Blokstyre Märklin CS3 plus

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
cmq
Godsforvalter
Indlæg: 113
Tilmeldt: 30 apr 2013, 07:24
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Geografisk sted: Kvistgård

Blokstyre Märklin CS3 plus

Indlæg af cmq »

Hej

Vil høre om man kan blokstyre på CS3 plus, jeg tænker at hvis blokken er optaget så et andet tog ikke kan køre ind og om man kan få toget til at stoppe et bestemt sted f.eks lige før et signal.
Christian Q
Esu Ecos 50200
Train controller gold 8.0
Tranprogrammer, +hardware
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5293
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Blokstyre Märklin CS3 plus

Indlæg af Søren »

Hej Christian

Ja, det kan du sagtens.

Der er flere muligheder, vi tager den mest simple, så kan du altid udbygge derfra.

For blokstyring med CS3, skal du (ud over en CS3) bruge følgende:

- 1 stk. S88 feedbackmodul (S88 AC) varenummer 60881. (2-skinne skal bruge S88 DC - 60882).
- Signaler med bremsefunktion, alternativt et bremsemodul. Strømdekoder på steder hvor signaler ikke benyttes (f.eks. Märklin m84 dekoder, 60842 eller lign.)
- Ledninger, spadestik og isolatorer til dine skinner.

Hvordan du sætter tilbagemeldingen op står i vejledningen, måske har du allerede blokke med tilbagemelding. Jeg kan se du benytter Train Controller.

CS3 benytter sig af såkaldte "hændelser" til at udføre automatikken. En hændelse skal tænkes som: "Når noget sker i systemet, hvad skal der så ske". Indholdet af en hændelse udgør de ting der sker. Du kan lige så mange hændelser som du har lyst til.


EKSEMPEL

Jeg har bygget et eksempel med 3 blokke (K1, K2 og K3) og et signal (S2). Sidesporet og sporskifterne er ikke afgørende for eksemplet, så se bort fra det.
cs3_eksempel.JPG
På din CS3 skal du oprette to hændelser pr. blok. Første hændelse skal sætte signalet på rødt når blokken bliver optaget. Anden hændelse sætter signalet på grønt når blokken bliver ledig.

Her er hændelsen der sætter signalet på stop. Udløseren for hændelsen er K3 (yderst til venstre i hændelsen). Når det sker, sættes signalet (S2) på rødt.
cs3_eksempel_blok3.JPG
Den anden hændelse frigiver blokken når K3 bliver fri. Bemærk at ikonet med det lille lokomotiv er vendt om. Sker dette sættes signalet (S2) tilbage til grøn.
cs3_eksempel_blok3_fri.JPG
Hvis dine signaler selv kan styre toggangen (det kan Märklins signaler via strømløse stykker), så behøver du faktisk ikke gøre mere.

Det ser dog ikke altid super pænt ud at togene blot stopper brat. Du kan derfor benytte dig af bremsemoduler, så togene bremser pænt ned. Bremsemodulet er pebret, så min anbefaling er at benytte det på synlige steder. Det er alligevel her du har mest glæde af dets funktion. Bremsemodulerne ændrer ikke på hændelserne ovenfor, de er stadig de samme. Bremsemodulet sætter man blot mellem signalet og sporet.

På ikke synlige steder kan du lade en strømdekoder styre toggangen. En strømdekoder kan tænde og slukke strømmen i sporet (ligesom signalerne) men da du alligevel ikke kan se signalerne, så er der ingen grund til at ofre pengene på dem. En strømdekoder er billigere i disse tilfælde.

Fordele ved ovenstående er, at det vil fungere uanset hvilket lokomotiv der kører på sporet. Uanset hvilken dekoder det måtte dreje sig om og i hvilken rækkefølge togene kører.


ALTERNATIV

En anden tilgang er at benytte dig udelukkende af programmeringen i CS3. Metoden er lidt mere begrænsende, da du her skal kende den rækkefølge togene kører rundt på anlægget. Det består i al sin simpelhed i at CS3 via hændelser styrer toggangen og sender togene rundt på anlægget. Her vil du kunne udnytte at du kender rækkefølgenen togene kører rundt på og derved lade hændelser styre nedbremsningen foran signaler osv.

Seneste version af CS3 har flere muligheder end tidligere, da den nu kan se om et tog er i bevægelse. Det betyder at hændelser kan være afhængige af, ikke blot om toget er i bevægelse, men også hvor hurtigt det kører. Det kan du f.eks. benytte til at sætte farten ned ved signaler der angiver en hastighedsnedsættelse.

I dette eksempel vil en BR 103 sætte farten ned, hvis den kører ind i blok 2, kører hurtigere end 83 og signalet S2 viser "Kør langsomt". Hvis betingelserne ikke opfyldt (S2 f.eks. viser strækningshastighed) vil lokomotivet suse videre med den fart den nu engang havde.
cs3_eksempel_blok2.JPG
Fordelen ved ovenstående er at du sparer samtlige strømløse stykker og bremsemodulerne væk. Du betaler med friheden i og med at din CS3 skal kende den rækkefølge togene kører i. Hvis du selv kører nogle af togene, skal du selv sørge for at standse foran signalerne.

Togene i videoen her kører efter programmering. Dvs. ingen bremsemoduler eller strømløse stykker:



Jeg håber det giver mening eller spørger du bare igen.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

BGP
Godsforvalter
Indlæg: 141
Tilmeldt: 10 okt 2013, 13:16
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: PECO + Elektrofrog + Traincontroller Gold
Geografisk sted: Odense

Re: Blokstyre Märklin CS3 plus

Indlæg af BGP »

Da du benytter Traincontroller, kan du få den mest elegante nedbremsning og fremkørsel til perron eller signal uden div. bremsemoduler og andre mærkværdigheder. Du skal selvfølgelig bruge en blok af en længde til at gøre det i. Der findes i Traincontroller en metode til at få kontrolleret lokomotivets kørsel oven en given strækning. Denne bruges til at få det til at stoppe nøjagtig samme sted hver gang, med korrekt nedbremsning. Det er rigtig smart og virker meget bedre end Märklins indbyggede, som det er vist i Sørens video, der stopper ret brat.

m.v.h.
Bjarne Grønholdt Pedersen

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5293
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Blokstyre Märklin CS3 plus

Indlæg af Søren »

BGP skrev: 04 sep 2018, 21:06Det er rigtig smart og virker meget bedre end Märklins indbyggede, som det er vist i Sørens video, der stopper ret brat.
Det gør det nu ikke. Min video viser pæne nedbremsninger. Du ser ingen steder hvor togene stopper brat, da der ikke brugt strømløse stykker eller bremsemoduler. Det hele er bygget med programmering af CS3 og tilbagemeldingsmoduler. Togene stopper med dekoderens indbyggede deaccelleration. Hvis du kigger efter, kan du endda se hvordan de sætter farten ned når de kører ind på stationen, kun for at trille hen til deres standsningspunkt og stoppe helt. Deaccellerationens længde kan så være smag og behag, men den er der.

Men ellers har du ret: Train Controller kan selvfølgelig også gøre det. Nu blev der specifikt spurgt ind til hvordan med CS3, hvilket mit svar drejede sig om.

Hvis ønsket er at benytte Train Controller til styring så er der ikke meget fidus ved hverken en CS3 eller en ECoS. Det er overkill, da de blot bliver reduceret til kommando-fortolkere.

Du kan lige så godt spare kronerne (du kommer til at bruge dem på Train Controller licenser alligevel), og købe en sådan kommandofortolker boks som f.eks. Roco z21 (den hvide) med netværksnøgle. Man skal bare huske på, at pengene sparet på en Central Station ofte skal bruges på licenser til sofwaren til computeren. Det kan være dyrt at benytte pc-software. Jovist, der findes gratis versioner, men man får som regel hvad man betaler for.

Man får mest ud af en CS3, hvis ønsket er at lade CS3'eren være hjernen i anlægget. Ønsker man styringssoftware på en pc ved siden af, så skal man overveje om en CS3 er det værd. Det er kun hvis mfx er i spil, at det stadig er relevant med en CS3 selvom man lader pc'en gøre arbejdet. Så snart pc'en er i spil, så er det den der bestemmer.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

ErikL
Lokomotivfører
Indlæg: 522
Tilmeldt: 12 feb 2015, 19:45
Digital: Ja
Scale: N
Skinnesystem: Minitrix

Re: Blokstyre Märklin CS3 plus

Indlæg af ErikL »

Med TC er Det eneste der er vigtigt er at der er lavet “speed profile” på lokomotivet.

Hvis det skal være helt fint har du en block med 2 dele en til nedbremsning og en til stop ved signalet og det virker fint hver gang.

Mvh Erik
-----------------------------
Mini TRIX
Z21 + Digikeijs tilbagemeldinger mm. Qdecoder til signaler.
TrainController Gold

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5293
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Blokstyre Märklin CS3 plus

Indlæg af Søren »

ErikL skrev: 04 sep 2018, 21:31Hvis det skal være helt fint har du en block med 2 dele en til nedbremsning og en til stop ved signalet og det virker fint hver gang.
Det med 2-delte blokke benytter jeg også. En til at begynde nedbremsning og en til stoppe. Det er en rigtig god løsning. Universiel funktionel til de fleste digitalsystemer.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

cmq
Godsforvalter
Indlæg: 113
Tilmeldt: 30 apr 2013, 07:24
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Geografisk sted: Kvistgård

Re: Blokstyre Märklin CS3 plus

Indlæg af cmq »

Tak for det super gode svar.
Jeg skulle nok have sagt at det ikke var til min bane, men til klub banen.
Som i allesammen nævner benytter jeg mig af traincontroller og det virker rigtig godt.
Christian Q
Esu Ecos 50200
Train controller gold 8.0
Tranprogrammer, +hardware
BGP
Godsforvalter
Indlæg: 141
Tilmeldt: 10 okt 2013, 13:16
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: PECO + Elektrofrog + Traincontroller Gold
Geografisk sted: Odense

Re: Blokstyre Märklin CS3 plus

Indlæg af BGP »



Her er start/stop vist rigtig elegant, og så er det endda den billige Bronce Version.




NU VIRKER DET!

m.v.h.
Bjarne Grønholdt Pedersen

Baneforum.dk
Generaldirektør
Indlæg: 68
Tilmeldt: 30 jul 2011, 07:44
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: PECO Streamline
Geografisk sted: Aarhus
Kontakt:

Re: Blokstyre Märklin CS3 plus

Indlæg af Baneforum.dk »

BGP skrev: 05 sep 2018, 17:02Beklager Youtube indsæt virker ikke!

Jeg kan heller ikke bruge visse BBKoder såsom MEDIA
Nej, den er begyndt at kløjs i det fra tid til anden. Jeg har rettet dit indlæg, så videoen passer. 🙂

Du har ikke gjort noget forkert, jeg fjernede blot linket, gemte og tilføjede det igen.

"Det må være forstyrrelser i elektronerne. Nordlys og den slags"...
Med venlig hilsen
baneforum.dk,
Søren


Har du spørgsmål til brugen af forum? Kan du stille dem under forumsupport
Besvar