Ombygning af MH fra MG-Togmodelle fra AC til DC (DCC)

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
HansPeter
Trafikelev
Indlæg: 7
Tilmeldt: 03 okt 2014, 18:20
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Ombygning af MH fra MG-Togmodelle fra AC til DC (DCC)

Indlæg af HansPeter »

Hej
Jeg er i færd med at skifte fra AC 3-skinnedrift til DCC 2-skinne drift.
Jeg har set en fin beskrivelse af hvordan man ombygger en Hobbytrade MZ her på siden. Den har jeg benyttet og det gik fint. Jeg har også ordnet et par Roco lokomotiver og det var tilsvarende let men krævede dog indkøb af nye DC hjul.
Men jeg er gået i stå med min MH301 fra MG-Togmodelle. Jeg har set en henvisning til at det blot drejer sig om at flytte et par ledninger og en modstand eller to men nærmere har jeg ikke kunnet komme det.
Jeg har vedlagt et par billeder af printkortet – et fra oven og et fra neden.
Fra neden
Fra neden
Fra oven:
Fra oven:
Er der en venlig sjæl der har løsningen på denne lille gåde?
Venlig hilsen
Hans Peter
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4484
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Ombygning af MH fra MG-Togmodelle fra AC til DC (DCC)

Indlæg af moppe »

Gåde - nej, men et yderst kvalificeret gæt......

Jeg har lige lagt 3 pile ind på dit billede.
MH 3 til 2 skinne.jpg
Først og fremmest skal ledningen fra print til slæbesko fjernes (den røde pil til venstre), herefter flytter du 0 ohms modstanden fra placeringen ved den nederste røde pil op til den øverste blå pil.
Kigger du på silketrykket på printet kan du se at der står AC ved den position, hvor du skal fjerne modstanden og DC ved den, hvor du skal montere den igen.


Klaus
HansPeter
Trafikelev
Indlæg: 7
Tilmeldt: 03 okt 2014, 18:20
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: Ombygning af MH fra MG-Togmodelle fra AC til DC (DCC)

Indlæg af HansPeter »

Hej Klaus
Det virkede ikke rigtigt. Der er en kortslutning ved den løsning og strømoptagningen på højre og venstre hjul er stadigvæk elektrisk forbundne.
Jeg er med på at ledningsstumpen fra midterlederen skal fjernes.
Der hvor jeg fra-loddede modstanden står der ikke AC men L4 (AC står der istedet for på loddestedet lidt til højre derfor). Der hvor du foreslog at jeg flyttede modstanden hen står der R1DC.
Har du et andet forslag eller tror du der er et eller andet jeg har misforstået.
Vh
Hans Peter
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4484
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Ombygning af MH fra MG-Togmodelle fra AC til DC (DCC)

Indlæg af moppe »

Jeg skal lige sikre mig en ting.

Den modstand jeg taler om, er den lille sorte firkantede smd modstand der står 000 på.
Er det den du har flyttet?
Og - hvad stod der under den?


Klaus
HansPeter
Trafikelev
Indlæg: 7
Tilmeldt: 03 okt 2014, 18:20
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: Ombygning af MH fra MG-Togmodelle fra AC til DC (DCC)

Indlæg af HansPeter »

Hej Klaus

Tak for dit svar.

Jeg tror egentligt at jeg havde gjort det rigtigt første gang men blot udført det ret dårligt. Der var faldet en klat loddetin på et uheldigt sted og jeg er ikke sikker på at der var ordentlig kontakt i den ene ende af modstanden. Jeg var ikke glad for at skulle lodde så lille en komponent med en alm. 15W Weller loddekolbe men det lykkedes da til sidst.

Det korte af det lange er at nu virker den - begge retninger med korrekt lysskift. Jeg skal have kigget på strømoptaget da det ikke virker for stabilt. Som tidligere AC-model har den hæfteringe på en aksel men jeg kan også være kommet til at vrikke med et af strømoptagene.

Under all omstændigheder: mange tak for hjælpen
Hans Peter
Besvar