Wittenberg styrevogn fra PIKO

Præsenter din modeljernbane, dit nyeste diorama eller nyeste skud på samlingen. Husk at bruge billeder, så vi alle kan nyde det.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4016
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Wittenberg styrevogn fra PIKO

Indlæg af Søren » 10 okt 2019, 20:51

PIKO har endelig udgivet deres udgave af Wittenberg styrevognen. I mange år var denne vogntype kun at få fra Roco, og i de senere år har den været umulig at få fat på. Rocos vogn nåede således priser på 400 EUR. De tider er slut, nu kommer vognen i model fra Roco (igen), ESU, BRAWA og altså også PIKO.

PIKO vognen udmærker sig ved at være spækket med elektronik som førerstandsbelysning, lys i pakrummet, fjernlys og lys i førerbordets instrumenter. Vognen har også lys i destinationsskiltet og selvfølgelig nærlys og røde slutlys.

Vognen er super detaljeret og viser at PIKO igen har kunne presse mange detaljer med, men uden at gå på kompromis med kvalitetsfølelsen og prisen. Samtlige detaljer er monteret fra fabrikken, så du skal ikke ud og "bygge færdig selv". Det er et kæmpe plus.

Prisen er sat i den høje ende på 680 kr. Dertil kommer funktionsdekoderen til 225 kr. Priserne drejer sig om jævnstrømsmodellen, som også er den du ser på billederne.

Her rører vi så ved vognens eneste ulempe, men også en kæmpe en: PIKO har opfundet deres eget stik til funktionsdekoderen. Derfor kan du kun købe én dekoder og det er PIKOs egen. PIKO kan komme med alle de argumenter de vil, men jeg kan kun se ét: At låse brugerne til PIKOs eget system. Jeg synes det er dårlig stil. Der er ingen i dag der ønsker 80'ernes Märklin tilbage. PIKOs valg af vej er bekymrende.

Hvis du overhovedet ikke kan leve med det, så kan du stemme med pengepungen. ESUs nye vogne ser meget interessante ud, hvis du går i de tanker.

Når alt dette så er sagt, så har jeg valgt at købe vognen alligevel. Der er absolut intet at udsætte på den. Den er super fed og PIKO har igen vist at de kan levere varen uden at det behøver at koste en herregård. Pris, kvalitet, detaljegrad og legeværdi går som sædvanlig op i en højere enhed. Jeg elsker det!

Her er nogle billeder af vognen på anlægget.
IMG_20191010_191852.jpg
Alle detaljer som bremseslanger, koblingsattrap osv. er monteret fra fabrikken. Det betyder at du ikke skal røre en finger. Hvis du ønsker et koblingshovede på fronten kan du selv skifte det ud. Koblingen og ny front ligger med i kassen.
IMG_20191010_191918.jpg
Skørtet sidder fast i NEM-skakten, og når koblingen skal på, monteres et skørt med hul til koblingen. Som på så mange andre PIKO-modeller, svinger skørtet med ud, når vognen bliver trukket ind i en kurve. Det er næppe et problem, da man kun sjældent trækker en styrevogn. Udsvinget er ofte heller ikke ret meget. Selv ikke i R1.
IMG_20191010_191910.jpg
PIKO har designet et nyt strømoptag som tager strøm op fra alle fire hjulskiver. Det er altså ikke længere et aksel-strømoptag. Fordelen ved det ny strømoptag er, at det passer i samme klips som det gamle. Du kan derfor opgradere eksisterende PIKO-bogier med det ny strømoptag. Det er en lækker detalje.
IMG_20191010_191902.jpg
Her er et nærbillede af koblingen mellem ny og gammel vogntype. De gamle PIKO vogne holder endnu, om end detaljegraden har flyttet sig opad på den ny. Det ses, men så er det heller ikke værre. Vognene kan sagtens kombineres.
IMG_20191010_191925.jpg
Her er det 245 012 der trækker toget. Lokomotivet tilhører Südostbayernbahn og er et passende lokomotiv for et Wittenberg styrevognstog. Den virkelige verdens lokomotiv og vogn er udstyret med Zeitmultiplexe Wendezugsteuerung forkortet ZWS og derfor forbilledligt kompatible.

Modellen er fra PIKO og det er en syg lækker model med mange detaljer. Prisen er ca. 1000 kr.
IMG_20191010_191611.jpg
Et luftfoto:
IMG_20191010_192131.jpg
PIKO Rotlinge

Jeg har tidligere skrevet om PIKOs rotlinge, det kan du læse om her:
https://railway.zone/post/Review-of-PIK ... raffic-Red

De gamle PIKO vogne, som oprindelig kom fra Hobby-serien, efterlader en del at ønske hvad der angår detaljer. Til gengæld var de billige da de kom frem: 275 kr. for en vogn. Vognene er i korrekt længdeskala 1:87.

Den mest prominente detalje som PIKO har undladt er vinduerne i dørene som er af den gamle type. I de moderniserede versioner af vognene er vinduerne uden sprosser, som man ser det på styrevognen ovenfor.

Jeg har ændret mine PIKO vogne så de ligner de moderne versioner. Den simple løsning er at fjerne malingen på sprosserne, så de bliver gennemsigtige. Herefter male vinduesrammen sort. Det har en god effekt og vognen ser med det samme moderne ud.

Derudover har jeg malet trinnene grå, så de matcher vognens nedre farver. De er oprindelig sorte på PIKO-vognene og det ser forkert ud. De nyere versioner af vognene fra PIKO har fået foretaget denne ændring, så det ikke længere er et problem.
IMG_20191010_165621.jpg
IMG_20191010_185638.jpg
Før:
IMG_20191008_064440.jpg
Det er en lille bitte ændring, og det er måske lige meget når musikken spiller, men jeg synes det løfter vognen.

Alt i alt er jeg glad for min vogn og jeg synes PIKO har løst opgaven til UG. Jeg kunne godt have undværet det specielle dekoderstik (det er lige så dumt, som hvis de havde loddet dekoderen fast i bundkortet), men på den anden side er der ikke meget at gøre, når det nu er den vogn jeg vil have. Sådan er livet.

Stil endelig spørgsmål! 😊
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 3236
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Wittenberg styrevogn fra PIKO

Indlæg af moppe » 10 okt 2019, 22:17

En lille tilføjelse:

Roco er lige udkommet med en ny udgave af "Wittenberger kopf" styrevogn.

I første ombæring er den kommet i minttyrkis:
Roco-64206.jpg
Men i uge 45 burde den også lande i "moderne" farver:
Roco-64208.jpg
Roco styrevognene er dog ikke med samme forbillede som PIKO, ESU og BRAWA's modeller er.


Klaus

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 3236
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Wittenberg styrevogn fra PIKO

Indlæg af moppe » 10 okt 2019, 22:28

PIKO styrevognen er rigtigt flot og skal nok blive et hit mange steder.

Jeg har set billeder af interiøret, det er altså top dollar, den vogn de har fået lavet der.
Er spændt på, hvordan ESU kommer til at klare sig i den kamp.

Men som du skriver, ingen standardstik til dekoder, der sikrer at kun PIKO's egne dekodere passer i vognen - så står jeg af.
Det er en udvikling i den gale retning, som PIKO også har taget i flere andre styrevogne og i deres flotte ICE4.
For mig et der et absolut no-go og jeg lader tingene blive på hylden.


Klaus

Besvar