Hejsa
Når du kigger kataloger, så skal du være opmærksom på at online-kataloget kun går tilbage til år 2000. Der er ingen informationer online før den periode. Derfor kan modeller se ud til at være udgivet første gang i år 2000, uden at de behøver at være det.
Nyhederne bliver normalt produceret i året, hvor de bliver annonceret eller i efteråret op til de bliver annonceret (afhængig af hvornår de skal udgives). Det er også normalt at nye modeller, hvor der ikke bliver solgt nok, ender med aldrig at blive produceret.
Togsættet 37761 er nyhed 1998 og produceret i samarbejde med Fleischmann.
Her er siderne fra kataloget i 1998:
Så togsættet er rigtig nok produceret i 1998.
Ang. 37952 så er maskinen (teknisk) identisk med 37951, som er i kataloget fra 1998 (som seriemodel, ikke nyhed). Mit gæt er, at der måske ikke er solgt så mange af 37951, som man forventede, hvorefter man har produceret 37952 ud af de modeller der var på lager. 37951 udgår nemlig i 2001, hvor 37952 udkommer. Din model kan altså godt være produceret i 1998, hvorefter den er ændret i 2001 til at være 37952.
Det er lidt det samme som når der udkommer "specialversioner" af tidligere modeller. Det kan f.eks. være modeller hvor der udkommer en patineret udgave eller en version med sne på. Det er oftest modeller som ikke er solgt, hvor man tager restlageret, ændrer modellen og sælger den under et nyt varenummer. Vupti: Nyt samlerobjekt. :-)
I nyere tid er f.eks. sæt nr. 26983 (Rheingold Flügelzug) blevet til vognsæt 43849 og lokomotiv 39113.