Sporplaner er tegnet i Anyrail og importeret i CorelDraw hvor de mange layer er samlet.
For at kunne zoome ind på de enkelte dele skal det hele tegnes i en relativ høj opløsning, derfor er kun denne skematiske plan lavet som et biled. Alle de grå stationer ligger som PDF filer.
De indeholder ud over sporplan, signaler og spor nr. også en liste over hvad de enkelte spor skal bruges til.
Sporene er alle fra Peco. Jeg har som udgangspunkt valgt køre Dansk 1960 til 85.
Spor og signaler er lavet i en sen 60èr version, hvor der stadig er drejeskiver og faciliteter til damplok.
Anlægget består af 5 punkt til punkt baner, og en strækning som kan bruges som rundbane (kødben).
Alt vil kunne styrres af Windigpet, der fungerer som sikrings anlæg, og kommunikerer med de fysiske kontrolpulte der er ved alle stationer. WDP vil også kunne køre en del tog fuldautomatisk, mens man selv kører noget manuelt. Man anmoder så WDP via en kontrolpult om tilladelse til at indlemme sit tog mellem de computer kontrollerede.
Anlægget er bygget til køreplans kørsel, og vil kræve 3-5 personer til dette.
København er den klart største by hvor stor set alle tog udgår fra eller ender. Der er ikke omløbs muligheder, og kun spor 3 kan bruges af styrevogns tog som returnerer.
De fleste internationale persontog løber København – Fredericia, hvor der løbes om, eller et frisk lokomotiv er klar til resten af turen til Fjernby.
Fjernby er udlandet eller bare langt væk, så der går tid til man ser toget igen.
Internationale godstog, København – Fjernby bruger vendesløjfen ved Gemstrup og kører dermed uden om Fredericia som vil blive en ”flaske prop” angående. Gods.
Gemstrup er tænkt som en større provinsby hvor mange tog gør et længere ophold.
Sindal er en landlig station hvor alle de internationale og landsdels tog kører igennem.
En del Damp lok trukne tog laver ophold i spor 2 for at tage vand.
Der er en del lokal tog fra Fredericia og retur, der er også en del godskunder så der er behov for lokale godstog.
Fredericia er en travl station som forbinder 3 baner.
Nogle internationale tog løber herfra til Fjernby
Der er en hel del godstrafik, hvor største delen skal over rangerbjerget
Her er også en del lokal godskunder.
Der er post terminalen som fordeler postvogne til alle strækninger.
Gasværket har daglige ture med kulvogne til havnen i Skelskør.
Skelskør er tænkt som en station der oprindelig har haft båd forbindelse.
Derfor ligger stations bygningen helt ned ved havnen. Efter den dobbelt sporede strækning Kbh. – Fre. kom I 30érne ophørte bådfart, og nu er havnen en ren industri havn.
Dette bevirker en anselig mængde gods fra havnen og industrien omkring den, som er lig med mange godstog. Person trafikken er minimal og klares af mindre tog, som feks. Mo-Cps
Skelskørs gamle remise bruges til hensætning af diverse materiel samt veteran tog.
De nye længere 2 spors remise bruges til godstogs maskinerne som afventer returløb.
Når veteran klubben får noget af køre med skal de køre mellem Skelskør og Fruens Bøge.
Fruens Bøge ligger i udkanten af en nåleskov Her er ud over omløbs spor en lille læssevej hvortil
Den lokale landhandel ofte får en godsvogn.
Privatbanen er en mindre en, hvor de fleste person tog er skinnebusser, og godstog er lig med et lokomotiv med 3-5 vogne. Planen er at et enkelt lokomotiv trukket persontog skal løbe Kalvehave-Fredericia-København, Og selvfølgelig retur.
Øresundsvej station er privatbanens eneste mellem station, de 2 spor kan lige klare en 2 delt skinnebus.
Herfra optages en del passager som skal ind til byen.
Privatbanen har ikke nogen bane som forbillede, men er en farvelade over flere baner.
Ikke langt fra København ligger Videbæk.
Videbæk har en del persontogs trafik, dels fra København og dels fra Vipperød
En mængde gods kommer også til byen, hvor den lokale F-maskine viderebringer en del til gods sporet i Vipperød. Der tænkes at der er en række godskunder.
Jeg har lavet filerne mindre, der er åbenbart en grænse på 2 MB. Fredericia ku ikke, så den er som jpg
Mvh. Ole Vedel