Side 1 af 1

Numre og tal på tyske signaler

: 23 apr 2016, 20:28
af Søren
Hejsa

Med de mange modelsignaler vi kan købe, følger der ofte et lille ark med bogstaver og tal som man kan klistre på signalerne. Her er en lille forklaring på, hvordan du skal gøre, hvis du skal gøre som forbilledet.
WP_20160423_20_01_29_Rich.jpg
Det er selvfølgelig ikke tilfældigt hvilke tal og hvilke bogstaver der skal sidde hvor. På tyske signaler gælder følgende:

På stationer
1. Indkørselssignaler er markeret med et stort bogstav. Signaler i "kilometerretningen" skal angives begyndende med første indkørselssignal markeret som A, andet indkørselssignal markeret med B osv.
2. For indkørselssignaler i modsat retning gælder at første signal markeres med F, andet signal G osv.
3. For udkørselssignaler i "kilometerretningen" skal første signal markeres med N, samt nummeret for det spor det står ved. Dvs. udkørselssignalet for spor 1 skal hedde N1, spor 2 N2 osv.
4. Udkørselssignaler i modsat retning angives P1 for spor 1, P2 for spor 2 osv.
5. Mellembloksignaler i kilometerretningen angives R og spornummer (R1), mellembloksignaler i modsat retning angives S og spornummer (S1).

Her ses to udkørselssignaler på Maschen station, man kan tydeligt se markeringerne P2 og P3, som betyder signalerne står modsat kilometerretningen (som formentlig er Hamburg) og ved henholdsvis spor 2 og spor 3.
Udkørselssignaler på Maschen station (ved Seevetal)
Udkørselssignaler på Maschen station (ved Seevetal)
Bonus info: Det er i øvrigt sporene på Maschen station, som du kan se i det blå Baneforum-banner i toppen af siden.

På modellen
På Central Station 2 kan du navngive signaler på keyboardet efter deres forbilledlige korrekte navne.

Tip: Du kan evt. prefixe navnet med stationens DS-100 kode, således vil indkørselssignalet for stationen i Flensburg hedde "AF A" eller "AF F" afhængig af retningen. Flensburg hører under Hamburg og derfor er stationens kode A for "hAmburg" og F for Flensburg, AF. Göppingen vil f.eks. hedde "TGO", så her vil indkørselssignalet hedde "TGO A" osv. Du finder dine stationskoder her: http://www.bahnseite.de/DS100/DS100_main.html
Navnene på signaler kan fremgå af CS2'erens keyboard.
Navnene på signaler kan fremgå af CS2'erens keyboard.
Du kan tilføje tekster til din sporplan, så du kan genkende signalerne.
Navnene kan også fremgå af CS2'erens sporplan.
Navnene kan også fremgå af CS2'erens sporplan.
Forsignaler
Forsignaler bærer ingen bogstaver, men har en betegnelse som benyttes af fjernstyringen. Forsignaler angives i oversigterne med små bogstaver. Hvis et forsignal kan dække flere hovedsignaler vil det være begge numre. Forsignalet som dækker både hovedsignal "N1" og "N2" vil således hedder "n1/2". Forsignalet som dækker indkørselssignal "A", vil hedde "a". Forsignaler der dækker indkørselssignal "F" og "G" vil hedde "f/g".

På modellen
På Central Station 2 kan du med nyeste software (4.x), som supporterer de nye mfx-signaler, addressere forsignalerne separat fra deres hovedsignal. Således kan du have forsignaler, som reagerer forskelligt afhængig af hvordan en togvej stilles. Det kræver at man manuelt sætter forsignalet, alternativt gør processen til en del af ens togvej.

Med Viessmanns signalsystem kan man installere et relæ i signalbussen, som skifter med sporskifterne, hvorved at man kan dreje signalbussen i retning af togvejen, og derved få de korrekte forsignalbilleder. En dyrere løsning, men så slipper du for manuelt at skulle stille forsignalet.

Automatiske bloksignaler
Bloksignaler angives i "kilometerretningen" med ulige, trecifrede numre. F.eks. "301", "303", "305".
Bloksignaler i modsat retning angives i lige numre. F.eks. "306", "304", "302".

Så ved du det til næste gang du står ved et tysk signal og tænker "gad vide hvad det bogstav betyder?" :-)