Side 1 af 1

Märklin skydebro 72941 på DC anlæg

: 31 mar 2021, 08:17
af Bof65

Hej
Jeg overvejer om ikke mit anlæg, skal have en skydebro men har ikke kunne finde nogle til DC, så min tanke var om jeg kan bruge Märklins 72941 hvis jeg sørger for korrekt DC strøm til sporene...? Kræver den en større ombygning eller er det ligetil, og hvad med digital styring, kører ESU Ecos og TrainController Silver og med PIKO A skinner..

PFT

Bo


Re: Märklin skydebro 72941 på DC anlæg

: 31 mar 2021, 13:00
af Søren

Hejsa

Märklins skydebro kan godt konverteres til DC. Broen skal have isoleret sine skinner, det kan du gøre ved at klippe forbindelsen under broen.

Ombygning

Her finder du en guide:
https://www.windigipet.de/workshops/Workshop17.htm

Bemærk! Guiden viser ombygning af skydebroen til tilbagemelding, men det er ca. det samme du skal (isoleringsmæssigt) når du vil køre DC. Du kan evt. sortere de tilbagemeldingsspecifikke emner i guiden fra.

Digitalisering

Digitaliseringen er meget nem, broen kan styres med en "k84" kompatibel dekoder. Det gælder ESU SwitchPilot, Märklin m84 m.fl.

Screenshot 2021-03-31 at 12.53.20.png

Kompatibilitet

Hvis du kører med PIKO A-skinner, så skal du enten undersænke broen, alternativt benytte et overgangsspor. Skydebroen er bygget til M-skinner (ja, den er SÅ gammel). Så den har de små metalbøjler som forbindelse. Derfor benytter man typisk Märklins C-M skinne overgang til skydebroen. Den mulighed er ikke så attraktiv, når du kører PIKO A-skinner. Så du kan overveje andre løsninger.

F.eks. at forbinde med PIKO overgangsskinnen fra PIKO A spor til A spor med ballast. Det er muligvis en farbar vej at gå, men det kræver måske lidt forsøg.

Forbedring

Når alt dette er sagt, så gør dig selv en tjeneste og find en video der viser skydebroen i drift. Videoen skal være uden underlægningsmusik, for du skal høre hvor meget den larmer. Det er helt forfærdeligt som den larmer. SB-modellbau har et ombygningssæt, der løfter skydebroen til nye højder, men prisen er også høj (1120 kr.).

https://www.sb-modellbau.com/details/H0 ... able_22166

Her er en video der viser før og efter ombygning (efter ombygning er ved minut 4:30):


Re: Märklin skydebro 72941 på DC anlæg

: 31 mar 2021, 13:57
af Bof65

Super Tak Søren, ja hold da Kæ.. den larmer, de penge til ny motor , er godt givet ud....ellers får man da tinitus....

Bo