nye dekoderserie er smart, og det fungerer rigtig godt. Jeg har udstyret tre lokomotiver med dekoderne og på mange måder er det en game changer. Der er bare ét problem for Hornby: De kigger ikke uden for England.
De har ingen interesse (efter deres eget udsagn) at understøtte f.eks. Plux22 da de ikke selv benytter stikket i deres modeller. Lige præcis den holdning gør, at de kan glemme at få nogen betydning. Der er ingen idé i produktet, hvis du skal forblive afhængig af at have en DCC central til de lokomotiver der ikke supporterer Bluetooth. Så kan jeg lige så godt styre alle lokomotiverne med DCC. Appen er smart, men mange tilbyder at styre tog via telefonen, så den gør i sig selv ingen forskel.

Derudover er der mange udfordringer som i dag er løst af centralerne, hvor Hornby ikke tilbyder nogen løsning (tilbagemelding, bremsemoduler m.v.). Det skal være på plads før det giver mening.

Hvad der heller ikke fremgår tydeligt: Du kan kun styre togene med én telefon. Du kan ikke dele anlægget med andre. Det er ikke supporteret og det vil ikke fungere med den måde den nuværende teknologi (Bluetooth mesh) er implementeret på.

Hornbys system har potentiale, men jeg synes vi skal passe på med at vurdere ud fra potentiale og mere se på, hvad der er muligt lige nu. Lige nu er det en løsning der erstatter en simpel styring som f.eks. Mobile Station eller MultiMaus.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar