Nybegynder - Projekt start fra bunden

Her kan du stille alle de spørgsmål om modeljernbaner du måtte brænde inde med. Der er ingen dumme spørgsmål. Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med dit modeljernbaneproblem.
Besvar
Thorsoe
Trafikelev
Indlæg: 3
Tilmeldt: 16 aug 2024, 19:00
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco - Stadig i tvivl

Nybegynder - Projekt start fra bunden

Indlæg af Thorsoe »

Rigtig god dag til jer alle sammen

Jeg skal til at påbgynde at bygge min første model jernbane på egen hånd. Jeg købte for 2 år siden et Roco Z21 start set med et ÖBB 2016 Lokomotiv med tilhørende 2 vogne. Det var ligesom starten på hele mit modelbane eventyr efter at jeg som dreng havde set og hygget sammen med min Far, som stadig har sin Märklin M-skinne bane. Jeg har altid haft lysten til at bygge min egen bane, men de økonomiske muskler har dog ikke rigitg været til at tage det store skridt. Jeg har dog over de sidste to år til Jul og fødseldage nu fået samlet mig en lille flåde af lokomotiver og vogne. Jeg har også fået købt mig nogle ekstra skinner, samt fået afprøvet DCC til en hvis begræsning, som jo er noget ganske andet end AC analog som jeg er vokset op med fra barnsben.

Jeg er nu kommet så langt at jeg har fået sparet en god portion penge op, fået samlet en del værktøj til projektet og planen er nu at tage på den helt store shopping tur i September og starte hele projektet. Jeg har ca. 250 m2, til at boltre mig på, så der skulle være rigeligt plads til at opnå drømme banen.
Jeg påtænker at have to hoved stationer. Da jeg tidliger har boet i Tjekkiet har jeg en plan om at den ene hovedstation skal være i et Tjekkisk landskab og den anden i et dansk landskab, så jeg kan have nogle internationale tog kørende i mellem disse stationer. Herudover, ønsker jeg nogle små lokal stationer så jeg kan have nogle lokal tog kørende og derved have automatiske køreplaner, så jeg kan sidde og nyde det hele kører. Jeg er klar over dette kommer til at tage år, men det gør mit intet.

Jeg glæder mig som et lille barn til at komme i gang, for at sige det mildt.

Jeg ville dog gerne høre om i vil dele jeres erfaringer med mig. Jeg har utvilvsomt meget at lære omkring DCC og dets ufattelige store muligheder. Jeg har altid haft en drøm om at have en bane, hvor der er automatiske køreplaner, tog der rangere vogne osv. Men der er jeg ikke endnu og der er tid til at fordybe mig i emnet. Jeg tænkte om i måske ville være så venlige at dele jeres erfaring vedrørende gode lærebøger omkring DCC, dekoder. Jeg er ikke så ferm på Tysk desværre, selvom det nok havde været det ideelle i denne verden, så hvis kender nogle gode lærebøger på engelsk eller dansk er jeg åben for alle gode foreslag. Derudover muligheder med mit Z21 eller om jeg måske skal skifte til noget mere heftigt hvis jeg skal nå hen til målet omkring automatiske køre planer?

Da jeg snart skal på den store shopping tur har jeg brugt meget tid på forskellige forumer, set Youtube videoer og forsøgt at vælge en retning af gå i forhold til valg af skinner. Tiltider syntes jeg det er en jungle at finde rundt i. Jeg havde sådan set bestemt mig for at vælge Pecos flexskinner code 83. Men efter jeg læste flere indlæg den anden dag blev jeg igen i tvivl. Jeg ønsker at have en model jernbane der ser så realistisk ud som muligt og af så god kvalitet som muligt. Der er selvfølgelig altid prisen, men her vil jeg gerne betale for den bedste kvalitet. Så hvad foreslår i? Hvad er jeres erfaring? Jeg har også kigget en del på MeinGleis, hvor jeg læste at en person virkelig skrev rosende om. Men igen jeg har meget lidt erfaring. Så jeg er åbent for alt.
Jeg har tænkt mig at holde mig til epoke III og IV. Jeg har en drøm at at have nogle damp maskiner kørende rundt, og det skulle der være mulighed for hvis jeg har forstået epokerne rigtigt.

Ydermere hvis der er noget værktøj i vireklig anbefaler man skal have, hører jeg også gerne om jeres erfaringer.

Jeg håber at jeg har præsenteret mit projekt sådan nogenlunde. Jeg ser utroligt meget frem til at høre omkring jeres erfaring.

Rigitg god dag til jer alle herfra!

Mvh.
Christopher

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4573
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Nybegynder - Projekt start fra bunden

Indlæg af moppe »

Hej Christopher, og velkommen til....

Hvis du har en z21 fra et startsæt har du en digitalstation der kan vokse sammen med din bane og som rummer masser af muligheder.

Hvis du har tænkt dig at bygge bane på samtlige 250m2 kan det da godt være at den skal have "assistance" af yderligere elektronik :-)

Som helt ny, uden rigtigt at have noget historisk materiel at tage højde for, er der stort set frit slag i bolledejen.

Jeg ved at Weinert og Tillig skinnerne er populære hos mange der gerne vil bygge "fint", men stod jeg med din plads om ambitioner, ville mit valg stå mellem Roco og PIKO. Sidstnævnte er et ganske stabilt spor, der fungerer godt, er let tilgængeligt og ikke mindst prisbilligt. PIKO er code 100, det vil kart diskvalificere den hos visse, men om skinnestrengen er code 100, 92 eller 83, er der ingen der ser, når anlægget er færdigt.

Du skriver 250m2, er det som et stort lokale, eller mange små?

Med et sådan projekt, har du så overvejet at bygge på moduler, efter FREMO konceptet, så du kan udbygge banen stille og roligt?
Et stort anlæg fastbygget i en bolig, kan være en totalt dræber, hvis man på et tidspunkt i livet skal videre til en ny bolig - man ved jo aldrig hvad der sker....
Med moduler kan du også - altså hvis du har lyst - tage en del af sit anlæg med på udstillinger og lade resten af verden se det i "real life".

Går ud fra at det er en z21start du har?
Med den kan du bare give dig til at udbygge din bane. Senere kan du låse op for netværk, så du kan bruge tablet styring, få WLANmaus som håndcontroller og senere lave computerstyring. z21start kan det hele o køber du tilbehør fra Z21 serien, kan du skifte direkte over til en "rigtig" Z21, hvis du føler for det.
Går ud fra at du kende z21.eu hjemmesiden og at du har set de videoer Roco/Z21 har udgivet på YouTube om Z21 systemet. Både hjemmeside og videoer er på engelsk.

Anbefalet værktøj:
En god temperaturstyret loddekoble med masser af effekt og rigtig termostat.

Privat bruger jeg enten Weller TCP Magnastat (svinegammel - 35-40 år eller sådan noget), eller ERSA i-CON 2. Den første har fulgt mig gennem livet og har repareret alt mellem himmel og jord. Den sidste er først sent kommet ind i mit liv, men er et utroligt lækkert stykke værktøj.
Men humlen er at en god loddekoble vitterligt gør en kæmpe forskel.
En af mine "modeltogslidelsesfæller" ledte efter utallige løsninger på at samle ledninger, fordi det med at lodde virkede ikke for ham. Så lånte han en gammel Weller af mig og pludseligt var det med at lodde bare en leg. I dag har han sin egen Weller.....

En laboratoriestrømforsyning. Ikke noget der behøver at koste flere 1000 kroner, men en der kan justeres til 15 eller 24 volt, med indbygget strømbegrænser og med udlæsning af strøm og spænding. Når man ikke har en savner man den ikke (for man ved det ikke), men når først man har en, ved man hvad man kan bruge den til. Måling af strømforbrug i motorer, teste lys (inklusiv lysdioder), teste elektronik, teste den der lille elektronisk diman man lige har fået ind af døren osv osv.

Klaus
(der har en sort Z21 og masser af forskelligt tilbehør og som har undervist og demonstreret systemet)

Thorsoe
Trafikelev
Indlæg: 3
Tilmeldt: 16 aug 2024, 19:00
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco - Stadig i tvivl

Re: Nybegynder - Projekt start fra bunden

Indlæg af Thorsoe »

Hej Klaus

Tusind tak for dit svar, har læst flere af dine indlæg og jeg sætter virkelig stor pris på at du gider at tage dig til at svare mig.

Lad mig forsøge at beskrive mine visioner og udstyr lidt mere detaljeret.

Som helt ny, uden rigtigt at have noget historisk materiel at tage højde for, er der stort set frit slag i bolledejen.

Jeg har p.t:
Roco - MZ1414
Roco - MY1123
Roco - ÖBB 2016
PIKO - MY1100
PIKO - BR 260
Heljan - MO585

Jeg vil som udgangspunkt gerne holde mig hovesageligt til Epoke III, men tager også gerne lidt at Epoke IV med.
Da jeg p.t har alt for meget kørende materiel i forhold til min næværende banes størrelse, stopper jeg her for nu.

Det næste lange stykke tid handler det for mig om at få begyndt på den rigtige bane, hvor jeg kan få lov til at køre med flere lokomotiver samtidig og virkelig nyde at benytte banen (ikke at jeg allerede gør det nu, for jeg kan bruge timer på den lille bane).

Skinner
ville mit valg stå mellem Roco og PIKO

Jeg har læge overvejet at holde mig til Roco, det er det jeg kender og jeg må sige at jeg er ganske godt tilfreds med. Jeg har lige p.t kun Roco Line med ballast. Men skal selvfølgelig over til Roco Line uden ballast.

Hvad benytter du personligt? Og hvad er din præference?

Hvad bruger du som underlag til skinnerne. Jeg kan se at det er meget varieret i hvad de forskellige vælger. Jeg tror at kork bliver det jeg går med, efter at jeg har set flere videor hvor folk taler rosende om det, og så er prisen heller ikke alt for voldsom efter hvad jeg kan se. Men jeg hører gerne dine erfaringer herom.

Du skriver 250m2, er det som et stort lokale, eller mange små?

Det er et stort lokale, dog på første sal, så skråvægene tager lidt af pladsen. Men generelt er det et lokale med enormt potentiale og så er der varmt ikke midst.

Det er da meningen at anlægget skal have en hvis størrelse, om jeg nogensinde når at benytte alle 250 m2, kan jeg være i tvivl om. Jeg vil hellere bygge noget mindre som jeg er virkelig tilfreds med, end blot at udnytte samtlige kvadratmeter, bare for at gøre det.

Da jeg er sømand har jeg også en kærlighed for skibe, så nogen gange drømmer jeg lidt om mulighederne for at få sejlene færger med tog der bliver fragtet fra en havn til den anden. Men det kommer ikke til at ske inden for den nærmeste fremtid, hvis nogen sinde. Ydermere er jeg slet ikke klar over om det overhovedet kan lade sig gøre? Lidt for amtiøst lige i øjeblikket. Men man har da lov at drømme :)

Med et sådan projekt, har du så overvejet at bygge på moduler, efter FREMO konceptet, så du kan udbygge banen stille og roligt?

Jeg var faktisk slet ikke klar over at FREMO konceptet fandtes før nu. Men det er da stof til eftertanke. Det kunne jo bestemt være sjovt at gøre det på denne måde, og det er ganske vidst også mere hyggeligt at lege sammen med andre. Tak for tippet! :)

Men jeg havde allerede i tankerne at bygge det i moduler, så jeg en dag kan flytte det, skulle det blive nødvendigt (gud forbyde det).

Jeg har selvfølgelig overvejet at udstille, hvis jeg en dag bliver dygtig nok og syntes jeg kan byde ind med noget. Men som sagt, er jeg meget nybegynder, men interessen for modelbyg har altid været der, og jeg har et meget stort ønske om at gøre noget seriøst ved det, nu da jeg endelig har pladsen og penge pungen til det. Så man kan aldrig vide.

Går ud fra at det er en z21start du har?

Det er helt korrekt. Jeg har dog været ude og inverstere i Wifi opgraderingen, så jeg kunne benytte appen til at eksperimentere noget mere, samt at få en lidt bedre oplevelse. Jeg har dog ikke så meget ekstra udstyr til banen endnu, udover et par elektriske drev til sporskifterne (Roco 42624). De er super nemme at installere og programere, så det har generelt været en rigtig god oplevelse. Men jeg ønsker med tiden noget mere avanceret og noget der ikke larmer så meget :)
Hvad bruger du eksempelvis til sporskifte?

Hvor jeg virkelig stadig kommer til kort er hvordan det hele bindes sammen med Z21. Det er noget jeg bakser med at forstå. Jeg har dog fået en nogenlunde forståelse af det efter at have set Rocos videor flere gange, og tillige læst manualerne. Men jeg tænker den større forståelse af det hele nok skal komme med tiden, og alt begyndelse kan være svært.

Programmering af dekodere er stadig en by i Rusland for mig. Ellers har jeg da formået at indstille en smule på mine nuværende lokomotiver. Så lidt er jeg da lykkedes med.

Med tiden er jeg klar over at der skal mere til i forhold til elektronikken og planen på sigt er også at opgradere til den sorte Z21 så jeg får adgang til Railcom.

Jeg forstår at WLANmaus giver adgang til nogle flere muligheder også med Z21 start. Så jeg havde faktisk overvejet at anskaffe mig den, når jeg skal afsted på shoppe turen til September. Men jeg er også i tvivl om det er for tidligt?

Ydermere, skal jeg på et tidspunkt have et software program til at styre banen fra computeren. Hvad er dine erfaringer i denne henseende. Jeg vil så nødig vælge forkert fra start, da det jo er en lettere omkostlig erfærer. Med tiden ønsker jeg at der skal være selvkørende biler, automatisker køreplaner for togene, samt at de kan rangere vogne rundt og andre ting på anlægget der skal styres automatisk. Så derfor søger jeg en software der kan alt det.

En god temperaturstyret loddekoble med masser af effekt og rigtig termostat.

Jeg fik sidste år til Jul en Fixpoint EP5 digital loddestation. Den kan gå op til 450 °C. og den syntes jeg ikke jeg har haft de store problemer med endnu. Men jeg kan godt se at en Weller loddestation er i en helt anden kaliber, så det vil jeg skrive på min indkøbsliste til fremtiden, skulle min nuværende stå af eller ikke levere det resultat jeg ønsker. Takker for tippet!

Må jeg spørge hvilken type loddetin du bruger og evt. flux?

En laboratoriestrømforsyning

Jeg er nok ikke helt klar over hvad jeg skal bruge den til på dette stadie. Men som du skriver, hvis jeg anskaffer mig en find jeg nok hurtigt ud af det :)

Ville nedstående være ok?

https://elektronik-lavpris.dk/p150779/p ... v-dc-0-5a/

der har en sort Z21 og masser af forskelligt tilbehør og som har undervist og demonstreret systemet

Hvis du på et tidspunkt i den nærmeste fremtid (midt Sep til midt Nov), afholder undervisning eller demonstrationer i/af systemet, vil du så ikke lade mig vide herom? Jeg betaler gerne for noget undervisning, da jeg er hamrende ivrig for at få mere viden omkring systemet og dets muligheder!

Takker endnu engang for at du tog dig tid til at give mig et svar. Det sætter jeg uendeligt meget pris på!

Du må have en rigtig god aften og fortsat god weekend!

Mvh.
Christopher

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4573
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Nybegynder - Projekt start fra bunden

Indlæg af moppe »

Thorsoe skrev: 17 aug 2024, 20:50

Roco - MZ1414

Den med de små sideruder?
Den er epoke V. Den fik først de små sideruder engang i løbet af 1999.
Ud over det er det en fantastisk maskine, kører pissegodt og slæber alt du hænger efter den.
JEG bør måske nævne at jeg også selv har en :-)

Thorsoe skrev: 17 aug 2024, 20:50

Jeg har læge overvejet at holde mig til Roco, det er det jeg kender og jeg må sige at jeg er ganske godt tilfreds med. Jeg har lige p.t kun Roco Line med ballast. Men skal selvfølgelig over til Roco Line uden ballast.

Det du har med ballast (gummi) kan du lave om til "uden gummi".

Thorsoe skrev: 17 aug 2024, 20:50

Hvad benytter du personligt? Og hvad er din præference?

Hjemme har jeg ikke permanent anlæg. Her er det Roco med gummi der er foretrukne valg.
På "mine" faste anlæg er det et mix af Peco, Roco og PIKO

Thorsoe skrev: 17 aug 2024, 20:50

Jeg var faktisk slet ikke klar over at FREMO konceptet fandtes før nu. Men det er da stof til eftertanke. Det kunne jo bestemt være sjovt at gøre det på denne måde, og det er ganske vidst også mere hyggeligt at lege sammen med andre.

Jeg har været med tilet par FREMO træf. Det er ganske hyggeligt.
Dog bliver jeg ikke FREMO medlem, idet jeg har "min egen" modelbane der tager masser af tid

Thorsoe skrev: 17 aug 2024, 20:50

Hvad bruger du eksempelvis til sporskifte?

Til et fast anlæg, vil jeg til enhver tid bruge servomotorer.
Søg her på baneforum.dk efter "servomount", så ser du en tråd omkring det.

Thorsoe skrev: 17 aug 2024, 20:50

Med tiden er jeg klar over at der skal mere til i forhold til elektronikken og planen på sigt er også at opgradere til den sorte Z21 så jeg får adgang til Railcom.

Den hvide har RailCom, men kun i en global detektor.

Thorsoe skrev: 17 aug 2024, 20:50

Jeg forstår at WLANmaus giver adgang til nogle flere muligheder også med Z21 start.

Du skal købe WLANmaus for at blive trådløs - ikke andet.

Thorsoe skrev: 17 aug 2024, 20:50

Jeg fik sidste år til Jul en Fixpoint EP5 digital loddestation. Den kan gå op til 450 °C. og den syntes jeg ikke jeg har haft de store problemer med endnu.

Den ser okay ud. Bare du kan blive ved med at få reservedele til den (spidser og varmelegmer), så kan den sikkert holde i mange år.

Thorsoe skrev: 17 aug 2024, 20:50

Må jeg spørge hvilken type loddetin du bruger og evt. flux?

Weller med flusmiddel indbygget, eller Stannol med flus.

Thorsoe skrev: 17 aug 2024, 20:50

Ville nedstående være ok?
https://elektronik-lavpris.dk/p150779/p ... v-dc-0-5a/

Overkill.
Du har brug for maksimalt 24 volt (15 vil som regel række) og ikke mere end 2A.
Eksempelvis denne
https://www.ebay.de/itm/126549250635

Thorsoe skrev: 17 aug 2024, 20:50

Hvis du på et tidspunkt i den nærmeste fremtid (midt Sep til midt Nov), afholder undervisning eller demonstrationer i/af systemet, vil du så ikke lade mig vide herom?

Du er altid velkommen til at komme forbi og se "mine baner", en dag jeg er "på arbejde" eller til en klubaften.
Så kan vi snakke z21 og muligheder.
Men det kræver at du kommer en tur til Hadsten.....

Du skal alligevel tage ture rundt i landet for at se på andres modelbaner, inden du selv begyder at bygge!

Klaus

Thorsoe
Trafikelev
Indlæg: 3
Tilmeldt: 16 aug 2024, 19:00
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Roco - Stadig i tvivl

Re: Nybegynder - Projekt start fra bunden

Indlæg af Thorsoe »

Hej Klaus

Endnu engang tak fordi du gider at tage dig tid til at svare mig!

Den er epoke V. Den fik først de små sideruder engang i løbet af 1999.

Ja jeg ved godt der er lidt uden for kategori af det jeg går efter. Men jeg kunne simpelthen ikke stå for den.
Jeg er helt enig i at det er en fantastisk maskine. Jeg har dog lidt problemer med lygterne.
Hvor køber du reservedele, så som LED pærer til lokomotiver?

Fedt, at du også er ejer af den! :)

På "mine" faste anlæg er det et mix af Peco, Roco og PIKO

Hvilken producent af sporskifter bruger du hovedsageligt?

Søg her på baneforum.dk efter "servomount", så ser du en tråd omkring det.

Super, tusind tak! Tager et kig der med det samme!

Dog bliver jeg ikke FREMO medlem, idet jeg har "min egen" modelbane der tager masser af tid

Det er også et fantastisk anlæg du har dig! Glæder mig til at se det!
Jeg må uden tvivl deltage i en af deres events, så jeg kan få udvidet mine horisonter og viden yderligere.

Den hvide har RailCom, men kun i en global detektor.

Okay, det var jeg ikke klar over.
Men hvis jeg gerne vil have et specifikt lokomotiv vist i appen, der optager en blok så kræver det da at jeg har den sorte, så vidt jeg kan forstå når jeg ser videoerne fra Roco?

Overkill.
Du har brug for maksimalt 24 volt (15 vil som regel række) og ikke mere end 2A.
Eksempelvis denne
https://www.ebay.de/itm/126549250635

Super, tusind tak for tippet!

Du er altid velkommen til at komme forbi og se "mine baner", en dag jeg er "på arbejde" eller til en klubaften.
Så kan vi snakke z21 og muligheder.
Men det kræver at du kommer en tur til Hadsten.....

Du skal alligevel tage ture rundt i landet for at se på andres modelbaner, inden du selv begyder at bygge!

Tusind tak! Jeg kigger forbi engang til September, når jeg er hjemvendt fra søen!

Fortsat god aften!

Mvh.
Christopher

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4573
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Nybegynder - Projekt start fra bunden

Indlæg af moppe »

Thorsoe skrev: 19 aug 2024, 19:41

Jeg er helt enig i at det er en fantastisk maskine. Jeg har dog lidt problemer med lygterne.
Hvor køber du reservedele, så som LED pærer til lokomotiver?

Reservedele køber jeg enten hos fabrikanten, eller en modeltogsforhndler.

Lysdioder til alt muligt andet (MZ har pærer…) køber jeg hovedsageligt på eBay.

Thorsoe skrev: 19 aug 2024, 19:41

Fedt, at du også er ejer af den! :)

Vi har såmænd også en på “min” modelbane.

Thorsoe skrev: 19 aug 2024, 19:41

Hvilken producent af sporskifter bruger du hovedsageligt?

Til nybyg bruger vi hovedsageligt PIKO. da vi sælger det i butikken, er det dejligt nemt

Thorsoe skrev: 19 aug 2024, 19:41

Okay, det var jeg ikke klar over.
Men hvis jeg gerne vil have et specifikt lokomotiv vist i appen, der optager en blok så kræver det da at jeg har den sorte, så vidt jeg kan forstå når jeg ser videoerne fra Roco?

Korrekt.
Det er sådan jeg selv gør med mine små hyggebaner.

Hvis du skal køre computerstyring, er RailCom tilbagemelding stort set overflødigt. Her skal computeren nok selv holde styr på, hvilke tog der er hvor.

Klaus

Besvar