Hej igen
Jeg er nået lidt videre.
Jeg har bygget en testbane med 12 stk 5100 og 4 stk. 5106 og sat de to ældste lokomotiver i stand. Det er en BR 89 (3000) og en V 200 (3021) som min far købte i 1959. De har fået nye friktionsringe og nye motorbørster samt renset motorankre, motorhuse, motorskjold og gearkasse for alskens møg og fået pudset kontaktstykket til slæbeskoen. Med en ny netledning på trafoen, som osse er fra 1959, kørte de igen, og de kunne skifte køreretning med perfektomskifteren næsten uden at hoppe.
Efterfølgende fik jeg fat i en Märklin MS2 med tilhørende "sporinterface" og har ombygget V 200 til digital med en Uhlenbrock decoder, HAMO magnet og to hvide LED'er samt helt nye ledninger overalt. Det var overraskende nemt, men der er jo osse god plads.
Den kører fint på den nu digitale testbane, men kun med motorenden forrest. Vender jeg køreretningen, kører den meget uregelmæssigt og går helt stå samtidigt med at frontlyset slikker. Det må betyde at slæbeskoen mister forbindelsen og kommunikationen fra MS til loko afbrydes. Det sker ikke på et bestemt sted på strækningen, men tilfældige steder. Trykker jeg meget let på maskinen lige over slæbeskoen, tænder lyset, og lokoet begynder at køre igen. Hvad skyldes det?
Er det en slidt slæbesko, men hvorfor så kun, når slæbeskoen er forrest?
Jeg har obseveret at maskinen "vralter" og den vralter mest med slæbeskoenden forrrest. Slæbeskobogien er noget primitiv og den kan vrikke fra side til side. Det er ligesom der mangler en tallerkenfjeder el. lign. mellem bogie og undervogn. Har der monstro været sådan en engang?
Jeg vil selvfølgelig ikke afvise, at det kan være møg på skinnerne, men hvorfor optrådte fænomenet så ikke med BR 89 eller med V 200, inden maskinen blev ombygget?
mvh
Jørgen