Side 1 af 1
Finde årsag til kortslutning på digitalt anlæg.
: 11 nov 2019, 22:33
af cljeppe
Hej,
i forbindelse med kørsel med 4 træk på min bane i et kvarters tid, blev jeg stoppet af kortslutning - efterfølgende var ingen afsporinger af finde. Jeg fjernede vognene og de 4 loks. uden at opnå afhjælpning af situationen.
Der havde ikke været kørt med andre loks. eller vogne, men der henstillet temmelig mange trækdyr på anlægget.
Desværre er banen ikke blevet opdelt i køreafsnit, så jeg er nu i en situation, hvor jeg ikke kan skyde mig ind på det drillende område.
Eneste forslag her (ikke mit eget), er at fjerne alle enheder med dekoder og derefter sende analog strøm igennem fra en blå Märklin trafo, indtil "røgsky" eller varmt område kan findes.
Andre forslag til løsning af problemet modtages meget gerne.
Der køres digitalt fra EUS' ECOS på Märkins M-skinner, ingen overledning.
Mange hilsener,
Carsten.
Re: Finde årsag til kortslutning på digitalt anlæg.
: 11 nov 2019, 22:52
af bygger01
Et par gange har jeg fundet en mindre kortslutning ved at lytte, da jeg fundet den med en tikkende lyd inden systemmet har lukket ned......
Men din analog løsning lyder spændende ..........
Re: Finde årsag til kortslutning på digitalt anlæg.
: 12 nov 2019, 09:15
af boholm
Første test: Fjern alt rullende materiel fra alle spor.
Anden "test": Gennemgå hele banen med en lup. Husk, det mindste stykke metal er nok til at skabe kortslutning.
Tredje test: Tjek din ledningsføring. Alle kabler op til banen - uanset om det er til spor eller signaler eller sporskifter eller lys i huse - skal være isoleret fra den ene ende til den anden. Hvis der bruges stik, så tjek specielt dem.
Re: Finde årsag til kortslutning på digitalt anlæg.
: 13 nov 2019, 15:18
af cljeppe
Tak for besvarelser.
Peger desværre på en slave-metode.
Når jeg trykker "on" på min ECOS, høres ganske kort en elektronisk lyd et sted fra, hvorefter den er skiftet til afbryderknappen "stop". - Umuligt at identificere, hvorfra. Jeg prøvede at gå rundt og lytte, medens min kone trykkede "on" med mellemrum. - Ikke til at blive klog på, dog forekommer det ene hjørne samt midten at være fri for mistanke. - Gad vide, om der findes et måleinstrument, der ved udslag kan bestemme, om man nærmer sig en lydkilde?
Temmelig "øv" i en ellers dejlig hobby.
Carsten.
Re: Finde årsag til kortslutning på digitalt anlæg.
: 13 nov 2019, 15:43
af moppe
M-skinner er notorisk farlige, hvis der har været en kortslutning, eller blot højt strømforbrung. For så smelter plasten mellem midterleder og resten af skinnen.
Fjern alt og lyt dig frem.....
Men kig (lyt!) nu først, hvor de 4 tog du havde i drift var "parkeret" da det skete.
Du kan også adskille banen i sektioner, for at skyde dig ind på problemet.
Alternativt, en god 12VAC forsyning med masser af effekt bag sig og så et tangamperemeter omkring dine fødeledninger.
Klaus
Re: Finde årsag til kortslutning på digitalt anlæg.
: 14 nov 2019, 17:36
af PerR
jeg synes at det er en rigtig god ide at opdele sin bane, så forsyningen til sporet er delt op i flere områder, der er elektrisk adskilt.
Jeg har opdelt banen i 8 områder, og jeg har 8 vippekontakter så jeg kan afbryde hvert område for sig, og det er en stor hjælp hvis man skal lokalisere en kortslutning; især hvis man har et større anlæg.
Jeg har haft held med at bruge et ohm-meter til at finde i hvilket område en kortslutning er.
Men det kræver at man fjerner alle lokomotiver og vogne med dekodere eller lys fra anlægget.
Jeg ved ikke hvordan sporskifte og signal dekodere opfører sig hvis man måler med et ohm-meter, da jeg har forbundet disse til en separat booster.
Jeg ved godt at ohm-meter målingen er svær, men det kan måske være sidste udvej, hvis man vil undgå metoden med den store trafo og så se efter hvor røgen kommer op.
Mvh Per
Re: Finde årsag til kortslutning på digitalt anlæg.
: 14 nov 2019, 19:59
af cljeppe
Hej Per,
korrekt vil jeg gerne have en opdeling med afsnit, men kendte ikke det behov, da jeg forlod en ældre, mindre analog plade. På 2 plader med mange flere spor finder jeg rettelse af fortidens forglemmelse meget vanskelig. Forsyningen foregår med en ringkerne (rød+brun) rundt og forsyning op pr. ca 2 meter. - Jeg har lige forsøgt med "gul strøm" alene fra lystrafoer. - Det gav ingen kortslutning, først da jeg koblede "rød strøm" til fra ECOS.
Jeg ejer i øvrigt en booster, der ikke er i brug.
Min aftenbøn bliver vist en genudsendelse, men søvnløse nætter er jeg endnu ikke nået til. :-((
Re: Finde årsag til kortslutning på digitalt anlæg.
: 14 nov 2019, 20:08
af cljeppe
For god ordens skyld lige, at mine signaler og sporskifter ikke har dekodere, men fungerer på gammeldags facon med tryk på pulte og passage over reed-relæer (et er p.t. mistænkt). /Carsten.
Re: Finde årsag til kortslutning på digitalt anlæg. - Synderen blev fundet.
: 22 nov 2019, 15:44
af cljeppe
Hen imod mission: "fjern alt med decoder fra skinnerne" tjekkede jeg løbende, om der fortsat var kortslutning. - Og pludselig forblev ECOS-knappen på GO grøn. - Prøvede af slukke helt og starte op igen - stadig ingen kortslutning. Skurken viste sig at være en ældgammel, digitaliseret E 44. :
Mistanke om hængende kobling bliver ikke honoreret, ligesom jeg mener, at hjulene står rigtigt på skinnen. Men med afbrudt strøm prøvede jeg at holde lokomotivet skævt, hvilende på de 3 hjul i den ene side, hvorefter jeg forsøgte at sætte strøm på ECOS. Dette gav en tydelig gnist mellem strømoptager og skinne = kortslutning igen. - Sker hver gang, dvs. at det er strømoptageren, der leverer overgangen. Og prøvede afsluttende med et mindre stykke papir mellem skinne og strømoptager = alt OK, lige til min pegefinger skubbede lok. lidt derhenad, og afbryder-lyden hørtes.
Slut på notat i sygejournalen, hvorefter jeg vil søge at få de 4 overlevende træk tilbage i drift, og sætte lidt i orden igen, synet er ikke smukt!
Ville ønske at kunne indføre redningsbælte a la Per R, 14 11 2019, men indtil videre bliver det nok ved tanken.
Carsten.
Re: Finde årsag til kortslutning på digitalt anlæg.
: 22 nov 2019, 20:38
af PerR
Super at du fandt fejlen og tak for at du fortalte om hvad fejlen var.
Mvh Per