Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Jeg var meget begejstret for Digikaijs - var storforbruger af 4018 - men de er jo desværre lukket.
Til gengæld er Yamorc (Yet another model railroad company) opstået af asken med samme idemand/designer bag deres produkter.
Jeg har forsøgt at søge på "yamorc" her i forum uden succes.
Mit umiddelbare gæt er, at Yamorc er akkurat lige så gode som Digikeijs - ligner hinanden meget - men er der nogen her, der har erfaring med deres produkter, specielt YD8008 ?
Karst Drenth har en virksomhed der udvikler elektronik.
Oprindeligt udviklede han Digirails/Digikeijs produkterne, indtil de blev uvenner og de selv forsøgte at videreudvikle på produkterne og til sidst knækkede nakken på det. De glemte at tjene penge…..
Der var en del ret katastrofale opdateringer til deres digitalcentral.
Deres LocoNet produkter havde “uheldigheder”, så når du koblede for mange på bussen, fungerede det ikke, med mindre at tændte for dem sekventielt. Produkterne var fra Karst Drents udviklingstid.
Karst er til tider aktiv på Stummiforum.
Yamorc er anden generation produkter, stort set tilsvarende Digikeijs.
Det er Karst Drents hobbyprojekt og fortsætter så længe han har tid og helbred til det.
Tak for gode svar - jeg kendte ikke til bagsiden af historien om Digikeijs.
Og så billige er Yamorc nu heller ikke - jeg kan få ESU 51831 Switchpilot til 8 artikler billigere i DK, end jeg kan få Yamorc i Tyskland. Jeg har endnu ikke nogen Switchpilot, men det har jeg så om lidt :-)