Side 1 af 4

Den spæde start på "den skæve bane"

: 02 dec 2014, 21:02
af moppe
Efter laaaaaaang tids venten er vi nu gået i gang med etape 4 på vort danske anlæg. Det er "den skæve bane", der med start i Laurbjerg strakte sig helt til Bramming (læs mere her http://da.wikipedia.org/wiki/Lang%C3%A5-Bramming-banen.

Laurbjerg har været en del af vor drift længe, men kun det dobbelte hovedspor har været i brug, sporene til den skæve bane, har været på stationen, men ikke i drift. Etape 4 indeholder Thorsø station, der som første større station på den skæve bane også havde spor tilhørende Aarhus Hammel Thorsø Jernbane. AHTJ får også sine egne spor, så vi kan køre med Scandia skinnebusser. AHTJ sporet er planlagt til at være "væg-gennembrydene-bane", så tog kan få ophold ude i gangen ved siden af banen.

Trækonstruktionen til Thorsø (og omegn) er på plads, den skæve bane som krydser Lilleåen og fører videre på en banedæmning er i sim spæde begyndelse. Banedæmningen er på plads og der er allerede begyndende flora i vækst på den første del af strækningen. Broen over Lilleåen er bygget ud fra forbilledet, som står der endnu, men i dag bruges til den cykelsti der er på strækningen mellem Laurbjerg og Silkeborg.

Først broen set "indefra" Lilleådalen mellem dæmningen og Laurbjerg station
DSB-bro1.jpg
Herefter to billeder fra "publikumssiden".
DSB-bro2.jpg
DSB-bro3.jpg
Klaus

Re: Den spæde start på "den skæve bane"

: 02 dec 2014, 21:30
af Søren
Den bro er altså bare skide flot! :-)

Re: Den spæde start på "den skæve bane"

: 02 dec 2014, 23:26
af henho
Flot, flot bro - og så på min yndlingsstrækning !

Pusler på bane med Thorsø som midtpunkt - med 1 skjult vendesløjfe i hver ende (Langå og Silkeborg). P.g.a. flytning har det betydet en omstart; men nu er Silkeborg påbegyndt - og køreplan er fremskaffet (fra Hennings Rundremise).

Så jeg glæder mig MEGET til, at følge denne tråd - broen lover godt :D :D

Re: Den spæde start på "den skæve bane"

: 03 dec 2014, 06:36
af Litra ME
Hej Klaus

Ser bare godt ud, hvor langt ned mod Bramming kommer banen egentlig til at strække sig ?

Re: Den spæde start på "den skæve bane"

: 03 dec 2014, 12:49
af moppe
Thorsø - ikke længere.

Klaus

Re: Den spæde start på "den skæve bane"

: 03 dec 2014, 19:36
af Carsten B. Thomsen
Det ser rigtig godt ud, Klaus - det er skam slet ikke nogen "skæv start" på en "spæd bane" :)
Landskabet er rigtig gennemført dansk - og det leder tankerne hen på midtjysk hedelandskab en varm og knastør sommerdag.
Lidt blomstrende klokkelyng på de solsvedne græsbevoksede baneskråninger ville måske være prikken over i'et ?.
En lille dråbe malurt i bægeret kunne måske være det at se de ældgamle Heljan huse i så flot et landskab - det er meget iøjenfaldende (i hvert fald for mig) på en mindre god måde. De lever slet ikke op til det høje niveau, som landskabet har.
Jeg glæder mig til at følge det videre arbejde med "den skæve" :)

Re: Den spæde start på "den skæve bane"

: 03 dec 2014, 21:49
af moppe
Heljan husene på laurbjerg station er kun midlertidig "pynt", hvad der skal være der permanent ved jeg ikke. Det kunne såmænd godt være Heljan husene. Når de står alene er det ikke så fremtrædende at de er grove i det.

Klaus

Re: Den spæde start på "den skæve bane"

: 05 dec 2014, 14:15
af moppe
Lidt mere LIlleådal
DSB-bro4.jpg
Klaus

Re: Den spæde start på "den skæve bane"

: 06 dec 2014, 18:04
af Søren
Smukt! :-)

Den skæve bane ligger godt nok lige... :-)

Re: Den spæde start på "den skæve bane"

: 06 dec 2014, 21:59
af moppe
Ja, det er ret lige.... Lige der. Det ændrer sig senere hen, når den kommer af dæmningen.

Klaus