Baneforum.dk

Skott skrev:Det er fuldstændig rigtig. Dog har jeg valgt at bruge pecos sporskifter med ledende hjertestykker - elektrofrog, da jeg derved sikrer, at de lokomotiver, der måske ikke har så godt strømoptag ikke bliver 'hængende' i sporskifterne. Men det giver mig da noget mere ledningsarbejde...

Jeg ville heller aldrig bruge andet end ledende hjertestykker. Jeg har små BR 332'ere der ikke kan "komme over" pga. deres lille akselafstand. :-)

bahnfannet skrev:

Skott skrev:Det er fuldstændig rigtig. Dog har jeg valgt at bruge pecos sporskifter med ledende hjertestykker - elektrofrog, da jeg derved sikrer, at de lokomotiver, der måske ikke har så godt strømoptag ikke bliver 'hængende' i sporskifterne. Men det giver mig da noget mere ledningsarbejde...

Jeg ville heller aldrig bruge andet end ledende hjertestykker. Jeg har små BR 332'ere der ikke kan "komme over" pga. deres lille akselafstand. :-)

Og jeg har et klædeskab, der næsten intet vejer, men ikke desto mindre, så kører det upåklageligt over insulfrog sporskifter på klubbens anlæg, mens Tog&Teknos MH'er går i stå i skiftet...

Jeg er ikke helt med på, at de elektro-frogs (vist opr. en Peco betegnelse) er så pinedød nødvendige - selvom jeg godt ved, at det har været god latin i mange år.

Mon ikke det stammer fra dengang, hvor man tit var ude for, at strømaftaget ikke var optimalt på trækkraften ?
(F.eks. Trix og Fleischmann V100 med strømaftag på kun 2 aksler på den ene bogie og så 4 hæfteringe på den anden bogie).

Desuden er hjertestykker m.v. også optimeret op igennem årene. Gamle Fleischmann- og Roco-sporskifter havde f.eks. meget større hjertestykker end i dag.

Med så nogenlunde rene skinner, tøffer mit klædeskab stille og roligt over PIKO A-sporskifterne uden problemet.

henho skrev:Med så nogenlunde rene skinner, tøffer mit klædeskab stille og roligt over PIKO A-sporskifterne uden problemet.

Yup! PIKO A skifterne er designet så man ikke vil opleve problemer med selv de mindste lokomotiver.

Fra PIKO Gleisprospekt:
"Die Herzstücke sind so konzipiert, dass der stromlose Bereich kürzer als 25 mm ist. Damit wird eine Strom versorgung auch bei Loks mit kurzem Achsabstand gewährleistet, wie z.B. bei den Kö’s von PIKO."

Jeg tænker det har meget at sige, hvilken producent det drejer sig om. Hjertestykkerne på mine Trix C-sporskifter er lige nøjagtig for lange til min BR 332. Heldigvis er de nemme at gøre elektriske, da det blot er at flytte en jumper på printet under skiftet.

Med hensyn til hvorvidt et lokomotiv klarer sig igennem et sporskifte med isoleret hjertestykke (insulfrog) uden at gå i stå, er der vel flere faktorer som spiller ind? Jeg kan forestille mig nedenstående faktorer som indflydelse:

Akselafstand og antal aksler med strømoptag: Mig bekendt er der visse lokomotiver, måske især af ældre dato, som ikke har strømoptag på de trækkende aksler. Det gjaldt vist bl.a. for de lokomotiver hvor motoren sad direkte på den bogie; så var det ofte den anden bogie som stod for strømoptaget. Og det kombineret med lav fart, kunne vel godt resultere i at lokomotivet går i stå?

Hastighed og udløb: Hvis lokomotivet har en lav fart og et ringe udløb, kan man vel godt risikere at det går i stå ved selv et meget kort stykke strømløst spor, eller måske sågar på et stykke spor hvor den elektriske kontakt er dårlig pga. møg. Højere fart og bedre udløb burde kunne få lokomotivet sikkert igennem.

Alle 'dårligdommene' gælder for klædeskabet : Udløb = 0 , meget kort akselafstand, lav vægt og langsom kørsel.

Men alligevel foregår kørslen på PIKO's sporskifter som beskrevet :)

Faldt for dette sæt i Aldi i dag... et Märklin sæt, skal så til at finde ud af forskellen på eksempelvis Roco og så Märklin... ;-)

Shorty

ShortyDK skrev:Faldt for dette sæt i Aldi i dag... et Märklin sæt, skal så til at finde ud af forskellen på eksempelvis Roco og så Märklin... ;-)

Shorty

Der er en hel (model-)verden til forskel - as you will see ;)

ShortyDK skrev:Faldt for dette sæt i Aldi i dag... et Märklin sæt, skal så til at finde ud af forskellen på eksempelvis Roco og så Märklin... ;-)

Shorty

Den største forskel er midterlederen, selv om Roco også fremstiller lokomotiver der kan køre på dine nye skinner. Du kan komme ud for problemer med R1 kurver (radius 360) der er en del materiel fra andre fabrikanter der ikke kan køre på radius 360

Ang. Radius 1.

Heldigvis kan alt køre på radius 2 og opefter. Min nuværende prøvebane har kun plads til radius 1. Det design har jeg fortrudt. Godt nok kan mine modeller komme rundt, men udhænget på de store B-vogne er så stort at det rammer signaler langs sporet. Hvis man på nogen måde kan undgå radius 1 i sine sporplaner så gør det. Jeg synes ikke den er meget værd.