Side 1 af 1

Jeg har bygget en "dims" (mest om lysdioder).

: 26 jan 2015, 23:34
af moppe
På modelbanen havde vi brug for en række små røde og grønne markeringer til nogle trykknapper.

Ledte efter nogle lysdioder og "endte i kinaland". 10 dage efter bestilling ankom en pose med 100 grønne lysdioder, en med 100 røde lysdioder og en pose med 200 "passende modstande" (i følge sælger).

Jeg køber så vidt muligt hi-bright dioder, for at få så høj en lysmængde og så lavt et strømforbrug som muligt. Det gjorde jeg også denne gang. Jeg var næsten klar over at de "passende modstande" på 475 ohm var for små (for lidt modstand = for meget lys), ikke mindst fordi jeg skulle bruge dem med 15 Volt og ikke 12 volt.

Så jeg hev fat i skuffedariet med modstande, startede ud med 1kOhm (det dobbelte af de "passende") - og blev næsten blæst ud af garagen. Lidt eksperimenteren endte ud med 10kOhm til den røde diode og 22kOhm til den grønne. Altså noget godt og vel over de "passende". Et hurtigt regnestykke viser at jeg driver den grønne diode med noget der ligner 0,6mA og den røde med cirka 1,3mA, hvilket er langt fra de maksimale 20mA dioderne kan holde til.

Hvorfor nu det skriveri bare for to lysdioder?
Jo, sådan mest for at fortælle at den "passende" modstand sjældent er passende og at i langt, langt, langt de fleste tilfælde er der ingen grund til at drive lysdioderne til deres grænse. Der får man alt for meget lys ud af.

Her mit "fjumreprint", to lysdioder, to modstande, en diode og en trepolet skrueterminal.
LED print.jpg
Klaus

Re: Jeg har bygget en "dims" (mest om lysdioder).

: 27 jan 2015, 01:01
af gert
Fin info der helt stemmer med mine erfaringer. Jeg ved ikke hvorfor, at dem der sælger lysdioder/"vejledere" altid beregner modstande ud fra den maximale strøm for lysdioden. Det er oftest uanvendeligtog en ringe hjælp til brugeren. Lysdioderne lyser for det meste fint ved mindre end det halve af den maximale strøm - ikke mindst nutidige HI BRIGHT dioder og hvide.
Måske er det et levn fra de første LED, der ikke gav ret meget lys.

Gert