På en konkurrende kanal har jeg spurgt om følgende / måske er der her erfaring her at høste:
Så har jeg købt en brugt 9301, og som jeg vurderer det i god stand.
Jeg har set YouTube video’er og er blevet bange for larmen, fordi min ide er, at den skal installeres i selve banen ved udkørslen fra den ene skyggebanegård, hvor i princippet de fleste togstammer kommer forbi.
Der anvendes 100% K skinner, og jeg forestiller mig, at start & sluk bliver med en kontaktskinne, hvor de ledende hjul, der skal trække et relæ, der så tænder og slukker for DC spændingen ( også med en afbryder, hvis det bliver for broget/generende ).
Den er afprøvet med de 12 volt DC, men hvis jeg reducerer til 8 volt, så reduceres lyden mærkbart, så det bliver et regulerbar Step Down print.
Lyden blev også svagt lavere med lidt olie under de to lister med filt.
ER der noget i ovenstående, som en erfaren bruger af 9301 ikke vil anbefale ?
Har du/I også smurt med olie eller lidt fedt under renseskinnerne ?
Jeg overvejer lidt 3mm filt mellem underlaget og 9301 ! / Mon det hjælper lydmæssig ?
Da jeg nu skal ind nedenunder og indsætte & tilpasse, så ender det nok med, at jeg laver en sektion med 9301 & begge skinnesider på mit arbejdsbord. Det vil gøre det lettere, og jeg vil også anvende flex skinnestumper på begge sider, da jeg så kan skubbe skinnerne med den mindste afstand til de bevægelige rensestykker.
Lux anbefaler at man arbejder med 3 mm p.gr. rensestykkernes bevægelse, men jeg regner med, at når jeg laver sektionen, kan det gøres meget præcis ( der stod før noget vinkler, og det var noget ... fra min side !! ).
Måske skulle jeg også spørge, om du/I vil anbefale at installere den ?