Side 1 af 1

Svinghjul OG PowerPack?

: 29 sep 2022, 12:53
af HansPeter

Jeg overvejer at sætte en ny motor i Heljans lyntog (af første serie).

Den nuværende motor er såvidt jeg kan mærke en almindelig tre-polet motor påsat et par solide messing svinghjul. Med en tre-polet motor kan man tydeligt fornemme hvordan magneten forårsager en lettere stødvis gang. Et svinghjul modvirker i noget omfang dette problem. Svinghjulet bevirker sikkert også, at man nemmere kommer forbi små strømløse afsnit. Endeligt giver svinghjulet et vist afløb når strømmen afbrydes. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om andre end de tre nævnte årsager til at have et svinghjul.

Hvis man kører DCC og isætter en ny kerneløs motor samt en PowerPack, er der så nogen som helst grund til at have et svinghjul?

mvh
Hans Peter


Re: Svinghjul OG PowerPack?

: 29 sep 2022, 13:23
af moppe

Hvis du monterer en kerneløs motor uden svinghjul, får du helt og aldeles forfærdentlige køreegenskaber.
I det microsekund dekoderen "slukker for strømmen" til motoren, for at måle på spændingen til lastreguleringen, taber motoren omdrejninger, fordi den absolut ingen inerti har.

Klaus


Re: Svinghjul OG PowerPack?

: 29 sep 2022, 21:25
af HansPeter

Tak for svaret - der lærte jeg noget! Jeg kan se at svinghjulet i forbindelse med en kerneløs motor har en nyttig funktion.


Re: Svinghjul OG PowerPack?

: 29 sep 2022, 23:07
af moppe

Et svinghjul er altid godt, uanset motortype.

Klaus