Side 1 af 1

Hobbytrade ME "back on track".

: 26 sep 2022, 15:38
af Stegim
Hobbytrade ME 1533 (1).jpg
Gear ME Hobbytrade.jpg
Hobbytrade ME 1533 (1).jpg
Gear ME Hobbytrade.jpg
Hobbytrade ME 1533 (1).jpg
Hobbytrade ME 1533 (1).jpg

Min Hobbytrade ME blev kasseret fordi den blev ved med at afspore i kurver. Den var nogle år tidligere købt brugt. Da jeg skulle skifte snekke på en Hovbbytrade MZ, og ikke havde prøvet det før, valgte jeg at bruge den kasserede ME som forsøgskanin, hvad angik at åbne et gear. Det var meget lettere end frygtet, og da hele mekanikken forekom ret simpel, mente jeg at det måtte være muligt at få maskinen i gang igen. Begge gear var godt fedtede, hvilket ses på det nederste billede. De blev renset og så smurt forsigtigt med teflon-olie. Da tandhjulene skulle sættes på plads, måtte der eksperimenteres en del med dem, før de kørte jævnt. Åbenbart er tolerencerne så fine, at tandhjul, der synes fejlfri og helt rene, alligevel kan have problemer med at køre gnidningsløst sammen. Det viste sig, at afsporingerne skyldtes, at den ene bogie ikke kunne dreje tilstrækkeligt, fordi ledningerne til frontlysene hang ned "fra loftet" og kom i vejen, når overdelen var sat på. Jeg fandt så på at bygge en "bro" af tre plastikstykker, der blev limet fast i underdelen, så overliggeren holder ledningerne oppe og fri af bogien (midterste billede). Det viste sig effektivt. En tilsvarende løsning brugte jeg til at anbringe "sugar cube"højtaleren i den anden ende (øverste billede). Den forrige højtaler sad i en rund resonanskapsel, der var limet fast oven på bogien. Jeg mistænker, at den fyldte for meget og indskrænkede bogiens bevægelighed. Så den lille kubiske højtaler til Loksound 5 decoderen kom med lidt "elefantsnot" til at sidde fint på sin overligger. Tilbage var, at strømoptaget fra skinnerne var dårligt. Jeg loddede et lille forlængerstykke på de kobberstrimler, der er i kontakt med hjulene på yderhjulene (forreste og bagerste aksel) på den ene bogie ( i alt fire stk.) Det havde en enorm effekt, og nu kører maskinen fint igen.