Viessmann 5232 bremsemodul forklaring

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
BaneOle
Stationsbetjent
Indlæg: 26
Tilmeldt: 11 sep 2019, 01:17
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K og C

Viessmann 5232 bremsemodul forklaring

Indlæg af BaneOle » 05 nov 2019, 10:46

Hej (igen)

Er der en af jer altid hjælpsomme eksperter der kan forklare følgende:
Hvordan bestemmer man hvor lang bremselængden skal være?
Jeg har ikke monteret den endnu, men har lagt K skinnerne som nogle her har anvist.
En 10 cm isolering først, dernæst 90 cm, og til sidst nødstoppet.
Jeg har forstået, at det første stykke “fortæller” 5232 at nu kommer her et tog som skal bremses. Dernæst tilføres DC til bremsestykket (altså såfremt strømmen er afbrudt til nødstoppet).
Jeg kan bare ikke helt gennemskue hvordan man bestemmer hvorlangt toget skal trille før det stopper? Eller det kan man måske ikke ændre på.? Jeg har som sagt sat 90 cm af til det, og nu frygter jeg at toget stopper længe før jeg ønskede det.

/Ole

PerR
Stationsbetjent
Indlæg: 34
Tilmeldt: 24 mar 2017, 20:13
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K+C
Geografisk sted: DK-4070

Re: Viessmann 5232 bremsemodul forklaring

Indlæg af PerR » 05 nov 2019, 11:55

Hej Ole,

det er digital dekoderen i lokomotivet der bestemmer hvor langt toget kører når det kommer ind i bremseafsnittet.
Det kræver selvfølgelig at din dekoder understøtter det.
Den negative spænding i bremseafsnittet fortæller kun dekoderen at den skal starte med at bremse og dernæst er det dekoderens ansvar at bremse på en pæn måde.

Mvh Per

BaneOle
Stationsbetjent
Indlæg: 26
Tilmeldt: 11 sep 2019, 01:17
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K og C

Re: Viessmann 5232 bremsemodul forklaring

Indlæg af BaneOle » 05 nov 2019, 12:52

Ok så. Tak for svaret.
Det bliver spændende at se så, jeg håber at mine lokomotiver understøtter det så :-)
Jeg forstod bare på Søren andetsteds her i forum, at det er en analog DC spænding der tilføres, når nedbremsningen begynder. Men, vi får se :-)

/Ole

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4063
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Viessmann 5232 bremsemodul forklaring

Indlæg af Søren » 05 nov 2019, 19:52

BaneOle skrev:
05 nov 2019, 12:52
Det bliver spændende at se så, jeg håber at mine lokomotiver understøtter det så :-)
Jeg tror ikke jeg kender en dekoder som ikke supporterer "Brake on DC" eller "Märklin bremsestrækning" som det også kaldes. Så du kan være ganske rolig.
BaneOle skrev:
05 nov 2019, 12:52
Jeg forstod bare på Søren andetsteds her i forum, at det er en analog DC spænding der tilføres, når nedbremsningen begynder. Men, vi får se :-)
Det er det også. Bremsemodulet lukker DC ud i sporet. Når lokomotivdekoderen ser DC spændingen, så udfører den sin bremserutine med den satte bremseforsinkelse. Bremsemodulet er typisk styret af et tilhørende signal eller en dekoder (f.eks. en m83).

Så længe toget er under påvirkning af DC spændingen kan du ikke kommunikere med det. Lokomotivdekoderen vil dog sørge for at beholde lyde, lys osv. kørende.

Bremsemodulet håndterer 3 afsnit.

Det første er en sikkerhedszone mellem digitalsignalet og bremsesignalet (DC spændingen). Det eksisterer for at sikre at de to spændinger aldrig ser hinanden. Hvis digitalspændingen og DC spændingen forbindes, så skabes der en kraftig overbelastning af anlægget, hvilket kan ødelægge centralen. Ved 3-skinne skal sikkerhedszonen have længde af den længste slæbesko.
Ved 2-skinne skal zonen have længde af det længste samlede strømoptag. Det sidste kan blive meget langt hvis man f.eks. kører med en 12-vogns ICE og alle vognene samler strøm op. Af samme grund er bremsemoduler mest benyttet ved 3-skinne. Der findes desuden mere snedige løsninger til 2-skinne.

Det andet afsnit er bremsesektionen, det er her DC spændingen lukkes ud når der skal bremses, når der skal køres skiftes der til digitalspændingen.

Den sidste: Stopzonen. Hvis toget er længere tid om at bremse og derfor løber over bremsesektionen, så sikrer stopzonen (uden strøm) at toget standser uanset hvad. Derudover at toget ikke forbinder DC spændingen med digitalspændingen på samme måde som sikkerhedszonen i starten.

Man kan f.eks. montere stopzonen efter signalet som en slags ATC. 👍😊
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

BaneOle
Stationsbetjent
Indlæg: 26
Tilmeldt: 11 sep 2019, 01:17
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K og C

Re: Viessmann 5232 bremsemodul forklaring

Indlæg af BaneOle » 05 nov 2019, 22:29

Ok, tak.

Jeg er i lidt i tvivl her, mht hvordan jeg justerer bremselængden på lokomotivet så, hvis man altså kan det.
På min MS2 kan jeg vælge “skildpadde” til og fra. Jeg har jo som sagt lavet mit bremsestykke 90 cm, efter anbefaling herinde, og det er måske lovligt langt grrr

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 3262
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Viessmann 5232 bremsemodul forklaring

Indlæg af moppe » 05 nov 2019, 22:54

BaneOle skrev:
05 nov 2019, 22:29
Jeg er i lidt i tvivl her, mht hvordan jeg justerer bremselængden på lokomotivet så, hvis man altså kan det.
Hvilket lokomotiv drejer det sig om?
Producent og varenummer - så er det lettere at hjælpe.


Klaus

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4063
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Viessmann 5232 bremsemodul forklaring

Indlæg af Søren » 06 nov 2019, 06:33

BaneOle skrev:
05 nov 2019, 22:29
Jeg har jo som sagt lavet mit bremsestykke 90 cm, efter anbefaling herinde, og det er måske lovligt langt grrr
Du er velsignet med plads til lange bremsesektioner. Heldige asen. 😉 Hvis du kører med styrevognstog, så skal bremsesektionen være af en vis længde, så den kan nå lokomotivet i den anden ende af toget. Måske er det sådan noget der har dannet grundlag for den anbefaling du nævner.

Du kan justere bremselængden på din ms2 ved at redigere lokomotivet og vælg menupunktet under Acceleration i listen. Juster tallet, jo højere, jo længere om at bremse.

Husk at toget skal være alene på sporet når du gør det. Tag evt en stump skinne og forbind den alene til din boks. Så risikerer du ikke at programmere andre lokomotiver ved en fejl.

Hvis lokomotivet er gammelt, så kan det også være, at du skal justere bremseforsinkelsen ved at skrue på knapper inde i lokomotivet. Den tager vi hvis ovenstående ikke fungerer.

Men som Klaus også skriver, så smid lige varenummer på loket, så kan vi følge med.
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

Niels
Stationsforstander
Indlæg: 59
Tilmeldt: 26 maj 2016, 21:48
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Re: Viessmann 5232 bremsemodul forklaring

Indlæg af Niels » 06 nov 2019, 07:36

Hej Søren,
Du skriver:
"Du kan justere bremselængden på din ms2 ved at redigere lokomotivet og vælg menupunktet under Acceleration i listen. Juster tallet, jo højere, jo længere om at bremse."

Mon ikke der skulle stå menupunkt "Decelleration" i stedet for "Accelleration" ! ;)
Mvh
Niels

www.NIELS-MODELTOG.dk
Dansk epoke IVb. CS3, MS2 & Traincontroller.

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4063
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Viessmann 5232 bremsemodul forklaring

Indlæg af Søren » 06 nov 2019, 07:42

Nej, det skulle der ikke. 😎 Jeg skrev at han skulle vælge punktet _under_ "Acceleration".

Årsagen er at menupunktet hedder noget forskelligt afhængig af hvilken dansk oversættelse (altså version) af Mobile Station 2 du har. I den seneste version hedder det "Mindste hastighed", hvilket må antages at være en fejl i den nuværende version. Ikke desto mindre er det punktet der skal vælges.

Der er to punkter der hedder "Mindste hastighed", det første er korrekt nok mindste hastigheden på lokomotivet, det andet sidder under "Acceleration", og burde hedde "Deacceleration", men det gør det desværre ikke; i nogen versioner.

Den nemmeste måde at generalisere er derfor at skrive: Vælg punktet der ligger under "Acceleration" i listen af muligheder.
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

Niels
Stationsforstander
Indlæg: 59
Tilmeldt: 26 maj 2016, 21:48
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Re: Viessmann 5232 bremsemodul forklaring

Indlæg af Niels » 06 nov 2019, 07:51

Åhhh javel,

Lidt uheldigt, at man har fået rodet rundt på betegnelserne. Men vi er enige om, at det er værdien for deceleration, der skal indstilles på for at justere et Loks bremselængde. :)
Mvh
Niels

www.NIELS-MODELTOG.dk
Dansk epoke IVb. CS3, MS2 & Traincontroller.

Besvar