Anders63 skrev: ↑21 okt 2017, 07:21Det konstiga är att Märklin påstår att dom testar alla lok innan dom lämnar fabriken...men tydligen gör dom inte det.
Alle lokomotiver bliver prøvekørt; selvfølgelig gør de det. Når lokomotivet har nået enden af samlebåndet bliver der foretaget en automatisk test af alle funktioner, samt kørsel frem og tilbage. Dette bliver overvåget og hvis lokomotivet gennemfører sine tests, så kommer det i sin kasse. Testprogrammet er skræddersyet til det enkelte lokomotiv, så de funktioner der er specielle for lokomotivet også bliver testet.
Jeg har ikke et billede af selve testbanen til slutproduktet, men jeg har et billede af årets insider BR 103 (med "flipfører") som står på testbordet. Du kan skimte testbanen øverst til venstre. Banen er en lille oval af K-skinner og testprogrammet bliver kørt af en computer.
Det er i sagens natur svært at opdage alle fejl og mangler når et lokomotiv kører et par runder i testprogrammet. Det er heller ikke altid at alle fejl viser sig ved de første test. Heldigvis så er der garanti på varen, så den kan byttes til en anden, hvis den ikke lever op til forventningerne.
Prototyperne derimod gennemgår mange flere tests for at få de bedste køreegenskaber som muligt. Det gælder bl.a. kørsel på mange forskellige typer af anlæg, kørsel op og ned af stigninger, samt kørsel i store og små radier. For Märklin inkluderer det f.eks. også kørsel på M-skinner. Når disse tests er gennemført med tilfredshed, så prototypen lever op til de høje kvalitetskrav, så er vejen banet for egentlig produktion.
Der sker smuttere, og Nohab'en har haft nogle problemer som ikke er kommet til udtryk i kvalitetskontrollen. Det er selvfølgelig beklageligt, men der bliver gjort rigtig meget for, at det ikke sker igen. Den ny generation skulle ikke have de samme problemer som nogle modeller af den første generation (af de ny modeller) desværre havde.
For den interesserede er her nogle billeder af testanlæggene som står på fabrikken i Göppingen. Alle prototyper af Märklin, Trix, Spor 1, Spor Z og Minitrix lokomotiver starter deres liv her.
Helix kørsel op og ned, og op igen, igen, igen...
Spor 1 testanlægget
Central Station testanlægget. Her testes alt digitalt som f.eks. mfx-tilbagemelding, Spielewelt-funktioner. Booster kørsel, tilbehør, forskellige versioner af CS2 og CS3, tilbagemelding og meget mere.
Anlæg med variation af skinnetyper (M, K og C), underlige sporføringer, små radier, store radier osv.
Et hav af testanlæg (Spor 1, Spor Z, Spor N osv.)
Her prøvekøres f.eks. Insider modellen for i år (BR 103 med "flipfører"). :-)