Ka' I hjælpe mig i gang igen
: 07 okt 2016, 21:33
Hejsa
I mine salige forældres efterladenskaber fandt jeg det rullende materiel til den Märklin bane, min far og jeg opbyggede i 1970'erne. Anlægget kørte sidste gang ca. 1980. Det er er nu skrottet pga rust mm., men jeg kunne godt tænke mig få noget af det rullende materiel ud at køre på et lille hyggeanlæg.
I første omgang gælder det om at få den V 200 (Märklin 3021), jeg fik til min 3 års fødselsdag i 1961 til at køre ordentligt på teststrækningen bestående af 5 M skinner. Jeg har et par af de gamle transformatorer, som giver 24 V ved retningsomskiftning. De virker fint efter de fik nye netledninger. Maskinen kører også fint, men den er i original stand med perfektomskifter, så den hopper noget så lystigt. Det var OK for mig i 1970'erne, men ikke i dag.
Jeg mener at kunne huske at der blev lavet en elektronisk udgave af perfektomskifteren, så maskinen ikke hopper ved retningsændring. Det var inden det blev digitalt. Jeg har ledt mange steder, men kan ikke finde noget dokumentation på den elektroniske udgave. Er det mig der husker forkert omkring omskifteren? Hvis den eksisterede, vil jeg meget gerne vide lidt mere om den, f.eks. i form af et diagram. Jeg ved godt, den ikke kan købes mere, men med et diagram kan jeg nok finde ud af at bygge en kopi. Der er jo plads nok i maskinen.
Og I spørger måske hvorfor jeg ikke bare går 100 % digitalt med det samme. Fordi det kunne være sjovt at opbygge et lille nostalgisk anlæg med relæer, sporisolationer, armsignaler osv.
mvh
Jørgen