Formanden medbragte i dag en "forsinket julegave" han havde fået fra en sponsor. Et flot Epokemodeller kartonhus - færdigsamlet heldigvis, for det er jeg ikke god til.
Huset ses her til venstre:
Nå ja, så kom der også lige en ældre herre på besøg fra det nordlige Århus. Han havde opgivet at have modelbane, havde ellers haft en stor analog bane på overetagen af sit hus, men han fik ikke brugt den nok, så nu skulle den ned. Han havde ikke lyst til at sælge det hele, det er et stort arbejde at have mange folk rendende, så vi fik hans nedlagte modelbane forærende (altså minus det rullende materiel).
Huset til højre i billedet kommer fra hans samling - og passer i mine øjne fint til et dansk anlæg. Et missionshus eller lignende?
En ret stor samling må jeg sige. Først kom der 6 store kasser med huse, så kom der originalkasser til blandt andet Vollmer ringremise (den vi har i forvejen) Bonn banegård og flere kendte bygninger. Så kom der diverse analog elektronik og noget der ligner 100 meterskinner og det samme antal sporskifte, englændere osv, alt i PECO steamline, brugt (patineret) men i yderst god stand.
Vi er yderst beæret over at få sådan en gave!
Det bedste er at han ikke er færdig, så han kommer igen i næste uge med en sending!
Jeg har en "grum plan" med nogen af husene. Der er selvfølgelig en del gengangere i forhold til dem vi har på vort store tyske anlæg. Det er jo en oplagt chance til at tage den nye huse, får dem "levendegjort" (med LEDs og Arduino nano) som vi har haft snakket om længe. Det er betydeligt lettere at lave lys (og lyskasser) med et hus der ikke er placeret på banen og så bare "bytte rundt" når man er færdig.
Klaus