Roth skrev:Jeg er nok ret sikker på at det skal være 2 skinne system, men jeg er ikke sikker på mærke, altså om Märklin eller roco, syntes bare ikke det kan betale sig, at købe den helt store train station, medmindre det er umuligt at styre med tablet/laptop.
Jeg synes også det er vigtigt at gøre sig lidt tanker om fremtiden. De to systemer tjener vidt forskellige formål, så du kan lige så godt vælge det system der bedst understøtter dine tanker lige nu. Medgivet, at tanker kan ændre sig, men så må du bruge din mavefornemmelse. :-)
Mht. til Märklin - og her går jeg ud fra, at du med Train Station mener Central Station - så er formålet at levere en styring der, udover at kunne styre tog og tilbehør, også kan udføre automatik så dit anlæg i princippet kan køre automatisk. Hvis du investerer i en Central Station investerer du også i mulighederne med automatisk styring uden brug af ekstra computer. Derfor koster den også mere end en Z21, for den kan væsentlig mere ud af kassen.
Roco Z21 er ikke en aktiv styring, og kan ikke foretage noget som helst automatisk uden at du tilslutter en ekstra pc, og investerer i computerstyrings-software til den. Medgivet, du kan selvfølgelig finde gratis software, men nogle af de bedste programmer koster altså penge - og med god grund!
Ved Z21 ligger al logikken (lokomotivdatabase, sporplan osv.) i tabletten, så hvis du skal tilslutte en ekstra tablet, skal du eksportere dine indstillinger over til den nye tablet. Det skal du ikke med Märklin, her ligger logikken i Central Station, og du tilslutter bare din telefon og tablet, og så finder den selv ud af resten. Det er lige meget hvor mange du tilslutter, de trækker selv informationen fra Central Station.
Min pointe er, at hvis du ender med automatik i dit anlæg, så ender du med at ofre de samme penge i det lange løb. Uanset valg af system! En digitalstation er en lille udgift i forhold til alt det andet du før eller siden skal have. Set med økonomiske briller er det lige meget for økonomien om du vælger den ene eller anden styring, udgifterne kommer i en form eller en anden - før eller siden. Ved Märklin betaler du blot det meste med det samme.
Jeg synes det er et spørgsmål om hvad du bedst kan lide, og synes du bedst om Central Station, så skal du tage den. Men vent lige til du rammer oktober/november, for kommer den nye Central Station 3, som er væsentlig bedre og hurtigere end den nuværende Central Station 2. Så den ville jeg helt klart vente på.
Her kan du se lidt om tablet styring og Central Station:
http://baneforum.dk/viewtopic.php?t=1609
Her kan du læse om PC styring og Central Station med Märklins Central Station software til PC/Mac (i øvrigt gratis software):
http://baneforum.dk/viewtopic.php?t=1604
Her er alle Baneforums artikler om Märklin Digital:
http://baneforum.dk/viewtopic.php?f=6&t=1847
Mht. til skinner så kører jeg selv med Trix C skinner, og jeg synes ikke det er svært at få til at se realistisk ud. Der er INTET som er mere rigtigt end noget andet, det vigtige er at DU har det sjovt med det du laver. Man er ikke "en bedre modelbanemand" eller "mere ekspert" fordi man vælger nogle andre skinner. Det må du aldrig lade nogle bilde dig ind.
Følg evt. opbygningen af mit modulanlæg her:
http://baneforum.dk/viewtopic.php?f=3&t=1155
Se nyeste billeder her:
http://railway.zone/post/my-modular-layout
For gode billeder af anlæg bygget med C-skinner, se her:
http://www.marklinfan.net/mod_alberto1.htm (billeder i bunden af siden)