Så blev det tid...
: 24 jun 2018, 21:44
Efter en del år, må det nu være tid til at gå gemmerne efter, og få stablet et anlæg på benene igen. Det sidste blev allernådigst skilt ad, og en del kasseret, da Bodil raserede i 2013, og hun valgte at fylde vand ind i huset så det stod 40 cm over gulvet. Hun var et dyrt bekendtskab, og ikke en jeg har lyst til at møde igen.
Jeg har ikke voldsomt meget plads at kunne afsætte til en anlæg, men synes alligevel at tiden er inde. Pladsmæssigt burde jeg skifte til "N", men jeg har for meget "H0" liggende til at det giver mening.
Teknisk bliver anlægget bygget med Märklin C og K skinner, og kommer til at blive styret af det gamle 6XXX Märklin system. Det er planen at dette på et senere tidspunk skal udvides med et TAMS system, så det bliver et blandet Märklin/TAMS. Jeg har været heldig at finde de enheder jeg manglede på Ebay, til en fornuftig pris, og kan nu etablere et 6XXX system, uden at skulle sætte mig ned og græde over priserne.
Praktisk bliver anlægget et epokeløst tysk anlæg, idet jeg ikke vil binde mig til en bestemt epoke. Jeg foretrækker at køre med de enheder jeg kan lide, frem for at være historisk korrekt. Så det vil nok blive muligt at finde enheder fra epoke II og op til epoke V på samme tid, dog ikke i samme togstamme.
Anlægget bliver simplelt i sin udførelse, grundet pladshensyn, men da jeg altid har været vild med lange strækninger, vil jeg prøve at implementere det bedst muligt. Dette kommer til at betyde at der hele vejen langs bagvæggen, kommer til at være et dobbeltspor til fjerntrafik, der er hævet over niveau i forhold til resten. De togstammer der kører her, vil ikke få stop undervejs, men har travlt med at fare afsted imellem Hamburg og München :)
I den ene ende har jeg valgt at tage mig pladsen til at der kan være nedkørsel til en skyggebanegård, så der kan veksles imellem forskellige togstammer. Den anden ende har voldt nogle hovedbrud, idet en vendesløjfe ville være alt for pladskrævende, men efter nogle grundige overvejelser, er jeg nået frem til den løsning, at dobbelt sporet videreføres som enkeltspor, henover en hylde langs væggen, igennem væggen og ind i pulterrummet ved siden af. Her bliver der så bygget et modul, hvor der kan vendes, eller køres ned til skyggebanegården.
De forreste del af anlægget vil blive domineret af en lille station på en sidebane, hvor der vil være lidt passagertrafik, men hovedsagligt godstrafik. Måske en kulmine, men har ikke lagt mig fast på det endnu.
Jeg har valgt indtil videre at undlade E lokomotiverne. da Der Bahn-, und Neubauverwaltung siger at der ikke er økonomi til at bestykke hele strækningen i øjeblikket, idet alt kørende materiel er "grounded" og venter på at blive gennemgået, rengjort og smurt. Der skal sikkert også skiftes et par motorer og dekodere undervejs.
Trækkraften kommer hovedsagligt fra V 160 familien, som er repræsenteret med 7 medlemmer:
2 stk. Märklin DB altrot litra V 160 029 (Den ene skal have ny litrering)
Planlagt til at køre dobbelt traction med gods
2 stk. Märklin DB ozeanblau/beige litra 216 140-4 og 216 188-3
1 stk. Roco DB ozeanblau/beige litra 215 033-2 (Ombygges til 3 leder og digitaliseres) - ikke afbilledet, da den p.t. står adskilt i Der Bahnbetriebswerk.
Planlagt til at køre med ozeanblau/beige D-zug passagervogne samt 1 rot/beige spisevogn
1 stk. Märklin DB Verkehrsrot litra 216 127-1
Ingen planlagt kørsel, endnu
1 stk. Märklin DB Cargo Verkehrsrot litra 216 139-6
Og det giver vist sig selv :)
Derudover vil der på hovedstrækningen også forefindes en damper - BR 03 1022 "Blauer Enzian" med et sæt vogne der hører til klassen.
På sidesporet vil der være et pendeltog, - typen er ikke bestemt endnu, og derudover vil der være 2 stk. BR 361 til rådighed, en blå og en rød. Til trods for at BR 81 er helt tilbage fra 1928 bliver det nok sådan en maskine der kommer til at trække gods frem og tilbage til side stationen, og med en topfart på 45 km/t skal den nok ikke bevæge sig for meget ud på hovedstrækningen og holde i vejen for expressen :)
Derudover er der mulighed for at få besøg af en BR 52, i grå WWII bemaling, men den vil ikke blive en fast beboer, - jeg er stadig på udkig efter et antal passende vogne til denne, så p.t. bliver det højst til lidt julefrokostkørsel. Det er også muligt at der vil komme til at henstå et par mindre dampere omkring godsbanen på sidesporet, Der Bahnverwaltung ønsker ikke at modernisere disse med nye motorer og dekodere.
Det blev et lidt længere skriv end planlagt, så vi må hellere stoppe her :)
Fortsat god søndag derude i banelandet
Jan