Side 1 af 5

Fejl på Märklin EB 3202 - 39331

: 26 okt 2022, 07:08
af Jenskrogsgaard

Hej Forum,

Jeg har konstateret en fejl på to helt nye Märklin litra EB.

Fejlen er dokumenteret i denne video :

For at fremprovokere fejlen er det vigtigt at gennemføre step 1 til 10 som beskriver i videoen.

Har oplevet en tilsvarende fejl - eller kan I fremprovokere den ?

Hilsen Jens Krogsgaard, Kælderkøbing


Re: Fejl på Märklin EB 3202 - 39331

: 26 okt 2022, 08:54
af Søren

Interessant observation. Udfordringen ligger formentlig i lydskemaet.

I stedet for at afbryde strømmen, hvad sker der, hvis du foretager et retningsskift (frem og tilbage igen) før du forsøger at køre med toget? Vil den så køre?

Jeg antager at problemet ikke opstår, hvis du helt undlader at køre med lyd. Kan du bekræfte det?

Har du testet om det kun er for motorlyden at problemet opstår. Forstået på den måde, hvad sker der, hvis du forsøger at genskabe problemstillingen med en anden lyd? Uden at aktivere motorlyden.

Det er alt sammen opklarende spørgsmål, som kan lede os på sporet af en årsag.

Jeg prøver lige at indspille dekoderprojektet på en dekoder og se om jeg kan genskabe problemet. Jeg har ikke selv modellen, men problemet ligger med alt sandsynlighed i programmeringen af dekoderen. Jeg får måske tid i aften. 🤞

Kan jeg få dig til at liste dekoderens firmware version? Du finder det under den blå konfigurere fane i din CS3 (eller under skruenøglen for lokets avancerede indstillinger i CS2). Versionsnummeret er placeret i "Root Info" tabellen.


Re: Fejl på Märklin EB 3202 - 39331

: 26 okt 2022, 12:56
af Jenskrogsgaard

Hej Søren,

Dejligt at du giver dig tid til at se på dette problem ! :)

ad 1 ) Retningsskift (frem og tilbage igen) før du forsøger at køre med toget ?

Hvis jeg foretager retningsskift INDEN jeg forsøger at køre toget - så kører toget stadig ikke. Altså: retningsskift ændrer ikke på situationen

ad 2) Undlader lyde ?

Hvis jeg undlader lyde kører toget perfekt.

ad 3) Andre lyde end motorlyd F2 ?

Jeg har prøvet at genskabe problemet med andre lyde end motorlyd F2. Det lykkedes med F18 - Sanding. Her var opførslen helt som for F2.
Jeg prøvede med diverse andre lyde - fløjte - horn - banegårdsmedd - her kunne jeg ikke genskabe problemet. Måske fordi lydene er korte ?

ad 4) Firmware

Firmware Version: 3.2.2.1
Firmware date: 655776000
Firmware info: 247.0.0.3

Sig endelig til hvis der er andet du mangler - så prøver jeg at finde det frem :)

Hilsen Jens Krogsgaard - 42669987

Kælderkøbing
https://www.youtube.com/c/jenskrogsgaard


Re: Fejl på Märklin EB 3202 - 39331

: 26 okt 2022, 20:46
af Jenskrogsgaard

Hej igen Søren,

Jeg prøvede for sjov at downloade filen Sound/Decoder projekt for lokomotivet Litra EB fra Märklins hjemmeside: M39331_Litra-EB-3203-DSB.mdtp

Filen åbnede jeg så i mDecoderTool3 - v3.5.0. - jeg overførte den så til et lokomotiv med en mSD3 dekoder - altså så den 'opfører sig som en litra EB'

Og det interessante er så at den omtalte fejl nu også forekommer på dette lokomotiv !!

Så det tyder på at fejlen ligger i denne Sound/Dekoderprojekt

Jeg har nu en gl Schweizer Ae 3/6 II - der tror den er en DSB Litra EB - og med den omtalte fejl :) :)

Hilsen Jens


Re: Fejl på Märklin EB 3202 - 39331

: 26 okt 2022, 21:13
af moppe

Hmmm, skummelt.

30 sekunder, det er der, der kunne komme en "tilfældighedslyd"

EG zufall.jpg

Prøv at sætte fire nuller ind i de første tre "Zufallssounds" (som dem nedenunder)

Klaus


Re: Fejl på Märklin EB 3202 - 39331

: 26 okt 2022, 21:44
af Jenskrogsgaard

Hej Klaus,

Det er ikke lige præcis 30 sekunder - jeg har nok ventet i omegnen af 20 til 40 sekunder eller deromkring.

Jeg kan nok ændre parametrene og sende dem til mSD3 dekoderen på mit gl lokomotiv.

Men jeg kan vel ikke ændre parametrene på dekoderen på Litra EB - her er dekoderen vel låst fo dette - eller hyr ?

Hilsen Jens


Re: Fejl på Märklin EB 3202 - 39331

: 26 okt 2022, 21:57
af moppe

Pas, prøv på det gamle lokomotiv først....

Klaus


Re: Fejl på Märklin EB 3202 - 39331

: 26 okt 2022, 22:03
af Jenskrogsgaard

Er vi enige om at det IKKE kan gøres på det nye lok ? Her er dekoderen mig bekendt låst.


Re: Fejl på Märklin EB 3202 - 39331

: 27 okt 2022, 10:05
af Søren

Dekoderen er delvist låst. Du kan prøve.

Men prøv på det gamle lok først og lad EB'eren være.

Hvis det viser sig at problemet ligger i noget du ikke kan konfigurere, så skal vi nok få det løst alligevel. Jeg har et serviceværktøj der kan overskrive de låste indstillinger.


Re: Fejl på Märklin EB 3202 - 39331

: 27 okt 2022, 10:07
af Søren

Og det interessante er så at den omtalte fejl nu også forekommer på dette lokomotiv !!

Præcis. Det var også det jeg forventede. Så er det jo heldigvis en konfiguration og så kan det løses.