Side 1 af 1

M83 og sporskifter

: 18 aug 2020, 12:56
af Godsbanen

Indtil nu har jeg brugt indbygget dekoder i mine elektriske sporskifter rundt på anlægget, og så har jeg nogle sporskifter, som er håndbetjente. Både for at spare penge, og fordi de ligger tæt på betjeningspulten, en CS3, så de er nemme at komme til. Jeg har så et sideafsnit med rangér/parkering/opmarchområde, som er udvidet med en rundstrækning i vendesløjfeformat, hvor der også kan laves en perron. Dette område er først tænkt som manuelt betjent, men nu da det er udvidet og skal have nogle digitale stopsignaler, kunne det også give mening at gøre sporskifterne digitalt betjente.

Til sagens kerne: jeg har ikke tidligere brugt M83 eller nogle af de andre moduler, men så vidt jeg kan se, er det forholdsvist enkelt: indstil adresseområdet, tilslut banestrøm ledningerne, kobl alle M83erne sammen i siden og forbind de tre ledninger fra sporskiftedrevet til terminalerne, desuden bør M83erne måske også findes som mfx enheder på CS3eren. De to blå ledninger fra drevet skal sidde i terminal 1 og 3 og evt byttes om indtil funktionerne passer. Hvilken funktion har den gule ledning i terminal 2? Kan se på en brugsanvisning, at den bl.a. kan give lys til en lanterne. Jeg har 13 sporskifter, så tre dekodere kan dække de 12 af dem. Et af sporskifterne er et 3-vejsskifte, så det skal vel tænkes ind som to separate sporskifter lige efter hinanden i forbindelse med M83 og på sporplanen i CS3?

Ellers går mit spørgsmål mere på, om der er noget, jeg har overset, eller skal være særlig opmærksom på? (Tips og tricks). Jeg har set i en anden tråd, at man kan bruge strømforsyningen fra en MS2 til M83, hvis det skulle knibe med strømmen.


Re: M83 og sporskifter

: 18 aug 2020, 13:07
af Søren

Den gule ledning er den ene pol. Dit magnetspoledrev stiller sig afhængig af hvilken blå ledning der tilføres strøm. Du har altid to poler. Strøm til den ene blå trækker drevet i én retning, strøm til den anden blå trækker drevet i den anden retning.

Ellers er dine antagelser om m83, så vidt jeg lige kunne se, korrekte.

Strøm til lanternen skal du ikke trække fra m83, men fra en separat lysbus. Typisk brun og gul i Märklin regi. På indbygningsdekoderen er der en udgang til lanternen, så sporskiftet kan holdes "trådløst".


Re: M83 og sporskifter

: 18 aug 2020, 14:43
af Godsbanen

Super! Tak for svar.