- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 7
- 9
Det må være en ufravigelig regel, at der på et anlæg ikke må være et eneste sporstykke, hvor man ikke kan komme til. Når jeg alligevel skriver et indlæg om noget så elementært, skyldes det, at jeg hos en forhandler oplevede en kollega, der var nødt til at købe et skinnerensningstog, fordi han havde et Noch-færdiganlæg i N-skala, hvor der var spor inde i et bjerg, og hvor der åbenbart ikke var mulighed for manuelt at rengøre sporene. Jeg vil i dette indlæg minde om, at det er uhyre nemt og billigt med styropor-plader fra et byggemarked, at lave aftagelige landskabsdele, som kan anvendes, hvor sporene ligger skjult. Man kan således sagtens lave et bjerg, hvor toppen kan løftes af. Ovenikøbet vejer sådanne styropor-landskaber stort set ingenting.
Der er mange skjulte spor på mit anlæg. Et sted ”forsvinder” sporene fra en banegård ind i en skrænt, som også skjuler nogle spor fra en sækbanegård. Denne skrænt er aftagelig. Jeg var ikke tilfreds med den gamle skrænt og besluttede at lave en ny. Med de indsatte billeder viser jeg, hvordan jeg gik til værks.
Billede 1: Den oprindelige skrænt er fjernet. Fra venstre kommer sporene fra en banegård og forsvinder ind i dybet, hvor man aner to spor fra en sækbanegård. Anlægget har på dette sted tre etager, idet der er spor både over og under det viste niveau.
Billede 2: Den oprindelige tunnelportal er sat på plads og styroporplader er skåret til og limet sammen svarende til skræntens nogenlunde form. Både portal og styroporskrænten er aftagelige.
Billede 3: De ”firkantede” styroporplader er nu formet til det udseende, jeg ønskede. Jeg brugte en meget grov fil til formålet, nemlig en hovfil, man bruger til heste. Den er særdeles velegnet og kan købes i rideudstyrsforretninger (f.eks. Hööks).
Billede 4: Prøveopstilling af portal og skrænt for at kontrollere, at konturerne passer sammen. Der er limet en lille styroporskråning på portalen for at udglatte overgangen.
Billede 5: Det hvide styropor har fået en omgang brændt umbra akrylfarve.
Billede 6: Jeg har ikke anvendt spartelmasse, men lægger græs direkte på styroporoverfladen. Der smøres ”hvid” lim på, og med den helt uundværlige ”Grassmaster” fra Noch ”plantes” forskellige typer statisk græs. Nogle steder har jeg i forvejen drysset sand på for at få en lidt anden overflade.
Billede 7: Overfladen og landskabet er nu færdige. Træer og buske er hjemmelavede. Forrest ses et par områder, hvor der var drysset sand, før der kom græs på.
Billede 8: I det fjerneste hjørne har en elg gemt sig. Kan der være ulve i landet, kan der også være elge.
Billede 9: Portal og skrænten er nu på plads, men kan altså fjernes på få sekunder. Elgen kan anes højt over portalen.
Dette er altså min måde at gøre tingene på. Jeg har adskillige tilsvarende aftagelige landskabsdele på mit anlæg. Hvad angår brugen af statisk græs har jeg haft stor glæde af svenske Martins YouTube-kanal ”Märklin of Sweden”, som jeg kan anbefale. Køretråd og master er også hjemmebyg, og de har ikke funktion. Jeg har siden fundet ud af at lave masterne tyndere, så de ikke er så klodsede. P.S.: Af ukendt grund vil systemet ikke uploade to af billederne.