jkp4100 skrev: ↑21 apr 2017, 16:14
Udover at man skal huske at afmontere "powerpacken"
Skal vi ikke undlade at bruge ordet "Powerpack", men i stedet kalde det en kondesator. Ellers ender vi ud i den samme forveksling der har været med Ardelt traktorerne og det duer ikke.....
jkp4100 skrev: ↑21 apr 2017, 16:14
ved brug af LokProgrammer, må man heller ikke bruge den ved AC-baner - De mener vel 3-skinne? Og hvorfor må den ikke bruges der?
Advarslen mod AC baner, er når man bruger den gamle blå Märklin transformator der sender noget der ligner 40 volt ud i sporet. Det kan en 25V kondensator kun holde til i kort tid, når tiden er gået, breder der sig en duft af "gammel fisk" og der er sådan noget sjovt væske over det hele!
Hvis du monterer det i selve styrevognen (loddet på printet ved pin 12, 16 og 20), vil jeg foreslå dig at du enten tager dekoderen ud af vognen, når den skal programmeres, eller laver en lille afbryder, så du kan slå kondensatorerne fra.
jkp4100 skrev: ↑21 apr 2017, 16:14
Så vidt jeg forstår manualen, er det kun motoren, der kan drage nytte af denne "powerpack", hvilket jo heldigvis er AUX3 og AUX4 - Er det korrekt forstået?
Den store kondensator (25 Volt) er til udgangseffekter, som motor og lys, hvorimod den lille (6,3 Volt) er til at holde strømforsyningen til processoren oppe lidt længere. Den store vil hjælpe den lille så længe den kan, men vil oftest tappes før den lille. Til gengæld vil en 2200uF/25V holde liv i en vogn længe i forhold til et lokomotiv.
jkp4100 skrev: ↑21 apr 2017, 16:14
Hvilken temperatur skal der egentlig loddes med på dekoderen?
Omkring 400 grader.
jkp4100 skrev: ↑21 apr 2017, 16:14
Jeg har en gammel 15W og en 30W loddekolbe, men jeg overvejer kraftigt, at investere i en ny hvor temperaturen kan stilles.
Det er ikke så vigtigt at kunne stille temperaturen, mere at der er effekt nok og at den er termostatstyret.
Jeg har blot en ~30 år gammel Weller WTCP, hvor temperaturen stilles til enten 375 eller 425 garder ved at skifte spidsen.
Jeg ved også at jeg for nyligt lånte en WTCP station ud til en kammerat, som havde svært ved at lodde ordentligt. Det "svære" forsvandt som dug for solen, da han fik "ordentligt værktøj" i hånden.
Jeg har i de sidste godt 30 år brugt Weller WTCP, så jeg har rimeligt styr på den. Jeg har brugt den til alt fra SMD lysdioder og lakeret kobbertråd, til sammenlodning af små metalbyggesæt. Jeg har sågar renoveret strømforsyning i en DVD afspiller en sen lørdag aften, efter godt med øl og sprut... :-)
Komerci'en er meget udbredt - og udbudt i mange prislag. Den er (så vidt jeg ved) pengene værd. Idet den er så udbredt, er det også lettere at finde nye spidser til den, hvilket er vigtigt.
jkp4100 skrev: ↑21 apr 2017, 16:14
Weller er et godt mærke, har jeg hørt, hvilket også afspejler sig i prisen. Men pris og kvalitet hænger som regel lidt sammen... Omvendt skal jeg heller ikke (heldigvis) leve af at lodde. Hvordan vil et godt råd lyde?
Kan du finde en Weller har du værktøj for livet. Men den koster, som brugt, også det dobbelte af en spritny Komerci. Så mit råd er nok at købe Komerci'en og bliv god til at lodde. Vil du så steppe op med hensyn til loddekolbe, går du efter en moderne Weller eller en ERSA, men forbered dig på at skulle betale 3000-4000 for en simpel loddekolbe, når det er rigtig kvalitet.
Klaus