Hej,
Jeg har netop lagt sidste hånd på min skyggebanegård. Dog er jeg mildest talt en smule bekymret for, at et dyrt lokomotiv en dag dratter ned på klinkegulvet, så jeg kunne godt tænke mig at lave en lille kant hele vejen rundt.
Problemet et blot, at jeg ikke har været i stand til at finde et egnet materiale. Jeg har finkæmmet flere byggemarkeder for ting, som måtte kunne bruges, men jeg har ikke fundet noget. Det skal være fleksibelt men også robust. Jeg vil også meget gerne have, at det ser godt ud. Jeg ved godt, at det jo trods alt er et skjult lag af banen, men derfor må det jo alligevel godt være pænt at se på, når man kigger ind i ny og næ.
Er der nogen, der har erfaring med dette og kan anbefale et materiale? Jeg har vedhæftet et billede af banen. Den er bygget på 12mm krydsfiner med et lag kork ovenpå.
/Michael