Side 1 af 1

Märklin 37720 H0 AC til DC?

: 20 feb 2018, 18:59
af Viborg Baneby
Det er umuligt at skaffe en ARRIVA LINT til DC. Så kan man købe den kommende Märklin og så konvertere den til DC? Hvad med decoder mv, virker de efter konvertering?

Re: Märklin 37720 H0 AC til DC?

: 20 feb 2018, 19:17
af moppe
Hvis den ellers bliver som den gamle, så er det "bare" at købe en Trix BR 642 og bytte rundt på indmaden.

Alternativt ved jeg at der findes ommalede versioner af 642, der på magisk vis bliver til Arriva Lint'er. Jeg monterede lyddekoder i en sådan så sent som i søndags, hvorefter den kom til på prøvekørsel på Længdebanen, sammen med sin Roco/Flesichmann "søster".
Lint'er.jpg
Klaus

Re: Märklin 37720 H0 AC til DC?

: 21 feb 2018, 02:57
af Søren
Viborg Baneby skrev: 20 feb 2018, 18:59Hvad med decoder mv, virker de efter konvertering?
Hvilken central har du?

Der er den mulighed at Arriva LINT'en er planlagt før Märklin gik over til msd3 dekoderen med både DCC og mfx. Derfor supporterer den kun mfx og mm2. Mm2 vil formentlig virke, men det står lidt i skyggen af DCC og især mfx.

Det er derfor muligt, at du er nødt til at skulle skifte dekoderen, hvis din central ikke forstår mfx. Det nemmeste er at teste det hos forhandleren. Produktinformationen kan være fra en tidligere LINT og den ny version kan have fået den ny dekoder trods alt.

En ombygning er oftest et skift af hjul. Märklins LINT er bygget som både AC og DC model. Det er lidt forskelligt hvordan en models hjul er bygget op. Nogle gange er der forskel på akslerne, andre gange er alle modeller udstyret med DC aksler, hvor en lus bryder isoleringen ved 3-skinne modellen. Slæbeskoen er blot klipset på i langt de fleste tilfælde og lige til at klipse af. Et kig på en tidligere AC model kan afsløre de detaljer.

En ombygning er på ingen måde umulig. Den kan dog blive lidt pebret i reservedele.

Re: Märklin 37720 H0 AC til DC?

: 21 feb 2018, 03:30
af Søren
Jeg kiggede lige reservedelene efter. Jeg tror du kan nøjes med et hjulskift.

Trix reservedelslisterne nævner intet om strømoptag, det kan betyde at Märklin modellen allerede har DC strømoptaget ombord. Det bør undersøges, da du så kan slippe afsted med at flytte en lodning.

For at skifte hjul skal du bruge:
- DC hjul til motorboggie (hjul med tandhjul på akslen): 2 x E131 143 (ca 15 euro stk)
- Boggie A (fås kun som boggie): 1 x E131 145 (ca 25 euro stk)
- Boggie B (fås kun som boggie): 1 x E131 146

Dvs. I omegnen af 700 kr. for en ombygning med originale reservedele. Alle reservedelene er på lager pt.

Som alternativ til at skulle fumle med hjulskift på gearkassen, kan du vælge at købe en ny motorboggie. Den koster kun 3 euro mere end akslerne. De ville jeg nok gøre. Den har reservedelsnummer E133155. Den er også på lager. 33 euro koster den.