Hej alle sammen!
Her er lidt billeder fra min stand, hvor Moppe også var med og underholde de mange nysgerrige. Tak til alle som kiggede forbi, jeg var superglad. :-)
For jer der desværre ikke kunne komme med, beskriver jeg lidt her, så I kan få en idé om hvad vi havde med.
Togene fik kørt en del begge dage. Vi havde håbet på at få tid til at skifte lidt ud i lokomotiverne, men det blev der slet ikke tid til. Fantastisk! :-)
Vores opstillingsbanegård var fuldautomatisk, og stod hele weekenden og skiftede togene ud. På den måde havde vi tid til at tage os af de besøgende som kom hen til os.
Vi havde stillet anlægget op som en ø, så besøgende kunne gå hele vejen rundt om anlægget og ikke kun stå på den ene side. Det valgte rigtig mange at gøre, så der var noget for både landskabsbyggerne og for de teknisk interesserede.
Der var mange spørgsmål angående automatikken, som Märklins Central Station håndterede hele weekenden. Vi havde et par tekniske problemer med tilbagemeldingen versus nødstop, som vi regner med at have løst til næste udstilling. Der skulle jo være tid nok. ;-)
Jeg regner stærkt med at få bygget videre på modulerne, selvom jeg nu vil tage en pause ind til gnisten kommer igen. Det har været nogle hektiske måneder og landskabsbyggeriet må nu vente lidt. De sidste to moduler var noget afpillede, men det er jo "work in progress" som man siger. :-)
Jeg havde også taget Baneforum's banner med, så jeg kunne reklamere lidt for vores lille forum. Det affødte også en række spørgsmål, og forhåbentlig et par nye debattører. :-)
Endnu engang tak til alle som kiggede forbi! Det var super hyggeligt at få sat ansigt på! :-)