Side 1 af 1
CS2 vil ikke starte op
: 14 aug 2018, 18:13
af Preben
Efter endt sommerferie vil min CS2 ikke starte op. Midt i opbygningen af loading-bjælken stopper den op, viser en meget lille grøn firkant med en hvid pil midt på skærmen. Firkanten er ikke aktiv. Herefter går skærmen i sort og der en blot en lille hvid prik, der blinker ude til venstre ved den øverste funktionstast.
Jeg har prøvet at starte op med og uden USB-skik (tomt) montere samt med og uden tilslutning til skinner (køre og program.)
Jeg har også prøvet at lade den stå tændt en hel nat uden virkning.
Er der nogen, der kan hjælpe mig ?
Mvh.Preben
Re: CS2 vil ikke starte op
: 14 aug 2018, 20:27
af Søren
Hej Preben
Umiddelbart så lyder det som en bootloader fejl. Det er set før (min egen CS2 har haft et lignende problem). Der er umiddelbart kun én ting at gøre og det er en tur ned til Märklin Service.
Nede på fabrikken kan de geninstallere softwaren på din CS2, så den igen kan komme til at starte op.
Du kan få den sendt ned til Märklin gennem din forhandler.
Re: CS2 vil ikke starte op
: 18 aug 2018, 10:47
af Preben
Ved hjælp af en venlig forhandler, er min CS2 nu på vej til Märklin.
Så må vi se, hvad de siger . . . eller ikke siger :-).
/ Preben
Re: CS2 vil ikke starte op
: 18 aug 2018, 11:31
af Søren
Det lyder fuldstændig som det problem min havde, og det kom mere eller mindre ud af det blå. Det er mit gæt, at en ny installation af operativsystemet vil løse problemet.
CS2'eren har et bagvedliggende operativsystem (Linux) og når den starter op så indlæser den en helt masse filer. Hvis det på nogen måde går galt (det er jo en computer, så det kan det jo godt), så kan det føre til den opførsel du oplever. Det kan f.eks. være at en fil bliver korrupt, og derved ikke kan læses længere.
Servicecentret vil formentlig i første omgang blot geninstallere operativsystemet på din CS2, og verificere at den herefter kan starte. Den vil så blive sendt retur til dig.
Er der mere galt, så får du besked om hvad der så kan lade sig gøre. I værste tilfælde kan fejlen ikke udbedres, men så henvender de sig med et forslag til en alternativ løsning.