Her er listen af ændringer. Det er en større opdatering, og den indeholder rigtig mange rettelser til problemstillinger, samt forbedringer af til brugergrænsefladen.
Jeg har krydret listen med skærmbilleder, hvor det giver mening.
Indhold i opdatering 1.3
Indhold i opdateringen
- Retningspile røde ved stop
Når din CS3 er sat på nødstop vil retningspilene på kørepultene være røde.

- Retningspile for lokomotiver er nu røde ved nødstop.

- De er normalt grønne, når der kan køres.
- Connect-6021
Vi har rettet en problemstilling hvor konfigurationen til Connect-6021 ikke blev sendt korrekt. Data bliver nu sendt korrekt hver gang CS3 startes.
- S88 status ved opstart
Ved opstart af CS3 bliver status for tilbagemeldingen først indlæst fra databasen. Herefter bliver den aktuelle status for anlægget indlæst. Hvis en tilbagemeldingskontakt herefter stadig ikke kan læses vil kontakten fremstå som rød i elementlisten og på sporplanen.
- S88 LINK konfiguration efter opstart
Vi har rettet en problemstilling hvor S88 LINK ved opstart ikke modtog den korrekte konfiguration. Konfigurationen bliver nu sendt korrekt til S88 LINK ved opstart, og efterfølgende indlæses den aktuelle status på kontakterne. Det samme sker også, hvis en S88 LINK tilsluttes efter opstart af CS3.
- Hændelser udføres ikke mens status på S88 kontakter indlæses.
Så længe status på S88 kontakter bliver indlæst, udføres hændelser ikke. Dette vises i hændelsesmenuen. Hvis man alligevel forsøger at udføre en hændelse, mens S88-kontakterne indlæses, modtager man en fejlbesked.
- Automatisk opstart af lokomotiver
Automatisk opstart af lokomotiver vises nu via en statusbjælke.
- Stop afvikling af hændelse på baggrund af en S88-kontakts status
Metoden til at stoppe en hændelse på baggrund af en S88-kontakts status var inkompatibel med CS2. Dette er rettet.
- Det er nu muligt at se om en hændelse venter på en status fra en S88-kontakt. Hændelser der venter er markeret med et udråbstegn.
- Lokomotivfunktioner baseret på tid er nu magen til den på CS2. Vi har tilføjet muligheden for at gøre en lokomotivfunktion afhængig af tid, ligesom den findes på CS2.
- Interface til PC-programmer er nu ens med CS2. Derfor bør styringssoftware til pc virke normalt igen.
- Vi har rettet en problemstilling hvor det i nogle tilfælde var muligt at åbne et vindue to gange, hvilket fik CS3 til at gå ned.
- Vi har rettet en problemstilling der i enkelte tilfælde fik CS3 til at gå ned, når der blev tilføjet nye sporelementer.
- Vi har rettet en problemstilling hvor en CS3 gik ned, hvis den kørte som slave, var under opstart, samt havde det samme Spielewelt lokomotiv sat til både venstre og højre styrepult, og loket havde aktiveret sine Spielewelt funktioner.
- Vi har rettet en problemstilling hvor en aktiveret Spielewelt førerstand fik CS3 til at gå ned, hvis der samtidig skete en MFX tilmelding af et nyt lokomotiv.
- Magnetartikler indlæses nu korrekt på en Mobile Station 2, når denne tilsluttes CS3.
- Dobbeltklik på lokomotivfunktioner ændrer nu deres status.
- Det er nu muligt at benytte udvalgte specialtegn i lokomotivnavne ( "(", ")", "/", ".", "+", "[", "]", "{", "}", "\", "<", ">".)
- Det er nu muligt at benytte ovenstående specialtegn til magnetartikelnavne.
- Vi har rettet en problemstilling hvor det gav problemer, hvis man forsøgte at slette magnetartikler eller lokomotiver med specialtegn. Med indførslen af tilladte specialtegn i lokomotiv- og magnetartikelnavne er dette ikke længere et problem.
- Ved oprettelse af magnetartikler forblev menuen med udvalget af artikler åben efter artiklen var blevet valgt. Denne problemstilling er fjernet.
- Der er tilføjet understøttelse for de nye mfx-baserede m83 og m84 dekodere.
- Vi har udvidet og gennemarbejdet en række af mfx-tabellerne og deres beskrivelser.
- Når der tilføjes nye magnetartikler foreslås nu automatisk en passende adresse. Dette skulle lette arbejdsgangen med at tilføje nye magnetartikler. Hvis du tilføjer et sporskifte, og der allerede eksisterer artikler med adresserne 1 - 3, vil CS3'eren automatisk foreslå at artiklen får adresse 4.
- Det er nu muligt at indstille antallet af køretrin for DCC lokomotiver, disse bliver også anvendt under kørsel med lokomotivet.
- Det sker nu mere flydende når vinduer flyttes rundt. Desværre har det haft den konsekvens at den valgte placering af vinduer til tider kan forekomme mærkelig. Dette bliver rettet med version 1.4.
- Når der importeres automatik fra CS2 bliver lokale CS2 kontakter ikke længere importeret som styrekontakter, men korrekt, som lokale kontakter på CS3 (første tilbagemeldingsenhed).
- Det er nu muligt at angive lokomotivtypen når et lokomotiv oprettes. Derved kan lokomotiver sorteres efter type.
- Vi har rettet en problemstilling hvor ændringer til funktioner på mfx-lokomotiver blev skrevet forkert i indstillingerne på lokomotivets dekoder.
- Teksterne under mfx-informationerne er nu oversat. Der mangler dog enkelte oversættelser, som stadig ikke er på plads.
- Vi har rettet en problemstilling hvor elementer kunne forsvinde fra et forløb under hændelser.
- Nye Spielewelt førerstande:
Skinnebus
Styring af platformen på Turmtriebwagen
Re 4/4
Moderne diesellokomotiv
Diesellyntog VT08 og VT11
F7
BR 628
BR 103
- Vi har rettet en problemstilling hvor forbrugsmenuen for Spielewelt-lokomotiver, der var tilføjet til højre kørekonsol, ikke blev vist korrekt.
- Det er nu nemmere at styre bremsehåndtaget under Spielewelt førstanden. Dette sker med den ene drejeknap.
- Zoomfunktionen i sporplanen er forbedret.
- Under visning af de lokomotiver tilføjet til en Connect-6021, der det nu muligt at se de adresser der skal benyttes for at køre med lokomotiverne.
- Vi har rettet en problemstilling i forbindelse med udlæsning af forbrugsværdier for Spielewelt lokomotiver.
- Vi har rettet et problem hvor MM lokomotiver tilføjet fra databanken, fik indlæst forkerte indstillinger for deres tidsbaserede funktioner. Dette kunne skabe forvirring, da tiderne af og til var meget høje.
Øvrige funktioner
- Der er nu understøttelse for Märklin Decoder Tool.
- Det er nu muligt at opdatere decodere med CS3.
- Webserver genstartes nu efter en opdatering.
- Der er tilføjet lokomotivikoner der afspejler 2017 nyhederne.
Spændende nyt i næste version
- I næste version bliver det muligt at sætte status på S88 kontakter.
- I næste version bliver det desuden muligt at benytte tilbehørartiklers status til afvikling af hændelser.