Side 1 af 1

ombygning fra analog til digital

: 27 feb 2021, 20:00
af Mic

Hej
Endnu et spørgsmål fra en nybegynder ...

Jeg har fået foræret et analog lokomotiv Märklin 23014, tungt og pænt lokomotiv.

Da jeg kører digitalt overvejer jeg at ombygge det til digital drift, bare så jeg kan køre med det, lyd er ikke nødvendig.

Kan jeg f.eks bruge Märklin 60760 Digital Ombygningssæt, link: https://www.legeland.dk/brand/Märklin/s ... esc-anchor

Gode forslag værdsættes eller skal jeg bare glemme det :)

mvh Michael


Re: ombygning fra analog til digital

: 28 feb 2021, 07:18
af birkla

Det er motorsæt 60943 du skal bruge til dette lokomotiv, og så en dekoder, enten Märklin eller ESU.

Se et eksempel på ombygning herunder :)
http://www.maerklin-sammler-infos.de/um ... _umbau.htm


Re: ombygning fra analog til digital

: 28 feb 2021, 07:21
af Søren

Det kan du godt. Du kan ombygge den med ombygningssæt 60943 og en dekoder f.eks. Märklin mLD3.

Ombygningen er forholdsvis ligetil:

  • Skil den gamle motor ad og rens stedet hvor den har siddet.
  • Fjern skifterelæet og elektromagneten.
  • Montér permanentmagneten fra sættet og sæt det ny anker i.
  • Montér motorskjoldet og lod spolerne på.
  • Montér ledningerne som beskrevet i manualen.
  • Done.

Bemærk! Når det så er sagt, så vil jeg nøje overveje om det er pengene værd. Dit lok er måske gratis, men ombygningen sætter dig 500 kr. tilbage. For de penge kunne du få noget væsentlig mere moderne end ovenstående maskine. F.eks. en BR 89 til 650 kr.

For ca. 1600 kr. kan du få en BR 24 og den er endda med lyd.

Jeg synes man skal lade det gamle være, med mindre det har en affektionsværdi for dig. Det kan være rigtig skægt (og ikke mindst lærerigt) at bygge modellerne om. Jeg gør det af og til selv, men kun hvis det giver mening for mig. Hvis det er fordi du gerne vil have et billigt lokomotiv - og det er den eneste grund - så er der væsentlig bedre muligheder, enten til de samme kr. eller lidt mere. Husk på, at dit "nulpunkt" er 500 kr., hvis du regner med at digitalisere hvad end du modtager gratis. Så det kan du trække fra i prisen for de andre muligheder. Blot til info.


Re: ombygning fra analog til digital

: 28 feb 2021, 09:50
af PerR

Da jeg ombyggede min BR23 (3005) oplevede jeg at der kom kortslutning når metal overdelen blev skruet på. Problemet er at overdelen rammer metal delene på motorskjoldet. For mig var det nødvendigt at slibe noget af overdelen samt slibe lidt på motorskjoldet og bruge lak som isolering hvor der er slebet på overdelen. Desuden er det problematisk at isolere pærerne fra stel. Jeg har udskiftet pærerne med LEDer men man kan også bruge en speciel optokobler som beskrevet på digitaltog.dk. Men man bør overveje om det kan betale sig at ombygge, især hvis man vil ombygge med lyddekoder.

Mvh Per


Re: ombygning fra analog til digital

: 28 feb 2021, 14:01
af HenningS

Jeg har ombygget mit tilsvarende lokomotiv med en Uhlenbrock 76200 decoder, som ikke kræver motorombygning. Det betyder så at du ikke får gevinsten ved motorombygningen. De gamle AC motorer er ikke specielt gode til lave hastigheder. Om den stadig kan skaffes, ved jeg ikke. Togcenter har den på deres webshob, men den er ikke på lager. pris 329 kr.

Togcenter har også en Uhlenbrock ANDI 76000 på deres hjemmeside til 189 kr. Det er nok det billigste man kan gøre, men det er en meget primitiv dekoder, der vel bedst kan sammenlignes med de tidligere delta lokomotiver.

Men det er kun noget man skal begive sig ud i, Hvis man meget gerne vil have netop det lokomotiv på sit anlæg. Du får meget mere for pengene med de nye lokomotiver. Både i forhold til køreegenskaber og i forhold til detaljerigdom.

Henning


Re: ombygning fra analog til digital

: 28 feb 2021, 14:10
af Mic

Hej allesammen
Tak for jeres gode svar og gode råd. Jeg dropper ombygning og forærer lokomotivet væk til min ældre bror der kører analog, så han kan få fornøjelse af det :)
Mvh Michael


Re: ombygning fra analog til digital

: 28 feb 2021, 14:12
af moppe

Jeg ville bibeholde det som rent analogt og eventuelt finde nogle M-skinner og en gammel transformer.

Det er - i mine øjne - alt for groft og mangler fine detaljer, til at skulke kaste en komplet ombygning i. Jeg er kræsen med hensyn til mit kørende materiel og vil kun have noget der kører rigtigt godt.

Klaus