Hjælp(!) til at finde Railcom detektor.

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Kresten
Stationsforstander
Indlæg: 99
Tilmeldt: 18 mar 2017, 07:06
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C K

Hjælp(!) til at finde Railcom detektor.

Indlæg af Kresten »

Man tror jo, det er løgn, men i min grænseløse naivitet leder jeg på 4.-5. år stadig efter en Railcom-baseret løsning – der virker! – til modelbanen, og spørger derfor nu rundt, om nogen kender et anvendeligt Railcom device/detector/feedback modul ???
Det er egentlig meget simpelt: Railcom-tilbagemelding (behøver kun at være dekoderadressen), som kan bruges til at styre forskellige hændelser. For eksempel:

  • Dekoder 123 kører ind på skyggebanegård, hastigheden reduceres ”automatisk”
  • Dekoder 456 kører med damp, men ved nedkørsel til skyggebanegården (eller indkørsel i en tunnel) slukkes for dampen (og evt vice-versa ved udkørsel).
  • Osv. – altså aktioner/hændelser baseret på dekoderadresse

De fleste Railcom detektorer (som jeg har fundet) kan kun forbindes til samme leverandørs styreenhed, hvorved adressen kan vises – men intet andet. Man kan ikke – baseret på Railcom feedback – få styreenheden til at udføre ”en hændelse” som f.eks. de ovenfor beskrevne. Dog, i få tilfælde, kan man skifte et sporskifte.
For 3-4 år siden fandt jeg derimod denne ”Railcom Reader”: https://dcc4pc.co.uk/our-products/ som tilmed kunne læse op til 16 separate afsnit og troede, at min lykke var gjort. Jeg besluttede mig for et setup med Railcom Reader -> Raspberry Pi -> ECOS/CS3.
Jeg fik det til at virke m. ECOS, som har et veldefineret interface (i modsætning til Märklins halvdokumenterede CAN-interface) og det kørte fint i nogle uger. Så blev stod Railcom Reader’en af. Den blev sendt til leverandøren, som påstod at den var blevet overbelastet – sandsynligvis pga en dårligt reguleret strømforsyning.
Efter repararation og forsendelse frem-og-tilbage over kanalen til UK, skete nøjagtigt det samme. I mellemtiden havde jeg udskiftet strømforsyningen og fik min søn (svagstrømsingeniøren, m.m.) til at måle med et oscilliskop – den nye strømforsyning virkede perfekt. Retur til leverandør for reparation, som påstod det samme om min nye strømforsyning. Dette scenario gentog sig nogle gange. I mellemtiden var Brexit trådt i kraft, og det var blevet både sk… besværligt og dyrere at sende frem og tilbage til UK. Portoen havde efterhånden oversteget anskaffelsesomkostningerne, så jeg opgav og lagde Railcom Reader i skuffen.
Efter lang tid søgning fandt jeg en løsning fra Tams, som jeg troede, jeg kunne bruge:

RC-Link blev ovenikøbet leveret med et stykke PC (Windows) SW, som viser de fundne dekoderadresser. Eftersom Tams offentliggør deres komm.protokol, RC-Talk, burde jeg kunne modtage feedback via det serielle interface på min RPi og herfra sende kommando til min ECOS.
Men historien gentog sig: Det virkede i et stykke tid – men nu registrerer RC-Link med test-SW på min PC kun ”frei” eller ”unbek.”, ingen dekoderadresse, og på min RPi får jeg adressen ’x00’ ved ”frei’ og ’x01ww’ ved ”unbek.” (uanset dekoderadresse). I displayet RCA-1 vises altid den korrekte adresse.
Jeg har skrevet en lang klagesang og sendt diverse dokumentation/logs, m.v. til Tams Support, men har aldrig oplevet at få svar derfra.
Jeg har afhændet min CS3+, idet jeg ikke ser nogen måde hvorpå den kan indgå i ovenstående. Jeg har søgt højt og lavt efter ordentlig dokumentation af Märklins CAN-interface – selv AI har været i sving, men alle svar bekræfter, at det ikke er veldokumenteret. Så min fremtid er p.t. hos ESU.
Derfor – undskyld det lange indlæg! – mit spørgsmål til Forum: Er der nogen, der har forslag til – eller måske ovenikøbet har erfaring med - et andet Railcom feedback modul med at veldokumenteret interface, som jeg kan bruge til at sende info til min RPi???

VH Kresten

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4573
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Hjælp(!) til at finde Railcom detektor.

Indlæg af moppe »

Hvad med ESU railcom detektorer?

Ellers, så skift din ESU til en Z21 og brug den både til central og feedback, frem for at have det på to forskellige enheder.

Jeg tænker at du mu har brændt to forskellige systemer af, ved at blande dem. Så et system med det hele gennem samme central må virke bedre.

Klaus

Kresten
Stationsforstander
Indlæg: 99
Tilmeldt: 18 mar 2017, 07:06
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C K

Re: Hjælp(!) til at finde Railcom detektor.

Indlæg af Kresten »

Hej Klaus
ESU Railcom detektor gør nøjagtigt det samme - kommunikerer kun med ECOS. Det samme med Z1 - den har jeg dog ikke haft i hænderne. Og det er ikke muligt at få styreenheden til at "foretage sig noget" på baggrund af input fra detektoren (ihvertfald ikke foretage sig det, jeg ønsker).

Jeg tror ikke på din teori om "at blande systemer". Railcom Reader fra UK er et stand-alone produkt, som kun læser Rilacom-feedback og sender det via USB/Serial. I mit tilfælde til min RPi - men det kunne være til hvad som helst.

Det samme med Tams - RC-Link er, iflg. hjemmesiden, netop udviklet for at kunne sende Railcom-feedback "ud i verden". Og det er jo lidt mystisk, at Tams displayet altid viser den korrekte dekoderadresse, mens det er output fra RC-Link, der fejler. Det indikerer for mig, at Railcom-delen (detektoren) fungerer fint - men der går noget galt ved den serielle kommunikation med PC eller RPi.

Men selvfølgelig ville det da være dejligt, hvis man kunne holde det hele i et system (bortset fra, at jeg er blevet fascineret af RPi - det er ...' ret sjovt).

VH Kresten

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4573
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Hjælp(!) til at finde Railcom detektor.

Indlæg af moppe »

En Z21 kan ikke noget som helst, ud over at videreformidle de data der er på de forskellige tilslutninger.

Og netværksprotokollen på Z21 er godt dokumenteret - kig på z21.eu.
Så programmer din RPi til at snakke med Z21 via netværk - eller brug en simpel computerstyring…..

Klaus

Kresten
Stationsforstander
Indlæg: 99
Tilmeldt: 18 mar 2017, 07:06
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C K

Re: Hjælp(!) til at finde Railcom detektor.

Indlæg af Kresten »

Hej Klaus
Tusind tak for link - men ved du, om Railcom Detector 10808 kan bruges uden z21 styreenhed?
I alt den dokumentation, jeg indtil videre har kæmpet mig igennem, ser den ud til at være tilsluttet z21.
Vh Kresten

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4573
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Hjælp(!) til at finde Railcom detektor.

Indlæg af moppe »

For at bruge 10808 der bruger CAN bus skal du bruge en sort Z21.

Så behøves du kun at kommunikere med den og ikke andet.

Klaus

SteamPunkLolcat
Godsforvalter
Indlæg: 107
Tilmeldt: 02 okt 2011, 15:27
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Peco code 75
Geografisk sted: Haderslev

Re: Hjælp(!) til at finde Railcom detektor.

Indlæg af SteamPunkLolcat »

Når du har oplevet at flere forskellige enheder er gået i stykker, så synes jeg det er nærliggende at spørge hvordan du forsyner det hele med strøm? Bliver der anvendt fælles nul nogen steder?

Har du enheder fra andre firmaer tilsluttet, Uhlenbrock f. eks?

Hvor langt et USB-kabel har du fra enheden til din Raspberry Pi?

MVH Morten Strårup

K.P.E.V i Sønderjylland og Nordslesvig 1908 - 1914. DSB epoke 3. Min egen fantasibane: Det Kongelige Sønderjydske Jernbane Selskab KSJS fra '20 til '85. Råstoftransporter via jernbanen.

Yngste deltager i Peters garage. - Medlem af MERG.

Kresten
Stationsforstander
Indlæg: 99
Tilmeldt: 18 mar 2017, 07:06
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C K

Re: Hjælp(!) til at finde Railcom detektor.

Indlæg af Kresten »

Hej Morten
Tak for dine pointer.
Min RC-Link er nu ikke "gået i stykker", den videresender bare ikke mere dekoderadressen (det gjorde den de første par uger/måneder), men kun info om, at der er optaget på sporet (ligesom alm. S88). USB-kablet fra RC-Link til min RPi eller min PC er det std,kabel, som Tams leverede. Det er vel 2m - lidt vel langt efter min smag, men der er et specialstik til RC-Link, så det går ikke lige at udskifte...
Min Railcom Reader (som "brændte af flere gange og er endt i skuffen) nåede aldrig frem til anlægget, men var kun på skrivebordet under test - så der er ingen "fælles nul" nogen steder.
Min RC-Link på anlægget får strøm fra nyere Märklin trafo og ja, der er Märklin, Digikeijs, ESU, hjemmebyggede bremsemoduler, m.v. tilsluttet anlægget - hidtil uden problemer.

VH Kresten

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4573
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Hjælp(!) til at finde Railcom detektor.

Indlæg af moppe »

Og det er ikke sådan at du har slået RailCom fra i dine ECoS?

Klaus

Kresten
Stationsforstander
Indlæg: 99
Tilmeldt: 18 mar 2017, 07:06
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C K

Re: Hjælp(!) til at finde Railcom detektor.

Indlæg af Kresten »

Nej for katten da - jeg har tilmed købt ESU's små Railcom transmittere (jeg tror ikke, man kan få dem mere) i hobetal og har monteret dem på mine ikke-Railcom dekodere.

Dekoderadressen vises jo også korrekt på mit Tams RCA-1 display, og alle Railcom-lokomotiver melder sig selv til på min ECOS (lis'som Märklins mfx på CSx).

VH Kresten

Besvar