Side 1 af 2

Tilbagemeldinger/ Sporbesættelse

: 21 okt 2017, 12:19
af pera
Hej jeg er i gang med en lidt stor bane og skal lære den digitale verden i jernbanen fra bunden og er nu kommet til tilbagemeldinger har kigget meget rundt og det giver lidt mening men og få det lavet rigtig er noget andet. Jeg regner med og gøre så jeg kan køre med en togstamme der består at MZ + 4 vogne jeg har en CS3+, køre på C skinner, og regner med Märklin 60881 Tilbagemeldingsmodul S88 ?.

1. Er det muligt og lave et af de to hovedespor og så vente med det andet.
2. Hvor langt må/ skal der være mellem tilbagemeldingerne.
3. hvor mange tilbagemeldingerne skal der være på banegården og i skyggebanegården.
4. Er det muligt og lave i fremtiden bremsemodul på banegården.
5. Vil det give god mening og sætte kontakt skinner rundt på banen til og lave hændelser eller er det nok med Tilbagemeldinger

Håber i kan hjælpe
på forhånd Tak ;)
Billede

Re: Tilbagemeldinger/ Sporbesættelse

: 21 okt 2017, 15:17
af Søren
pera skrev: 21 okt 2017, 12:19 1. Er det muligt og lave et af de to hovedespor og så vente med det andet.
2. Hvor langt må/ skal der være mellem tilbagemeldingerne.
3. hvor mange tilbagemeldingerne skal der være på banegården og i skyggebanegården.
4. Er det muligt og lave i fremtiden bremsemodul på banegården.
5. Vil det give god mening og sætte kontakt skinner rundt på banen til og lave hændelser eller er det nok med Tilbagemeldinger
Ad. 1.
Du kan indføre tilbagemelding i det temp to har lyst til. Hvis du vil starte i det små, så gør du bare det.

Det er din måde at montere dit C-spor på, som afgør hvor svært du senere får ved at indføre yderligere tilbagemelding. Jeg bygger selv meget om, og jeg bygger meget om i det digitale. Det er en del af hobbyen for mig. Mine C-skinner er ikke limet fast i ballast, de ligger oven på ballastmåtte fra Noch (varenummer 00090). Det gør det nemt at bygge om og ændre. Det er så en smagssag om man kan lide det eller ej.

Hvis du vælger at lime dine skinner fast i ballast, vil jeg anbefale dig at benytte Woodland Scenics Scenic Cement. Det er en stærkt flydende lim som er perfekt til ballast. Når den er tør er den hård som sten, men den opløses med med få dråber vand i løbet af 10 - 15 sekunder. Det er _meget_ bedre end at benytte hvid lim med vand og sæbe. Det får du aldrig opløst igen.

Ad 2.
Det bestemmer du selv. Der er ingen regler. Du kan lave hele blokstrækninger som er én kontakt på dit S88 modul. Du kan også vælge at opdele dine blokke i underblokke og dermed have flere muligheder for at styre dit anlæg. Jeg anbefaler dig at en blok, som minimum, er dækket af to S88-kontakter. Du kan også vælge at montere ledningerne så det er klart, og så blot lade den ene ledning hænge eller lade begge ledninger gå i samme S88-kontakt. Så kan du altid dele det op senere.

Ad 3.
Afhængig af hvordan du vælger at løse problemstillingen kan en skyggebanegård bygges på mange forskellige måder. Den mest almindelige er at benytte én S88-kontakt pr. spor. Læg kontakten i begyndelsen af sporet (i køreretningen) og lad enden af sporet være styret af en M84 dekoder (den som slukker strømmen). Du har da et strømløst stykke som standser toget. I din CS3 kan du så bygge hændelser der reagerer på S88-kontakterne og tænder og slukker strømmen i de forskellige spor (via din M84) afhængig af hvilket tog der skal køre.

Hvis du kan tysk, så kan du læse Märklin Teknik Tipp nr. 323 der omhandler teorien om skyggebanegårde. Tippet er skrevet til CS2, men princippet er fuldstændig det samme ved CS3.

https://www.maerklin.de/de/service/kund ... n-digital/ (det er det sidste tip i listen).

Ad 4.
Ja, det er det. Du kan med fordel sætte dig ind i hvordan bremsemodulet skal monteres og så klargøre dine spor til det. Der skal være tre isolerede stykker som forbindes til forskellige porte på bremsemodulet. Hvis du klargører isoleringerne, også selv om du ikke benytter bremsemoduler med det samme, så kan du nemt montere det senere.

Jeg vil anbefale dig at købe et bremsemodul og lege med det uden for anlægget gør du giver dig i lag med at montere det. Det gør meget for forståelsen at have leget med det inden du monterer det. Det kan være lidt tricky.

Ad 5.
Kontaktskinner, kontaktspor, reed-kontakter osv. det er alt sammen tilbagemelding og informationen havner altid det samme sted: I en kontakt på dit S88 modul. Du vinder intet ved at benytte kontaktskinner, jeg vil til enhver tid anbefale dig at benytte den "gratis kontaktskinne" i form af den ene skinnestreng på C-sporet. Det gør livet meget nemmere for dig, da du selv kan bestemme præcis hvor dine tilbagemeldinger skal være henne.

Jeg håber det gav lidt at tænke over. :-) Ellers spørger du bare igen; jeg er også sikker på at andre herinde har en kommentar eller to. :-)

Re: Tilbagemeldinger/ Sporbesættelse

: 21 okt 2017, 21:38
af pera
Tak for de mange gode svar ;) super godt forum :)

Re: Tilbagemeldinger/ Sporbesættelse

: 28 okt 2017, 16:04
af pera
Så er den gal igen!!!!!!!. Jeg har skulle ha været ved og lege med mit ac s88 modul Märklin 60881. men legen stoppet hurtig da jeg ikke kan se nogen reaktion på min cs3+ ,(. Jeg har læst det jeg kunne finde om s88, det giver god mening. Man laver jeg en test skinne stykke og på cs3+ en kontaktskinne så sker der ikke noget når når der kommer et tog ind i den blok jeg har lavet ??? jeg sætter et par billeder med af den kontakt jeg lavede og et af min gfp3 det kan måske være der den er gal ? håber i lige ved hvad jeg ikke gør rigtig MVH Per A
1 (2).jpg
1 (1).jpg

Re: Tilbagemeldinger/ Sporbesættelse

: 28 okt 2017, 16:36
af Søren
pera skrev: 28 okt 2017, 16:04Man laver jeg en test skinne stykke og på cs3+ en kontaktskinne så sker der ikke noget når når der kommer et tog ind i den blok jeg har lavet?
Først og fremmest, hvor mange S88 moduler har du sat til din CS3? Din opsætning under GFP3-1 indikerer at du har sat 5 moduler til den. Det svarer til 80 tilbagemeldingsporte.

Din kontakt står til at lytte på port nr. 1 i modul nr. 1 vil du bekræfte at dette er korrekt?

Kan du tage et foto af din prøveopstilling med modul og skinne og ledningerne imellem?

Re: Tilbagemeldinger/ Sporbesættelse

: 28 okt 2017, 17:14
af pera
Tænkte Jeg nok jeg har kun et modul, men tager nogle billeder i morgen når jeg kommer hjem. Tak Søren
MVH Per A

Re: Tilbagemeldinger/ Sporbesættelse

: 28 okt 2017, 18:09
af Søren
pera skrev: 28 okt 2017, 17:14Tænkte Jeg nok jeg har kun et modul, men tager nogle billeder i morgen når jeg kommer hjem.
Fint nok. Så skal din indstilling som udgangspunkt bare være 1.

Re: Tilbagemeldinger/ Sporbesættelse

: 28 okt 2017, 23:52
af henho
Ad 3 : Jeg ville synes, at der for hvert spor i skyggebanegården skulle være 3 isolerede sporsektioner :
1. For kort til sporfri i kørselsretningen.
2. Sporet besat.
3. For kort til sporfri imod kørselsretningen.

Re: Tilbagemeldinger/ Sporbesættelse

: 29 okt 2017, 07:11
af Søren
henho skrev: 28 okt 2017, 23:52Ad 3 : Jeg ville synes, at der for hvert spor i skyggebanegården skulle være 3 isolerede sporsektioner
Jeg tænker ikke du behøver det, hvis du designer skyggebanegården så den altid kan håndtere det længste tog du har tænkt dig at køre med. Alle spor bør derfor være lige lange, alternativt skal det længste tog altid kunne holde på det korteste spor.

Min nuværende skyggebanegård har den udfordring at sporene har forskellige længder, derfor er det forudbestemt hvilke tog CS'eren kan sende ind på hvilke spor. Det er et jævnt irriterende forbehold at skulle forholde sig til. Næste gang bliver den bygget så alle spor er lige lange.

Re: Tilbagemeldinger/ Sporbesættelse

: 29 okt 2017, 11:45
af pera
Så fik jeg teste igen, flyttet det over på min skyggebanegård spor 1. Men om det er mig der også misforstår hvad den skal................... skal den ikke på sportavlen lyse gul når en Vong eller tog er i blokken. for jeg kan kun skifte det til gul ved og tryk på den?. for der sker stadig ikke noget jeg har tagen nogle billeder af det, også af sporplanen hvor blokkene er farvede. :?: MVH Per
Ps kan se på billederne at det stadig står som om jeg har 5 moduler på jeg fade ellers lavede om men prøver igen og giver en Malling tilbage :idea: