Side 1 af 1

Udfordring med overbelastning på et stort spor 1 anlæg

: 20 aug 2016, 21:16
af Klaus Lebæk
Hej

Jeg har bygget et stort, synes jeg selv, spor 1 anlæg på et areal med omkring 150 m skinner, inkl. sporskifte, englændrkryds mv. og alt i Märklin, inkl. centralstation 60215, 5 x 60174 boostere tilhørende 60101 transportere, og koblet gennem en 60125.

Min udfordring er at skinner "summer" toget jeg tester med kører måske 1/5 del rundt og stopper, da 60215'eren slår fra, med beskeden " overbelastningssituation"

Jeg kan simpelthen ikke lokalisere hvordan jeg får løst dette.

Er der nogen som kan komme med et godt råd/hjælp?

Med venlig hilsen

Klaus
M: 40430088

Re: Udfordring med overbelastning på et stort spor 1 anlæg

: 20 aug 2016, 21:21
af Søren
Hejsa

Her er lidt ideer:

Det kan godt være du har kigget, men jeg spørger alligevel: Central Station 2 har en indstilling, hvor du vælger hvilken strømforsyning du benytter. Har du ændret den til 60101? Det er vigtigt, da det siger noget om hvor meget belastning den kan tåle. Ved f.eks. indstilling 60061 vil maksimal tilladte belastning være 3 A, hvis du ændrer den til 60101 vil belastningsgrænsen stige til 5 A, hvilket er bedre til Spor 1.

Du finder informationen under Setup -> Skruenøgle -> Info. Der er et punkt "Trafo". Det skal stå til 60101.

Har du et overblik over hvilken boosterkreds der slår fra? Du isolerer jo hver booster i en separat strømkreds, som den booster forsyner. Central Station vil kun nødstoppe den del, som giver overbelastningen eller kortslutningen. Det kan afhjælpe fejlsøgningen at vide, hvilken boosterkreds der rent faktisk stopper. De andre vil fungere normalt. Typisk kan det være at en boosterkreds ikke er helt isoleret, hvilket skaber problemer.

Hvis du ikke er konsekvent med hvor du placerer rød og brun ledning, så kan du også ramme problemer når toget krydser en boostergrænse. Jeg sætter f.eks. altid rød ledning tættest på mig selv, og brun ledning på skinnen længst væk.

Har du evt. en vendesløjfe som du ikke er opmærksom på?

Sidst men ikke mindst, hvis du ikke kan finde fejlen, så skil det ad og sæt det sammen igen mens du løbende tester. Før eller siden render du ind i problemet. Så ved du hvor problemet ligger. Det er nogen gange den nemmeste løsning.

Re: Udfordring med overbelastning på et stort spor 1 anlæg

: 20 aug 2016, 21:28
af moppe
CS2 er ikke min spidskompetence, men så vidt jeg husker kan du se strømforbruget på hver enkelt booster. Det kan måske hjælpe dig med at finde fejlen.

Har du isoleret mellem de enkelte boostersektioner?
Har du prøvet kun at have en sektione på af gangen?
Har du sat boosteren op til den rigtige type strømforsyning?
Er det alle spor der "synger"?

Klaus

Re: Udfordring med overbelastning på et stort spor 1 anlæg

: 21 aug 2016, 10:11
af Klaus Lebæk
God formiddag d'herrer og tak for de første interessante inputs.

Er der nogen af jer der bor i Nordsjælland?

Vedr. Inputs fra Klaus:
Korrekt, hver booster får vist strømforbruget på CS2'en og hvor booster har automatisk fået sit eget navn, det nummer som står under boosteren, ud over 60174, så man kan lokalisere den enkelte, og det virker lidt som om, der ikke helt kommer 5A ud på alle boostere.

Det lyder som om, "syngeriet" primært kommer omkring to sporskifte, som samtidig sidder tæt på koblinger fra en booster og program tilslutningen.

Vedr. Inputs fra Søren:
Banen er meget lang, ca. 12 meter og 6 m bred samt flere paralle spor, sporskifte, broer og dermed niveauforskelle, så skille den ad, er sidste udvej...

Hvordan placeres boosterene i forhold til hinanden på ovennævnte store anlæg?
Hvordan isolerer jeg mellem den enkelte boostersektion/strømkreds?
Hvordan gennemfører jeg en korrekt vennekreds, fordi jeg har en sådan, da toget skifter retning qua banens opbygning.

Re: Udfordring med overbelastning på et stort spor 1 anlæg

: 21 aug 2016, 10:38
af Søren
Hej Klaus
Klaus Lebæk skrev:Vedr. Inputs fra Søren:
Banen er meget lang, ca. 12 meter og 6 m bred samt flere paralle spor, sporskifte, broer og dermed niveauforskelle, så skille den ad, er sidste udvej...
Jamen, jeg ved da godt det er træls, men om den så var 100 meter gælder samme spørgsmål: Vil du finde fejlen eller ej? :-) Nogle gange må man bare i gang. ;-) Men ja, lad det være sidste udvej.

Du skriver du har fem boostere, hvorfor har du det? Hvor mange tog har du kørende ad gangen?
Klaus Lebæk skrev:Hvordan placeres boosterene i forhold til hinanden på ovennævnte store anlæg?
Hvordan isolerer jeg mellem den enkelte boostersektion/strømkreds?
Hvordan har du monteret dine boostere? En booster må ikke sluttes til samme strømkreds som din Central Station eller en anden booster. Det kan ikke fungere. Så har du ikke opdelt dit anlæg i forskellige strømkredse, og tilsluttet en booster til hver strømkreds, så har du dit problem der.

Når det så er sagt, så noterede jeg mig, at du har fem boostere. 12 meter synes måske af meget, men det er det egentlig ikke. Hvis du f.eks. kun har to tog til at køre, så burde Central Station alene være længe nok. En booster er kun nødvendig hvis strømforbruget overstiger 5 A. Det er næsten lige meget om du så fylder en sportshal med skinner, har du kun ét tog, så er det mere et spørgsmål om at få strømmen rundt. Det kan klares med tykkere kabler og strømfødere til skinnerne for hver 1,5 meter.

Start med at pille alle stikkene ud af alle dine boostere, og se om din Central Station alene virker.
Klaus Lebæk skrev:Hvordan gennemfører jeg en korrekt vennekreds, fordi jeg har en sådan, da toget skifter retning qua banens opbygning.
En vendesløjfe kræver et vendesløjfemodul. Det sørger for at vende polariseringen når toget kører rundt. Hvis du har sådan en, så start med at afmontere en skinne, så sløjfen ikke er komplet. Se herefter om problemet løses.

Märklin producerer et vendesløjemodul (Trix 66846) som udkommer senere på året. Du kan også bruge Lenz LK200, som kan udføre samme funktion. Det smarte ved de to moduler er, at de er fuldkommen automatiske og skal blot tilsluttes efter anvisningerne.

Re: Udfordring med overbelastning på et stort spor 1 anlæg

: 21 aug 2016, 14:54
af moppe
Klaus Lebæk skrev: Korrekt, hver booster får vist strømforbruget på CS2'en og hvor booster har automatisk fået sit eget navn, det nummer som står under boosteren, ud over 60174, så man kan lokalisere den enkelte, og det virker lidt som om, der ikke helt kommer 5A ud på alle boostere.
Fjern alle tog, læs hvad aktuelt strømforbrug er på hver enkelt booster og skriv det her.

Bruger du for øvrigt også din CS til at forsyne skinnerne?

Skulle jeg fejlsøge gjorde jeg følgende:
Fjern ledninger mellem skinner og boostere (så vidt jeg husker, kan du bare hive et stik ud af boosterne).

Sæt en booster til og kør tog. Synger det, køre togene osv.
Overlever det en halv time, så sæt booster 2 til.

Klaus

Re: Udfordring med overbelastning på et stort spor 1 anlæg

: 21 aug 2016, 19:26
af Klaus Lebæk
Klaus og Søren!

Tak for jeres tålmodighed i forhold til mine spørgsmål.
Der er mere end 150 lbn. m. skinner og flere har nævnt, jeg havde for lidt power i systemet, derfor 5 boostere med trafoer.

Jeg forstår, jeg skal isolere hver booster, og jeg kan starte med, at fjerne alle boostere (blot MD at tage strømmen fra, som Klaus nævner) som ikke vedrører CRS'en, og teste dette med ét lokomotiv.

Det er målet at der skal køre 6-8 loko'er når anlægget kører /fungerer + sporskifte tilknyttet mv.

Søren, tak fordi du "klipper" tingene ud i pap for mig, og jeg vil høre om jeg kan komme forbi dig i Malling, gerne tirsdag eftermiddag den 23. hvor jeg har billeder mv. med og du måske kunne supportere mig, face to face. Ring gerne på 4043 0088.

Strømfødere pr. 1,5 mtr. f.eks. med 1,0/1,5 kabel er alene for at fordele strøm fra centralstationen?
Disse strømfødere er det også henholdsvis, rød og brun til hver sin skinne?

Re: Udfordring med overbelastning på et stort spor 1 anlæg

: 21 aug 2016, 20:18
af Søren
Hej Klaus

Der er ingen dumme spørgsmål! :-)

Jeg har vedhæftet en tegning, som beskriver boosteropsætningen på et Märklin digitalsystem. Bemærk de totale isoleringer mellem sektionerne.

Central Station 2 indeholder selv en booster, og dermed er den også at betragte som en booster, blot med skærm og knapper. Det er derfor vigtigt, at den også er isoleret i sin egen kreds. Central Station 2 kommunikerer så informationer til de andre boostere i systemet via Märklin Bus kablet, som kan fordeles med Terminal 60125.
booster_forbindelse_flere_boostere.png
Strømfødere pr. 1,5 meter er for at sikre at digitalsignalet får en stabil fordeling over hele anlægget. Man gør typisk det, at man fra sin Central Station 2 eller fra sin booster trækker to kabler som bevæger sig under anlægget. Med hver 1,5 meter trækker man kabler op til skinnerne på pladen ovenover. Således fordeles digitalsignalet perfekt.

Re: Udfordring med overbelastning på et stort spor 1 anlæg

: 22 aug 2016, 17:12
af moppe
Klaus Lebæk skrev: Det er målet at der skal køre 6-8 loko'er når anlægget kører /fungerer + sporskifte tilknyttet mv.
6 til 8 lokomotiver i bevægelse maksimalt?

Så har du i hvert fald boosterkapacitet nok. 5A/booster giver dig 25A, hvilket burde række til 10-12 tog uden problemer. Hertil kommer så CS2'en i sig selv, der også kan lavere 5A (med den rigtige strømforsyning).

Jeg ville dele anlægget op i 5 separate sektioner rent elektrisk. Sektionerne skal være cirka lige store (lige mange meter skinner og lige mange tog/lokomotiver).

Ved alle skinnesamlinger, bruger du formodentligt disse (varenummer 59095)

Når du skal dele anlægget op i 5 dele, bruger du disse (varenummer 59095) som samlelasker mellem sektionerne.

Hver sektion kobles så til en booster.
Boosterne kobles til CS via Märklin bussen og skinneudgangen på selve CS2 bruges ikke.

Nu kobler du en booster til en sektion i anlægget og kører frem og tilbage på den sektion i et stykke tid.
Går det godt, kobler du booster 2 og dermed sektion 2 på. Så kører du først i sektion 1 og over i sektion 2, kører i sektion 2 i et stykke tid og til sidst mellem sektionerne.
Går det godt fortsætter du med samme opskrift på sektion 3, 4 og til sidst 5.

Klaus

Re: Udfordring med overbelastning på et stort spor 1 anlæg

: 25 aug 2016, 19:30
af ole vedel
Hej Klaus
Jeg tror du har et spændingsfald, jeg ville teste med en 24 volt pære monteret med krokodille næb rundt om på sporene. Og se hvor meget den dæmpes når du kører med et tog.
Jeg har også haft det summen med min KM1 44. Den trækker omkring 3,5 Amp ved opstart med røg. Der kørte jeg med en 4 Amp (3,5) booster.
Jeg skiftende til en 7 Amp. Og monterede flere tilledninger omkring et par sporskifte tunger.

Mvh. Ole Vedel