Side 1 af 1

CS3+mister MFX lokomotiver

: 10 jun 2020, 17:19
af Togfører 2
Hej
Med fare for at det er beskrevet før.

Forleden var jeg færdig med at lodde ny motor og ESU 5.0 decoder i et lok. Sætter det på testsporet og lader det mfx-registrere i min CS3. Jeg får indstillet nogle få parametre som opstart/deacceleration.

Næste dag får jeg så lige chokket. Toget kører ikke. Det gibber noget i én, for en sådan gang lodning er en smule kompliceret.
Jeg gik derfor lige det hele igennem.
Så slog det mig, at jeg kunne prøve at lade boksen finde mistede mfx-loks. Og det lykkedes.

Hvad er det, der gør at lokket tabes. Märklin må jo kende til det, siden der direkte er lavet en sådan feberredningsfunktion?

/Finn

Re: CS3+mister MFX lokomotiver

: 10 jun 2020, 19:41
af moppe
Du er langt fra den første der har problemer med ESU V5 og mfx.......

Jeg kan ikke rigtigt hjælpe dig videre end at anbefale dig at få opdateret den til nyeste firmware og hjælper det ikke, så hededes det at køre DCC indtil ESU læser problemet.


Klaus

Re: CS3+mister MFX lokomotiver

: 11 jun 2020, 06:08
af Søren
ESUs mfx er ikke en officiel implementering, derfor hedder den også M4. Den er normalt fin, men da den ikke bærer logoet, må det forventes at den er baseret på reverse engineering, og derfor kan falde af fra tid til anden.

Märklins egne dekodere er ikke altid en mulighed, her kan du gå efter Fits MFX logoet, som betyder at dekoderen er implementeret efter MFX standarden.

Du finder bl.a. Fits MFX logoet hos dekodere fra Uhlenbrock og Zimo. Logoet SKAL være på kassen, da de også producerer dekodere uden MFX.

Som Klaus skriver, prøv at få opdateret firmwaren i din ESU v5. Alt andet lige fungerer M4 normalt fint, jeg har selv flere dekodere fra version 4, og det virker uden problemer. ESU skal nok få det løst.

Re: CS3+mister MFX lokomotiver

: 11 jun 2020, 06:19
af Søren
Togfører 2 skrev: Hvad er det, der gør at lokket tabes. Märklin må jo kende til det, siden der direkte er lavet en sådan feberredningsfunktion?
Du skal huske på, at MFX efterhånden er en gammel protokol, og der er løbet meget vand i åen siden de første versioner af dekoderne.

MEN: De første versioner sidder stadig i de loks de blev leveret med.

Derfor er problemerne, som skyldes dekoderen, stadig et problem, selvom moderne MFX dekodere fra Märklin og Fits MFX partnere ikke har de problemer længere.

Derfor er funktionen der: Så gamle dekodere stadig kan genfindes når de tabes.

ESU og Märklin udviklede det oprindelige MFX format i fællesskab. Mit gæt er at ESUs M4 i store træk stadig er baseret på viden fra dengang, og derfor, måske, har nogle af de oprindelige børnesygdomme.

Det er ikke Märklin centralen eller MFX i sin nuværende form der har problemet.

Re: CS3+mister MFX lokomotiver

: 11 jun 2020, 18:38
af Togfører 2
Tusind tak for top-professionelle svar. Super nyttige svar.
Og synderen er heldigvis ikke boksen.

/Finn