Märklin 60760 dekodersæt

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Rhode
Trafikelev
Indlæg: 9
Tilmeldt: 28 dec 2025, 16:42
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail

Märklin 60760 dekodersæt

Indlæg af Rhode »

Hej
Jeg er helt ny i digital drift. Jeg har fået nogle MZer som allerede kører digitalt med LokPilotV3. Nu har jeg så anskaffet et ældre Märklin damplokomotiv #3000, fordi jeg gerne ville lære omkring vedligeholdelse af motor/gear på en billig model.
Nu er jeg kommet til at jeg godt ville prøve at digitalisere en gammel analog model, og tænker at bruge samme lokomotiv. Jeg har fundet Märklin ombygnings sæt #60760, som indeholder motorskjold, 5-polet anker, magnet og dekoder (som jeg kan forstå det.
Spørgsmål 1: Er det korrekt forstået at jeg skal tilkøbe et sæt kul/carbon børster? Det må være de små firkantede.
Spørgsmål 2: jeg synes jeg har set i mange guides at det loddes en modstand på begge sider af motoren, det lader til at det ikke gøres med dette sæt - er det korrekt?

Ja, jeg er klar over at det ikke er rentabelt at bruge tiden/pengene på at konvertere en så alm. billig model - formålet er at lære håndelaget inden jeg eventuelt kaster mig over mere dyrebare modeller.

På forhånd tak for hjælpen.
/Jørgen

HenningS
Godsforvalter
Indlæg: 128
Tilmeldt: 26 feb 2021, 20:59
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C Märklin K Märklin M på min julebane
Geografisk sted: Roskilde

Re: Märklin 60760 dekodersæt

Indlæg af HenningS »

Jeg mener ikke at 60760 kan bruges til 3000. Mine 3000 har i hvert fald ikke "Trommelkollektor" men derimod "Scheibenkollektor". De første går forbindelserne vinkelret på akslen, medens børsterne på 3000 går paralet på akslerne.

Om der findes et lignende sæt til "scheibenkollektor" ved jeg ikke, med det kan formodentlig klares med ombygningssæt 60943 og en dekoder.

De "modstande" du har set på videoerne er nok drosselspoler. De er ikke strengt nødvendige, men sørger for støjdæmpning. De ligger med i enten motorombygningen eller dekoderen.

Du skal ikke købe børster. De er en del af ombygningssættet.

Med venlig hilsen

Henning

3-skinne med fokus på dansk Epoke III, men med kraftig tysk islæt
CS3 (ikke plus) og CS2.
En blanding af sporskiftedekoder og tilbagemelding fra flere producenter
Win-digpet 2025 premium
Medlem af MIST-Zealand

HenningS
Godsforvalter
Indlæg: 128
Tilmeldt: 26 feb 2021, 20:59
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C Märklin K Märklin M på min julebane
Geografisk sted: Roskilde

Re: Märklin 60760 dekodersæt

Indlæg af HenningS »

Et billede af et af mine 3000, der ikke er ombygget. blot for at illustrere skivekollektor

CIMG1431.JPG

Med venlig hilsen

Henning

3-skinne med fokus på dansk Epoke III, men med kraftig tysk islæt
CS3 (ikke plus) og CS2.
En blanding af sporskiftedekoder og tilbagemelding fra flere producenter
Win-digpet 2025 premium
Medlem af MIST-Zealand

Rhode
Trafikelev
Indlæg: 9
Tilmeldt: 28 dec 2025, 16:42
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail

Re: Märklin 60760 dekodersæt

Indlæg af Rhode »

Hej HenningS

Jeg er ret sikker på at mit er et Loko model 3000 (måske i en nyere variant), men nu kommer jeg da i tvivl.

togX.png

Ovenstående er billeder af min model.

Jeg har prøvet at identificere motoren, ud fra denne guide: https://www.marklin-users.net/html/serv ... otors.html
Som jeg forstår det, er det ikke en skive-motor jeg har i mit (LFCM/SFCM) - men derimod en trommle-motor (DCM).

Jeg kan se at det netop er de børster (som virker helt nye), som jeg regnede med - som skal indsættes fra siden, og ikke paralelt med aksen.

Så i mit tilfælde burde ombygnings-sæt #60760 vel være det rette. Og hvis der, som du siger følger børster of drossler med i pakken, så har jeg vel alt jeg skal bruge. ?
Så kan jeg jo tilkøbe noget krympe-flex til bedre isolering og måske en ny passende slåbesko - nu jeg alligevel har det skildt ad.

Og til smørelse - er det vel bare en syre-fri olie ?

EDIT: Blev faktisk selv lidt klogere ud fra dit skrive og skive/tromle motorer - så er det tilsyneladende lavet med måde skive(SFCM) or tromle(DCM). Ref: https://wiki.3rail.nl/index.php/M%C3%A4rklin_3000
Så det lader til at mit er en model 3000.11, som er produceret 1996-1999, med analog DCM motor HK11 (NEM kobling). Jeg antager dine modeller er fra de tidligere 3000 under-model 1-10, som de ifølge linket har producereet mellem 1953-1996.

På forhånd tak

/Jørgen

HenningS
Godsforvalter
Indlæg: 128
Tilmeldt: 26 feb 2021, 20:59
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C Märklin K Märklin M på min julebane
Geografisk sted: Roskilde

Re: Märklin 60760 dekodersæt

Indlæg af HenningS »

Ja mine 3000 lokomotiver er ret gamle. Jeg tror at tingene burde passe til dit lokomotiv.

En syrefri olie burde være fint, men pas på ikke at oversmørre. Du skal ikke bruge mange dråber.

Hvis ellers slæbeskoen er i orden, er der ingen grund til at skifte den. Under alle omstændigheder er den nem at skifte efterfølgende. det kan klares uden at skille lokomotivet. Det er blot en enkelt skrue i midten af slæbeskoen.

Krympeflex er en god idé, men det kan være vanskeligt af få fingre i noget der er tyndt nok.

Held og lykke med projektet

Med venlig hilsen

Henning

3-skinne med fokus på dansk Epoke III, men med kraftig tysk islæt
CS3 (ikke plus) og CS2.
En blanding af sporskiftedekoder og tilbagemelding fra flere producenter
Win-digpet 2025 premium
Medlem af MIST-Zealand

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5418
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Märklin 60760 dekodersæt

Indlæg af Søren »

Så i mit tilfælde burde ombygnings-sæt #60760 vel være det rette. Og hvis der, som du siger følger børster of drossler med i pakken, så har jeg vel alt jeg skal bruge. ?

Det er et udmærket valg til din model. Pakken indeholder alt hvad du skal bruge.

Så kan jeg jo tilkøbe noget krympe-flex til bedre isolering

Ofte er der krympeflex i pakkerne, men det er aldrig en dårlig idé at have et lille sortiment af krympeflex. THansen har et udmærket set med forskellige størrelser.

Og til smørelse - er det vel bare en syre-fri olie ?

Benyt modeljernbaneolie, så får du hvad du skal bruge, og du sparer gætværket. Märklin olie har varenummer 7149. Jeg plejer at komme en dråbe på et stykke plastic, og dosere med en nål.

Når det kommer til dosering af olie, så skal du tænke: "Kommer jeg mon for lidt olie på?", hvis du tænker det er for lidt, så tag lidt mindre end planlagt, og så er det som regel nok. Hvis maskinen piver når den kører, så kan den få en my mere.

Når du doserer olien, så undlad at komme olie på tænderne af tandhjulene, kom det i stedet på siden af tandhjulene. Det giver det bedste resultat.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

obal
Trafikelev
Indlæg: 7
Tilmeldt: 22 apr 2025, 17:12
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin H0

Re: Märklin 60760 dekodersæt

Indlæg af obal »

Jeg har et Märklin 3000 fra 1961.
Siger I at dekodersættet 60760 ikke kan bruges til at ombygge det?

HenningS
Godsforvalter
Indlæg: 128
Tilmeldt: 26 feb 2021, 20:59
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C Märklin K Märklin M på min julebane
Geografisk sted: Roskilde

Re: Märklin 60760 dekodersæt

Indlæg af HenningS »

hvis motoren ser ud som på mit billede, så kan det ikke bruges, men hvis den ser ud som på Jørgens billeder, kan 60760 bruges. Men fra 1961, er jeg ret overbevist om at svaret er nej, 60760 kan ikke bruges

Med venlig hilsen

Henning

3-skinne med fokus på dansk Epoke III, men med kraftig tysk islæt
CS3 (ikke plus) og CS2.
En blanding af sporskiftedekoder og tilbagemelding fra flere producenter
Win-digpet 2025 premium
Medlem af MIST-Zealand

Rhode
Trafikelev
Indlæg: 9
Tilmeldt: 28 dec 2025, 16:42
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail

Re: Märklin 60760 dekodersæt

Indlæg af Rhode »

Tænkte at jeg lige ville vende tilbage.
Jeg fik forsøgt meg med at ombygge med 60760 sættet, initielt havde jeg store problemer med at få det stabilt. Jeg havde en for dærlig afisoleringstand, og min loddetin var af den blyfri variant, så det med at få gode lodninger kneb det med.
Men her til eftermiddag lykkedes det mig at prøve igen med ny blyholdig tin, og så flød det hele noget lettere.
Loko blev øjeblikkeligt opfanget af min MS2, og styring og skift kører upåklageligt, selv styring af lys igennem F1. Jeg fik rettet VMAX/VMIN og ACC værdierne til, og det kører nu fint af en 30 år gammel model. Jeg fik bekræftet at der er tale om en Märklin 3000.11.
Mange vil måske synes det er fjollet at digitalisere en så standard begynder loko. For mig handlede det om at lære at rode med ombygning/digitaliserimg, uden den store investering, eller tab hvis det skulle gå helt galt. Og så er det sjov at det er samme model som jeg havde som knægt for 40 år siden - dengang dog helt analogt på M-skinner, istedet for som nu digitalt på C skinner.
Tak for hjæpen

/Rhode

pejft
Ledvogter
Indlæg: 163
Tilmeldt: 01 feb 2016, 17:58
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Kontakt:

Re: Märklin 60760 dekodersæt

Indlæg af pejft »

Tak for tilbagemeldingen, og dejligt at det lykkedes :)

De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen

http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu

Besvar