Side 1 af 1

Loksound 5 oprettes ikke på CS3

: 01 nov 2021, 10:38
af Togfører 2

Hej
Jeg har ombygget et Graffiti lok Märklin 3174 med en Loksound 5.0 decoder.

På min Lok-programmer har jeg hentet lyden fra ESU på en MY Nohab.

Jeg har loadet lok-decoderen med disse lyde og decoder data.

Når jeg sætter lok på programmeringssporet, sker der ikke noget af sig selv. Jeg beder CS3 søge efter mistede MFX.
Den kan godt genkende en ny MFX-decoder, men opretter ikke lokomotivet.

På et testspor med en MS2 går det derimod fint. Bagefter er der desværre ingen forskel - CS3 genkender nok lok, men opretter det ikke.

Jeg prøver at sætte CV47 til 1 = ren DCC. Jeg kan på CS3 nu oprettet lok manuelt, slå MFX fra og få det til at virke.
Men så snart jeg slår MFX til igen på CS3 slukker lokomotivet lyden og jeg kan ikke styre det mere.

Det er ikke en option kun at køre med DCC og MM på CS3, da jeg har en del MFX-lokomotiver og artikler.

Både CS3 og MS2 er opdateret til aktuelle versioner. Det er min Lok-programmer også, og lokomotivets decoder har nyeste firmware.


Re: Loksound 5 oprettes ikke på CS3

: 01 nov 2021, 17:03
af Søren

Hvis du går din lokliste på CS3'eren igennem, kan du så evt. finde lokomotivet alligevel? Jeg har, dog i sjældne tilfælde, oplevet at det samme mfx lok er oprettet 2 gange. Det kommer til udtryk ved at loknavnet er efterfulgt af et "(2)".

Det retter sig ikke før begge loks er slettet, og loket er registreret på ny.

Hvis det ikke er ovenstående, har du så prøvet at resette LokSound'en? Den kan jo være blevet forvirret.


Re: Loksound 5 oprettes ikke på CS3

: 01 nov 2021, 17:36
af Togfører 2

Hej
Ja, loklisten er gennemgået. Prøver én gang til med tættekam.
Og ja. Decoderen har været resat én gang. Prøver bare en gang til.

Men det med at CS3 allerede har et andet lok, som forvirrer kunne jo forklare at min MS2 ikke har problemet.

Kan det forklare at mit nye lok godt kan køre, hvis MFX slås fra på CS3?

/Finn


Re: Loksound 5 oprettes ikke på CS3

: 01 nov 2021, 18:16
af moppe

Tag en backup af din CS3 og slet den helt i bund.

Stil dit nye lokomotiv på sporet og se, om den finder noget.

Efterfølgende kan du jo altid indlæse din backup igen.

Klaus


Re: Loksound 5 oprettes ikke på CS3

: 01 nov 2021, 18:21
af Togfører 2

Hej.
Der er i hvert fald noget galt for et andet lok - en MY 1125 med Märklin-decoder findes faktisk 2 gange i listen.

Så nu har jeg et spor som jeg kan forfølge i morgen.

Godt man har backups.

I hører.

/Finn


Re: Loksound 5 oprettes ikke på CS3

: 02 nov 2021, 06:30
af Søren

Men det med at CS3 allerede har et andet lok, som forvirrer kunne jo forklare at min MS2 ikke har problemet.

"Det andet lok" vil være en kopi af dit lok. Du skal betragte det som en dobbeltoprettelse, som kan forekomme. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvorfor det opstår. Jeg har oplevet det et par gange. Jeg tror det er en bug i CS3. Man sletter blot begge forekomster, og lader loket registrere sig på ny.

Kan det forklare at mit nye lok godt kan køre, hvis MFX slås fra på CS3?

Nej. Dit lok kører fordi du benytter DCC. Det er en anden protokol, så det er en anden teknik.

Der er en eller anden grund til at dit mfx-lok ikke registreres. Det er formentlig noget data-forvirring.

Som opfølgning til det Klaus skriver, så tag en backup og genskab den backup der hedder "Leer". Den vil tømme din CS3, så du kan prøve igen.


Re: Loksound 5 oprettes ikke på CS3

: 02 nov 2021, 09:12
af Togfører 2

Hejsa
Her er så min lille "Happy Ending" på denne historie:

1) Jeg slettede alle min MFX-loks på CS3.
2) Jeg tog mit "problemtog" DSB MY 1125 over på min MS2. Dette lok har drillet: Enten fordi det har fået en ombygningsdecoder grundet fejl i den oprindelige, eller fordi jeg har prøvet at firmwareopdatere uden held. Efter en reset af dette lok på Ms2 kunne min CS3 selv genkende mit nye Graffitti, mens den lige skulle have hjælp til at finde MY 1125 ved at søge, men nu er de begge inde.
3) Næste MFX fandt CS3 selv, så nu er jeg i gang med at oprette alle igen, og afslutter med en backup.

Når jeg nu tænker over det, så har min CS3 ind i mellem stået og søgt efter en decoder, men den har aldrig fortalt mig hvilken, den fandt. På nettet har jeg fundet én, der mente, at det kunne være en idé at sætte ekstern strømforsyning til alle mine m83/84-decodere, og det kunne også være min drejeskive. Men i virkeligheden har det nok været min MY 1125, den har bøvlet med.

Tusind tusind tak for begge jeres råd - de virkede.

/FINN


Re: Loksound 5 oprettes ikke på CS3

: 02 nov 2021, 12:29
af Søren

På nettet har jeg fundet én, der mente, at det kunne være en idé at sætte ekstern strømforsyning til alle mine m83/84-decodere, og det kunne også være min drejeskive.

Det har intet at sige.

Men i virkeligheden har det nok været min MY 1125, den har bøvlet med.

Det er nok mere sandsynligt.